Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15 F, 6200 Aabenraa
Lærings- og projektkonsulent, Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland
Lærings- og Forskningshuset ved Sygehus Sønderjylland søger en Lærings- og projektkonsulent til træning af digitale kompetencer hos sundhedspersonalet samt til deltagelse i innovationsprojekter.
Du skal, ud over indgående kendskab til sundhedspersonalets baggrund, sundhedsvæsenet, og det tværsektorielle samspil, have flair og interesse for teknologi, samt besidde digitale kompetencer.
Erfaring med læring, herunder færdigheds- og arbejdsgangstræning, samt med udviklings- og projektarbejde er nødvendig. Du skal være vant til at samarbejde med sundhedsfaglige medarbejdere på alle niveauer og på tværs af fag og sektorer. Træning foregår i et samarbejde med systemansvarlige medarbejdere i IT.
Ligeledes skal du være i stand til at arbejde med projekter med fokus på innovation (velfærdsteknologi og digitalisering), og medvirker til formidling af virksomhedsområdet.
Dine primære opgaver ift. den digitale træning
• Med afsæt i pædagogisk didaktiske overvejelser skal du udvikle og drive færdighedstræning i relation til digitale løsninger såvel i kliniske afdelinger samt i vores test- og simulationsfaciliteter.
• Medvirke til koblingen mellem færdighedstræning og implementering/anvendelse af teknologi i den kliniske praksis.
• Gennemføre behovsafdækning, tilrettelægge og udføre vejledning og undervisning af kursusdeltagere, samt sikre refleksion, evaluering, opfølgning og rådgivning efter træning.
• Samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder andre sygehuse og kommuner i relation til implementering af sundheds- og velfærdsteknologi, samt i relation til færdighedstræning.
Dine primære opgaver ift. innovationsprojekter
• Medvirke til at gennemføre innovationsstrategien på Sygehus Sønderjylland og Region Syddanmark
• Bistå afdelingerne i at gennemføre innovationsprojekter
• Deltage i relevante møder og udvalg i forhold til at igangsætte og drive innovationsprojekter
• Initiere og deltage i projektansøgninger / fundraising
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har uddannelse og erfaring, som matcher de opgaver, du skal løse. Du har:
• relevant videregående sundhedsfaglig uddannelse – suppleret med efteruddannelse på master-niveau
• erfaring med undervisning, så du ’på egen krop’ har oplevet, hvordan læringsstile og -tilgange anvendes varieret og kontekstafhængigt.
• praktisk erfaring med implementering af digitale værktøjer i sundhedsvæsenet
• rutine at trække af, når træning i teknologiske og digitale færdigheder efterspørges
• erfaring med at arbejde opsøgende og forstår at inddrage aftagerne i projekter og kursusudvikling/udvikling af træning
• et solidt og fagligt netværk inden for de sundhedsfaglige miljøer i sygehus og kommuner
Dine kompetencer
• Du samarbejder ubesværet på alle niveauer, og har let ved at formulere dig klart i skrift og tale. Det er en fordel hvis du kan tale og skrive engelsk.
• Du viser sans for planlægning, er punktlig og nøjagtig, samt tåler afvigelser uden at tabe retning eller fokus
• Du er systematisk i din håndtering af data og andre informationer
• Du udviser lyst til at lære, henter erfaringer frem hos andre, og er god til at integrere dette i dine handlinger
• Du er ressourcebevidst, har forretningssans, og kan både reklamere og formidle på en troværdig måde
Kort om ansættelsesforholdene:
Ansættelse sker i Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15 F, 6200 Aabenraa. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid er 37 timer. Vi stiler mod ansættelse pr. 1. oktober 2022.
Løn i henhold til overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til Lærings- og Forskningshuset:
Udviklingschef Jan Toft, mail: Jan.a.Toft@rsyd.dk eller telefon 2480 4668 (fra 2. aug.).
Ansøgningsfrist:
Du skal søge stillingen online via link. Vedhæft venligst din ansøgning, CV samt relevante bilag.
Ansøgningsfristen er d. 19. august 2022. Ansættelsessamtale afholdes i Lærings- og Forskningshuset d. 24. og 26. august.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Jan Toft - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15 F, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
221598 - Quick-nr.
433716 - Indrykningsdato
04-07-2022 -
Ansøgningsfrist
19-08-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15 F, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Jan Toft - Stillingstyper
Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
221598 - Quick-nr.
433716 - Indrykningsdato
04-07-2022 -
Ansøgningsfrist
19-08-2022 (udløbet)