Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdeling for Kræftbehandling søger en afdelingssygeplejerske med stærke ledelseskompetencer og kommunikative evner til vores ambulatorie for behandling af urinvejskræft og sjældne kræftsygdomme

Afdeling for Kræftbehandling er Rigshospitalets største afdeling og en del af Center for Kræft og Organsygdomme (CKO). Vores kerneopgave er at yde medicinsk behandling, pleje og strålebehandling af alle former for kræft. Vi arbejder målrettet med at sørge for, at vores patienter får den bedste behandling og pleje. Derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at sikre høj forsknings- og udviklingsaktivitet såvel tvær- som monofagligt. Blandt andet arbejder vi målrettet med systematisk patientinddragelse for at sikre, at vi tager udgangspunkt i patientens behov og at patienterne er med til at træffe beslutninger om eget liv og behandling i alle faser af deres behandlingsforløb.

Vi søger en afdelingssygeplejerske med en stærk sygeplejefaglig profil i klinik for urinvejskræft og sjældne kræftsygdomme, som vil stå i spidsen og skabe retning for en dedikeret personalegruppe. Ledelsesopgaven for ambulatoriet løses i tæt samarbejde med den teamansvarlige læge og klinisk sygeplejespecialist/seniorforsker, der forener drift, ledelse, forskning og sygeplejefaglig udvikling af medarbejderne. Taler det til dig, og har du erfaring med ledelse af medarbejdere, er du måske vores nye afdelingssygeplejerske.

Klinik for urinvejskræft og sjældne kræftsygdomme

Vi er et team af engagerede sygeplejersker, som brænder for at sikre de bedste forløb for vores patienter. Vi har en spændende patientgruppe, som vi ofte følger over lang tid, og vi er derfor optagede af at skabe en god relation til vores patienter og pårørende.

Vi modtager fortrinsvis patienter med urinvejskræft, men vi behandler også patienter med sjældne kræftdiagnoser, som vi har landsfunktion for. Vi har både unge og ældre patienter med kræft, som er i forskellige stadier af deres sygdom, hvorfor vi giver kemoterapi og immunterapi med både kurativt- og palliativt sigte. Vi giver også information om strålebehandling, mens behandlingen foregår i klinik for strålebehandling.

Vi er en uformel, humoristisk og seriøs arbejdsplads, som består af en dynamisk gruppe sygeplejersker med anciennitet der spænder fra 1,5 år til 20 år. Her er vi glade for at være sygeplejersker og optaget af vores sygeplejefaglige kvalitet. Vi er netop flyttet til nye lokaler, hvilket giver os ekstra mulighed for samarbejde og udvikling af spændende tiltag. I afdelingen har vi i øjeblikket fokus på børn som pårørende og patientinddragelse, og optaget af at få et sygeplejeambulatorium etableret.

Teamet består af 12 sygeplejersker, 1 klinisk sygeplejespecialist/seniorforsker, 2 professorer, 2 overlæger, 2 afdelingslæger og 3 – 4 læger i uddannelsesstilling, samt 3 sekretærer.

Vi går op i vores faglige kvalitet til gavn for vores patienter, og vægter vores ugentlige tværfaglige konferencer, sygeplejekonferencer og struktureret refleksionsrum højt i dagligdagen. Vi har sygeplejersker, der varetager flere særlige funktioner som oplæringssygeplejerske, koordinerende sygeplejerske og andre særlige ansvarsområder.

Ledelses- og ansvarsområder:

Vi ønsker os en tydelig og nærværende sygeplejefaglig leder. Du kommer til at lede en personalegruppe af fagligt dygtige og engagerede sygeplejersker, som er optagede af at skabe de bedste behandlingsforløb for vores patienter og samtidig værne om et godt arbejdsmiljø.
Sammen med den teamansvarlige overlæge skal du sikre den bedste behandling og sygepleje til vores patienter, samtidig med at du er med til at skabe og vedligeholde fundamentet for en tryg og god arbejdsplads både fagligt, strategisk og administrativt. Kræftbehandlingen er i konstant udvikling, derfor er faglig udvikling og kompetenceudvikling af sygeplejerskerne en højt prioriteret opgave, som du i dagligdagen løser i samarbejde med teamets kliniske sygeplejespecialist. For kontinuerligt at skabe de bedste forløb for vores patienter, kommer du til at have samarbejdsrelationer med patientforeninger og de kommunale tilbud, der er til kræftpatienter samt afdelingens klinik for lindrende behandling.

Desuden vil strategisk planlægning, faglig udvikling og andre ledelsesmæssige og administrative opgaver foregå i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og de øvrige ledelsesteam i afdelingen for kræftbehandling.  Du kommer til at indgå i en stærk afdelingssygeplejerskegruppe, og bliver en del af vores tværfaglige afdelingsråd, som er fundamentet for samarbejdet på tværs af afdelingen.

Vores ønsker til dig er, at du har ledelseserfaring og evt. relevant lederuddannelse eller ønsker herom. Ligesom vi vægter evner til samarbejde og konflikthåndteringskompetencer højt.

Bliv en del af Afdeling for Kræftbehandling

Som ny medarbejder vil vi naturligvis se det som vores fornemmeste opgave at sikre dig en god introduktion til afdelingen, så du bliver godt klædt på til at varetage ledelsesopgaven og give dig mulighed for løbende at tilegne dig viden om det onkologiske speciale. Du vil desuden blive en del af en erfaren ledergruppe såvel mono- som tværfagligt.

Medarbejdertrivsel i afdelingen er højt prioriteret, og netop derfor har vi igangsat et stort feedbackforløb for hele afdelingen, hvor alle medarbejdere over de næste to år bliver uddannet og kommer til at arbejde med feedback.

Du kan finde mere information om Afdeling for Kræftbehandling på vores hjemmeside eller vores Instagram: @afdelingforkraeftbehandling

Ansøgningsfrist og kontakt

Hvis du vil høre mere om ledelsesopgaven og afdelingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mette Misfeldt på 35 45 96 21, eller teamansvarlige læge Jakob Lauritsen på 35 45 83 97.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 17/8 2022.

Vi holder samtaler tirsdag d. 23/8 2022, og vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgning og CV sendes via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Misfeldt
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    242601
  • Quick-nr.
    433866
  • Indrykningsdato
    07-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Misfeldt
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    242601
  • Quick-nr.
    433866
  • Indrykningsdato
    07-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.