Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Afsnit O1 og Ortopædkirurgisk Ambulatorium, OUH Svendborg Sygehus søger en engageret fysioterapeut til fastansættelse i nyoprettet kombinationsstilling pr. 1. september 2022 ellers snarest muligt
Vi søger en engageret fysioterapeut til en nyoprettet stilling, hvor opgaverne skal løses dels i sengeafsnit O1 og i Ortopædkirurgisk Ambulatorium i skulder/albuesektoren.
Stillingen er på 37 timer i dagvagt fra kl. 7-15, når du har funktion i sengeafsnittet og med ca. en senvagt om ugen til kl. 18 samt weekendvagt hver 3. weekend fra kl 7-15. Når du én gang om ugen har funktion i ambulatoriet, vil din mødetid være fra kl. 8-15.30.
Personalegruppen i sengeafsnit O1/ambulatorium består af fysio – og ergoterapeuter, social – og sundhedsassistenter og sygeplejersker. De indlagte patienter er akutte, traume- og hoftefrakturpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter, sammedagskirurgiske patienter. I ambulatoriet tilses patienter inden for følgende specialer: traume/skade, hånd, fod, kunstige hofte- og knæled, idrætsknæ og skulder/albue. Den ambulante funktion dækkes af personale fra sengeafsnittet.
Med denne stilling ønsker vi at ansætte en fysioterapeut, som både har lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter i sengeafsnittet, og som kan eller har lyst til at lære at varetage klinisk diagnosticering og udføre behandling af skulder-albuepatienter i ambulatoriet én dag ugentligt og i et tæt samarbejde med sektorens læger.
Vi søger en fysioterapeut:
- Der kan se værdien i og kan arbejde i tværfaglige teams med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter, men også kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt – og som har en positiv, glad og motiverende adfærd.
- Der ser det som en spændende udfordring at arbejde med komplekse patientforløb, hvor mange forskelligartede opgaver må løses i et fællesskab, så patienten modtager den mest optimale pleje og behandling.
- Der har stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende.
- Der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer og som både bidrager til og støtter op omkring.udviklingen og styrkelsen af den rehabiliterende indsats.
Dine hovedopgaver som fysioterapeut i sengeafsnittet er:
- At udføre fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering hos alle nyindlagte patienter, og efterfølgende udføre fysioterapeutisk behandling og træning dagligt hos alle relevante patienter med afsæt i den rehabiliterende tankegang.
- At afdække patientens bevægelsesproblemer, ressourcer og kontinuerligt under indlæggelsesforløbet at træne patienten bl.a ved forflytninger i forbindelse med badesituationer og i alle andre situationer, hvor patienten skal forflytte sig.
- At udføre respirationsundersøgelse- og behandling herunder mobilisering, vejrtrækningsteknik og behandling med PEP-fløjte.
- Sammen med dit team at tage ansvar for både at tilrettelægge og udføre alle opgaverne hos og omkring patienterne.
- At samarbejde med plejepersonalet ved modtagelse og udskrivelse af patienten med særligt fokus på tidligere funktionsniveau, boligforhold etc. - og dokumentation af informationer og observationer i EPJ.
Dine arbejdsområder – og opgaver i den ambulante funktion i skulder/albuesektoren er:
- Klinisk diagnosticering og behandlingsvejledning af skulder-albuepatienter
- Ajourføring af fysioterapeutisk viden og muligheder i relation til Ortopædkirurgisk Ambulatorium.
- Fokus på optimalt samarbejde mellem kommunale og praktiserende fysioteraputer, så fælles patienter får hensigtsmæssige rehabiliteringsforløb.
Kvalifikationer – krav til uddannelse og kompetencer:
Autoriseret fysioterapeut.
Personlige og faglige kompetencer:
- Struktureret og selvstændig.
- Har let ved at skabe overblik og evner at tilrettelægge egen arbejdsdag.
- Evner at medtænke både den faglige og den patientoplevede kvalitet i det faglige arbejde.
- Har vilje til faglig udvikling og formidling.
- I stand til efter kursus betalt af afdelingen, at foretage fokuseret ultralydsundersøgelse af skulder og albue og blandt andet ud fra denne kan iværksætte relevant behandling og eventuelt yderigere undersøgelser.
Vi tilbyder dig:
- Introduktion og oplæring de første 4 uger. Oplæringen vil foregå dels i den ambulante funktion og i sengeafsnittet.
- Sidemandsoplæring af speciallægerne i skulder-albuesektoren.
- Fokuseret ophold på Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Kolding Sygehus, hvor man også har fysioterapeuter, der varetager diagnosticering og behandling af skulder-albuepatienter. I forbindelse med dette skal man påregne rejseaktivitet.
Vi forventer:
- At du efter endt oplæring kan forestå et tandemambulatorium med et begrænset antal patienter og efterfølgende kan forestå et selvstændigt ambulatorium med tre patienter i timen.
- At du har lyst til at videreuddanne dig specielt ift. den ambulante funktion.
Uddannelseskrav:
- Autorisation som fysioterapeut
Løn og ansættelsesvilkår:
- Aflønning sker i henhold til overenskomst, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.
Rammer:
Gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Danske Fysioterapeuter.
Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i denne kombinationsstilling, send da en ansøgning senest d. 4. august 2022.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.
Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen, læse funktionsbeskrivelsen eller blot ønsker flere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne oversygeplejerske Helle Nimb, oversygeplejerske Maja Lærke Rasmussen på tlf. 63201270 eller matrikelansvarlig overlæge Peter Kraglund Jacobsen på pkj@rsyd.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Gitte Havndrup Jensen - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221684 - Quick-nr.
433958 - Indrykningsdato
08-07-2022 -
Ansøgningsfrist
04-08-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Gitte Havndrup Jensen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
221684 - Quick-nr.
433958 - Indrykningsdato
08-07-2022 -
Ansøgningsfrist
04-08-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Bliv en del af vores Team
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
FysioterapeutOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
25-06-2025 -
Fysioterapeuter til Afdeling for Tværfaglig Traumebehandling i Middelfart
Psykiatrien i Region Syddanmark | Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
FysioterapeutOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
22-06-2025