Anæstesi, Frederikshavn
Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
Anæstesisygeplejerske. Regionshospital Nordjylland - Frederikshavn.
Vi søger en ny kollega til at være en del af et velfungerende team og bidrage til det gode patientforløb af høj kvalitet på et mindre elektivt sygehus.Anæstesiafdelingen, RHN Frederikshavn søger anæstesisygeplejerske til fast stilling på fuld tid og ansættelse pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale.
Anæstesiafdelingen i Frederikshavn er organisatorisk en afdeling i Anæstesi og Intensiv, Regionshospital Nordjylland, der varetager anæstesi og opvågning i Frederikshavn og anæstesi, opvågning og intensiv på RHN i Hjørring.
På operationsafdelingen i Frederikshavn opereres udelukkende elektive patienter i dagtid, inden for det ortopædkirurgiske speciale, herunder hofte- og knæ alloplastikker, rygkirurgi, håndkirurgi og rekonstruktionskirurgi. Det er under overvejelse og planlægning i efteråret 2022 at flytte andre dagkirurgiske operationspatienter til matriklen i Frederikshavn.
Operationsafdelingen er lys, veludstyret og med gode faciliteter. Der er 5 operationsstuer, hvor vi har ca. 2500 anæstesier pr. år.
Ud over opgaverne på operationsgangen assisterer anæstesisygeplejerskerne i forbindelse med akut dårlige patienter, anlæggelse af vanskelige drop i hele huset og deltager i overflytninger af patienter med respiratoriske og /eller cirkulatoriske problemer til behandling på andet sygehus.
Vi er desuden uddannelsesafdeling for anæstesikursister i 1. blok.
Den operative aktivitet er i dagtid fra mandag til fredag. Operationsafdelingen har lukket i weekender, på helligdage og i sommerferien uge 29, 30 og 31, hvor en anæstesisygeplejerske og anæstesilæge er i vagtberedskab som i weekend og på helligdage.
Anæstesisygeplejerskernes mødetider er fra mandag til fredag kl. 7.45 – 15.15 eller 17.00 samt døgnvagt fra kl. 7.45 – 17.00 og efterfølgende rådighedsvagt fra vagtværelse fra kl. 17.00 – 7.45. Alle øvrige dage består vagtberedskabet af en anæstesisygeplejerske og -læge i døgnvagt fra kl. 7.45 – 7.45.
Hvem er vi?
Vi er en mindre afdeling med 12 anæstesisygeplejersker, heraf en klinisk vejleder og en med funktion som UUU sygeplejerske samt 2 servicemedarbejdere. Der er tilknyttet 3 faste anæstesilæger til matriklen i Frederikshavn. Dertil kommer efter behov anæstesilæger fra matriklen i Hjørring. Kendetegnende for afdelingen er et selvstændigt, erfarent og engageret personale, som lægger vægt på høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med afsnittets læger og personalet på operationsafdelingen. Desuden lægger vi meget vægt på et godt arbejdsmiljø og tværfaglige samarbejde. Kulturen er imødekommende, rummelig og uhøjtidelig.
Vi ønsker en kollega der:
- Har specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
- Er engageret og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
- Vil medvirke til et godt patientforløb, hvor patienterne oplever individuel pleje af høj faglighed og kvalitet
- Er positiv, har gode samarbejdsevner og medvirker til at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø
- Er motiveret ift. nye faglige udfordringer og engageret i at præge den faglige udvikling i afdelingen
- Er robust og stabil
Ansøgningsfrist d. 22. august. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler torsdag d. 25. august 2022.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Helle Jørgensen på telefon 97642074 eller mobil 21 84 99 37.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland -
Kontaktperson
Helle Jørgensen - Adresse
Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
13496 - Quick-nr.
433984 - Indrykningsdato
10-07-2022 -
Ansøgningsfrist
22-08-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospital Nordjylland - Adresse
Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn -
Kontaktperson
Helle Jørgensen - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
13496 - Quick-nr.
433984 - Indrykningsdato
10-07-2022 -
Ansøgningsfrist
22-08-2022 (udløbet)