Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Speciallæge i gastroenterologi til Medicinsk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Du vil blive en del af en Medicinsk Afdeling med stort fagligt engagement. Der er et velfungerende samarbejde mellem specialer og faggrupper både i afsnittene internt, men også på tværs med resten af sygehuset. Vi har grenspecialer i kardiologi, lungemedicin, endokrinologi og geriatri.

Specialet varetager de kliniske gastroenterologiske opgaver på sygehuset. Vi er aktuelt seks overlæger og foruden læger under hoveduddannelse i specialet samt intro-, KBU-læger og medicinstuderende.

Medicinsk Afdeling rummer knap 130 sengepladser og er organiseret i 4 omtrent lige store klynger, hvoraf gastromedicinsk er den ene.

Det gastroenterologiske sengeafsnit har 31 sengepladser, hvoraf de 11 er allokeret kirurgiske patienter. Kirurgiske gastroenterologer varetager stuegangen på deres egne patienter. På sengeafsnittet udføres gastroenterologiske procedurer som Bedside UL og ascitesdrænage. Der foregår løbende projekter mhp videreuddannelse af sygeplejersker og kvalitetssikring.

Det gastroenterologiske ambulatorium fungerer dagligt med et speciallæge-spor og et reservelægespor tilpasset det uddannelsesniveau man er på. Der ud over daglig høj aktivitet i sygeplejerske-drevet ambulatorium med infusioner af biologisk medicin og blodprodukter, samt regelmæssige kontroller af især leversvigtspatienter til medicinjustering og vurdering af behov for ascitesdrænage.

Det endoskopiske afsnit er drevet udelukkende af medicinske gastroenterologer, og der udføres hver dag kikkertundersøgelser på 4-5 skopi-søjler. 2 søjler med screeningskoloskopier udført af koloskoperende sygeplejersker, 2-3 søjler med øvre og nedre endoskopi udført af speciallæge og superviseret HU læge. Der laves mange diagnostiske skopier og en hel del procedurer som banding, argon-behandling, PEG sonder, polypectomi og EMR.

Der laves UL af tarm, primært som kontrol af selekterede IBD patienter.

Din profil

Du er speciallæge i gastroenterologi gerne med en særinteresse. Der vil være mulighed for at videreudvikle sig på særlige områder, eksempelvis UL, kapselendoskopi, skopi, eller subspecialisere sig indenfor specialet i lever, tarm (øvre og nedre), eller pancreas.

Som person evner du helhedssyn, er ressourcebevidst og resultatorienteret både i forhold til patientforløb og sygehuset. Vi prioriterer samarbejdsevne, vilje til tværfagligt samarbejde og evnen til at arbejde visionært og målrettet højt.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med forskning, undervisning, instruksudvikling og kvalitetsudvikling.

Afhængigt af kvalifikationer kan du ansættes som afdelingslæge eller overlæge.

Vi tilbyder

  • Godt lægefagligt miljø og tæt sparring, både inden for gastroenterologi og den interne medicin.
  • Mulighed for at pleje specialinteresser, som f.eks. skopi, ultralyd eller særlige patientgrupper.
  • Mulighed for at præge udviklingen af det gastroenterologiske område
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kollegaer i et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • Gode muligheder for deltagelse i kurser og kongresser
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen
  • Smukke omgivelser, personalehotel og pendlerbus til- og fra København.

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, så er du velkommen til at kontakte overlæge Wojciech Cebula, 93 57 59 28, woce@regionsjaelland.dk eller cheflæge Chr. Christiansen, 40 19 84 76, chchris@regionsjaelland.dk.

Forskning

 

Nykøbing F Sygehus har en Forskningsstøtteenhed, som kan være behjælpelig med, at man kommer i gang med forskning.

 

Praktiske oplysninger

 

På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: http://www.komsydpaa.dk/det-praktiske/transport/kom-sovende-pa-arbejde/

Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 130 kr. pr. døgn. Læs mere på www.sygehusboliger.dk

For yderligere oplysninger om Nykøbing F Sygehus se

http://www.komsydpaa.dk/vil-du-arbejde-hos-os/laege/afdelinger/intern-medicin/

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

 

 
 

 

 

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Wojciech Cebula
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    018624
  • Quick-nr.
    434156
  • Indrykningsdato
    13-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Wojciech Cebula
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    018624
  • Quick-nr.
    434156
  • Indrykningsdato
    13-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job