Gynækologi, Graviditet og Fødsel: Sekretariat
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Afdelingsjordemoder på Fødegangen – en kombinationsstilling med andre funktioner, Aalborg Universitetshospital
Afdelingsjordemoder på Fødegangen – en kombinationsstilling med andre funktioner, Aalborg UniversitetshospitalStillingen som afdelingsjordemoder med andre funktioner ved fødegangen på Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. oktober 2022.
Hvis du kunne tænke dig at blive en del at vores fantastiske team på fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital, så har du nu muligheden.
Vi søger en kompetent og engageret afdelingsjordemoder til fødegangen Aalborg Universitetshospital, i en kombinationsstilling med afdelingsjordemodervagter og vagter med andre funktioner. Eksempler på andre funktioner kan både være almindelige fødegangsvagter og det kan være vagter med specialfunktion i ambulatorieregi f.eks. konsultationer af gravide med diabetes eller forventet fødsel af UK.
Som afdelingsjordemoder er du den daglige jordemoderfaglige ansvarlige for fødegangen og fødemodtagelsen med særligt fokus på faglig sparring med afdelingens jordemødre. Du koordinerer opgaverne og bistår ved komplicerede forløb. Samtidig har du en central rolle i implementeringen af nye tiltag og procedurer. Du er bindeled i det tværfaglige samarbejde med afdelingens læger.
Ligeledes deltager du i at understøtte udvikling og forskning i afsnittet, i et samarbejde med den øvrige del af det obstetriske område. Dit skema indeholder skiftende vagter, hovedsageligt i afdelingsjordemoderfunktionen, men i en kombination med eksempelvis 4 ambulatorievagter pr. måned. Du får med stillingen mulighed for at være med til at udvikle indholdet i specialfunktionen i det ambulante regi.
Om os
Fødselsområdet på Aalborg Universitetshospital udgør Region Nordjyllands største fødested. Vi er et højt specialiseret fødested, hvor der årligt varetages funktioner for ca. 3.500 gravide, fødende og barslende kvinder og familier. Herunder varetages også føtalmedicinske undersøgelser samt varetagelse af regionens familieambulatorium.
På fødselsområdet er vi 150 engagerede jordemødre, sygeplejersker og assistenter, der arbejder med høj faglighed og i et godt tværfagligt samarbejde med vores dygtige læger og sekretærer, og øvrige samarbejdspartnere. Afdelingsjordemodergruppen udvides med denne stilling, og udgør nu 7 personer. Vi har 1 udviklingsjordemoder for fødegangen, og et mål om at udvide til 3 udviklingsjordemødre i 2023, således vi har udviklingsfunktion for hhv. svangre, fødsel og barsel.
Hovedparten af vores jordemødre arbejder i kombinationsstillinger. Vi uddanner kommende kollegaer, og har dermed højt fokus på uddannelsesopgaven af både jordemoderstuderende, sygeplejerskestuderende og lægestuderende i vores kliniske praksis. Derudover har vi generelt fokus på at være en lærende og udviklende arbejdsplads for alle, hvor der er plads til faglige dialoger og et godt samarbejde i hver vagt.
Om dig
Du er uddannet jordemoder, og har eventuelt også en videreuddannelse på master- eller kandidatniveau. Du er en holdspiller, og du har lyst til at indgå i et team, hvor vi lægger vægt på faglighed, udvikling og sammenhold. Du har god fødegangserfaring med en stærk faglighed.
Kvalifikationer
- Du har mindst 5 års erfaring som jordemoder
- Du har eventuelt videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
- Du har en bred faglig ballast
- Du har stærke samarbejdsevner også tværfagligt
- Du evner at bevare overblik og prioritere i travle og/eller akutte situationer
- Du kan arbejde struktureret, selvstændigt og målrettet, også i udviklingsopgaver
- Du evner at skabe holdånd og du bidrager ind i vores gode arbejdsmiljø
Vores værdier
Bygger på regionens I-TOP værdier, og vi har et stort fokus på at skabe gode sammenhængende patientforløb, og vi løser opgaverne med empati for kvinderne, familierne og deres pårørende.
Vi tilbyder
Et team af kollegaer, der hver dag arbejder for gode forløb på fødselsområdet i høj kvalitet, i et tværfagligt samarbejde, med faglig udvikling og i et godt arbejdsmiljø.
Vi prioriterer alle medarbejderes trivsel højt og vi arbejder kontinuerligt for at skabe en arbejdsplads med mulighed for udvikling, og for variation inden for specialet igennem arbejdslivet. Vi har altid blik for både individet og for gruppen i vores prioriteringer. Vi har et enestående godt og tæt samarbejde mellem AMR-TR-ledelse. Samarbejdet bygger på anerkendelse og respekt.
- En veldrevet afdeling med fokus på høj faglighed og godt arbejdsmiljø
- En fødeafdeling med høj patienttilfredshed
- En unik mulighed for at arbejde med en større forandringsproces med udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) inden for en kort årrække
- En erfaren og kompetent afdelingsjordemodergruppe
- Fast supervision ved uddannet supervisor
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:
Line Hundebøl Nielsen, vicechefjordemoder og leder af fødegangen
Tlf.: 40 24 98 85
E-mail: line.hundeboel.nielsen@rn.dk
Luise Gråkjær Andersen, vicechefjordemoder og leder af ambulant svangre, herunder alle jordemoderkonsultationer og Graviditet og Ultralydsafsnittet
Tlf.: 97 66 31 47 / 51 22 63 48
E-mail: luga@rn.dk
Birgitte Meier Jensen, vicechefjordemoder og leder af barselsspecialet
Afsnit for familiebarsel og barselsafsnit B11
Tlf. 29 63 15 99/ 97 66 31 13
E-mail: bimej@rn.dk
Sandra Bang-Schnack, chefjordemoder
Tlf.: 21 18 24 80
E-mail: sabas@rn.dk
Proces
Ansøgning, CV samt andre relevante bilag sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist: 10. august 2022
Ansættelsessamtale: Forventes i uge 33 2022
Tiltrædelse: 1. oktober 2022
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Line Hundebøl Nielsen - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
13526 - Quick-nr.
434205 - Indrykningsdato
14-07-2022 -
Ansøgningsfrist
10-08-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Line Hundebøl Nielsen - Stillingstyper
Jordemoder med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
13526 - Quick-nr.
434205 - Indrykningsdato
14-07-2022 -
Ansøgningsfrist
10-08-2022 (udløbet)