Region Sjælland

Region Sjælland

Allén 15, 4180 Sorø

Hoveduddannelsesforløb i almen medicin

Hoveduddannelsesforløb i Almen medicin - Region Sjælland

Region Sjælland søger læger, der brænder for almen medicin og gerne vil arbejde som alment praktiserende læge.

I Region Sjælland vægter vi uddannelsesmiljøet højt, vi har et stort fokus på at skabe de bedste rammer for dig i dit hoveduddannelsesforløb og på at give dig en uddannelse af høj faglig kvalitet.

Log ind på www.videreuddannelsen.dk for at se de 13 forløb vi tilbyder

Vi har en række tilbud knyttet til stillingen som hoveduddannelseslæge i almen medicin.

Vi tilbyder

-   Spændende uddannelsesstillinger, hvor du får rig mulighed for bringe dine kompetencer i spil og videreudvikle dine kompetencer

-   Introduktionskursus hvor du mødes med andre uddannelseslæger i almen medicin og Regionens yngre almen medicinske uddannelseskoordinatorer (DYNAMU)

-   Tilknytning til en DYNAMU og praksisuddannelseskoordinator (PUK)

-   Mulighed for deltidsstilling

-   4 årlige obligatoriske temadage for alle uddannelseslæger i almen medicin, med fokus på netværksdannelse, faglige og kliniske problematikker

-   Mulighed for deltagelse i mindre supervisionsgruppe med lægefaglig supervisor allerede i fase 1

-   Supervision af uddannet lægefaglig supervisor i fase 3

-   Mulighed for at træne dine praktiske færdigheder i et af Regionens 4 Trænings- og Læringscentre/simulationsenheder

-   Mulighed for at få del i kompetenceudviklingspuljen målrettet hoveduddannelseslæger i almen medicin

-   Deltage i eller oprette DGE junior-gruppe med mulighed for betalt efteruddannelse

-   Attraktive lægeboliger nær alle større sygehuse. Se nogle her: Sygehusboliger og Boliger til YL

Konkret på for stillinger tilknyttet Nykøbing F. Sygehus, Kom syd på

 -  Sygehusansættelsen på GYN/OBS er vagtfri

-    Sygehusansættelsen i psykiatri garanterer 1 måneds sammenhængende forløb i Distriktspsykiatrien

-   For hoveduddannelsesstillinger med samlet sygehusdel på Nykøbing Falster Sygehus, er der fra alle afdelinger forhåndsgodkendt deltid på sygehusdelen, hvis dette ønskes

-   Stort Læringslab med moderne sundhedsfaglige lærings- og træningsfaciliteter

-   Mulighed for at søge om lokale puljemidler til efteruddannelse i sygehusansættelsen

-   Personalebus med daglige direkte afgange fra København og Nykøbing F. Sygehus

Konkret for stillinger tilknyttet Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

-   Deltagelse i månedlige obligatoriske netværksmøder for alle almen medicinske uddannelseslæger

-   Mulighed for at søge om lokale puljemidler til efteruddannelse i sygehusansættelsen

-   Personalebus med daglige direkte afgange fra København og Slagelse sygehus

Konkret for stillingerne tilknyttet Holbæk Sygehus 

-   Har udviklet simulationstræning målrettet AP-læger som en læringsmæssig støtte til arbejdet i akutmodtagelsen

-   Er ved at udvikle vejlederkursus med CAMES til hovedvejledere med fokus på AP-læger

 

Du kan læse meget mere om hoveduddannelse i Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

 

Ansøgning

Det er en forudsætning, at du senest ved tiltrædelse af din hoveduddannelsesstilling, har fuldført din introduktionsuddannelse i almen medicin.

Hoveduddannelsesforløbet søges med en motiveret ansøgning, hvor du med udgangspunkt i lægens 7 roller, beskriver din motivation for at blive speciallæge i almen medicin. Beskriv gerne dine erfaringer og kompetencer som du kan drage nytte af, og hvordan du tænker din fremtidige rolle som speciallæge i almen medicin, kan udvikle faget.

Til ansøgningen vedlægges:

  • Denne CV-skabelon
  • Prioriteringsskema – som udfyldes via videreuddannelsen.dk
  • Kopi af pas og/eller evt. opholdstilladelse.
  • Dokumentation for gennemført introduktionsstilling i almen medicin. Alternativt vedlægge vurderingsskema med oplysning om, hvornår du forventes at afslutte din introduktionsuddannelse.
  • Dokumentation for obligatorisk deltagelse i lægevagt i din introduktionsstilling (kvalifikationskort nr. 7) - Hvis du ikke har opnået kvalifikationerne på ansøgningstidspunktet, skal der vedhæftes et dokument, som du har udfyldt sammen med tutor med angivelse af datoer for planlagte lægevagter.

Se endvidere: Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen

Til alle stillinger vil der blive indhentet børneattester via Det Centrale Kriminalregister inden ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en ren attest.

 

Prioritering af stillinger

Ud fra en samlet vurdering af din ansøgning og efterfølgende samtale, vil stillingerne blive tilbudt i prioriteret rækkefølge.  Den ansøger, der bliver fundet bedst kvalificeret får sin første prioritet; nr. 2 får sin første prioritet, hvis den er ledig osv. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer så mange stillinger som muligt, dog kun dem du kan og ønsker at tiltræde.

 

Bemærk

Fase 1 og fase 2 vil, blive afviklet i samme praksis. Du får tildelt en Fase 3 praksis ca. 1 år inden, at du skal påbegynde dit forløb. Den geografiske placering vil være i samme optageområde, som fase 1 og 2.

 

Ansøgning sendes via www.videreuddannelsen.dk.  Ansøgninger der ikke sendes via videreuddannelsen.dk, kommer ikke i betragtning.

 

Yderligere oplysninger om den lægelige videreuddannelse og målbeskrivelse m.v. kan findes på Det gode Lægeliv, dsam samt sst.dk

 

 

Løn og Ansættelsesvilkår

- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

- Ansøgningsfristen er den 28. august. 2022 kl. 23.59.

- Ansættelsessamtaler afholdes den 15. september. 2022

 

 

Indkaldelse til ansættelsessamtaler forventes udsendt senest d. 8. september 2022. Her vil fremgå, samtaletidspunkt.

 

Hoveduddannelsesstillinger i Region Sjælland opslås nu 4 gange årligt med ansættelsesstart kvartalsvis.

 

Har du spørgsmål til ovenstående eller øvrige spørgsmål om f.eks. merit, forskning, fleksible uddannelsesforløb eller andet? Kontakt os endelig på rhioghstillinger@regionsjaelland.dk og hør hvad der er af muligheder.

 

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Kontaktperson
    Benedicte West
  • Adresse
    Allén 15, 4180 Sorø
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    019001
  • Quick-nr.
    434762
  • Indrykningsdato
    01-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Adresse
    Allén 15, 4180 Sorø
  • Kontaktperson
    Benedicte West
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    019001
  • Quick-nr.
    434762
  • Indrykningsdato
    01-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.