Region Nordjylland

Center for Pårørende

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Psykolog søges til Center for Pårørende, Psykiatrien, Region Nordjylland

Center for Pårørende søger pr. 1. november 2022 en psykolog til en fast fuldtidsstilling.

Psykiatrien i Region Nordjylland har fokus på at udvikle og konsolidere patient- og pårørendeinvolveringen. I Center for Pårørende tilbyder vi samtaler, samtalegrupper og rådgivning til personer med en psykisk lidelse og deres pårørende, og vi hjælper med at styrke dialogen, relationen og forståelsen mellem de pårørende og den person, der har en psykisk lidelse.

Om jobbet
Center for Pårørende består af tre teams: Team Børn, Team Voksen og et udviklingsprojekt,
Team Søskende. Dine opgaver vil overordnet ligge i Team Voksen, men du skal også være indstillet på til tider at indgå i opgaver i Team Børn.
I Team Voksen tilbydes samtaleforløb til personer over 15 år, der lever med en psykisk lidelse og deres pårørende, samt gruppeforløb for personer med en psykisk lidelse og deres pårørende; herudover konsultation, vejledning, rådgivning og undervisning til pårørende og fagprofessionelle.
Team Børn tilbyder familiesamtaleforløb til forældre og børn som pårørende i familier, hvor en forælder lever med en psykisk lidelse. Efter et familiesamtaleforløb er der mulighed for, at børnene/de unge kan deltage i en samtalegruppe. Team Børn tilbyder også konsultation og undervisning.
Som psykolog i Center for Pårørende, Team Voksen, vil du primært have til opgave at afholde kortere samtaleforløb med personer, der lever med en psykisk lidelse og deres nære pårørende. Du kommer også til at afholde samtalegrupper med patienter og deres pårørende. Vi arbejder ud fra en systemisk/narrativ, mentaliseringsbaseret og traumeinformeret tilgang og du vil komme til at indgå i et tæt kollegialt samarbejde i et team præget af høj grad af refleksivitet og indflydelse på teamets opgaver.
Du kommer yderligere til at arbejde med at:
  • Formidle viden om arbejdet i Center for Pårørende
  • Yde konsultation, vejledning og rådgivning til pårørende og fagprofessionelle
  • Medvirke til udvikling af rammer og metode
Om dig
Du er uddannet psykolog -gerne autoriseret. Du har kendskab til psykiatri og erfaring med at intervenere i forhold til par, familier og andre nære pårørende hvor kriser, konflikter og reaktioner koblet til en psykisk lidelse skaber relationel afstand og brud.
Du er motiveret af og har lyst til at arbejde tæt sammen med andre i et ligeværdigt, tværfagligt samarbejde, og du formår hurtigt at etablere et trygt og tillidsfuldt terapeutisk og samtale støttende rum.
Du har erfaring med gruppesamtaleforløb og har en stærk faglighed funderet i en familieterapeutisk, systemisk, narrativ eller mentaliseringsbaseret terapeutisk efteruddannelse. Du er indstillet på at arbejde i et refleksivt miljø.
Gode samarbejdsevner og engagement for det tværfaglige samarbejde samt høj grad af ansvarsfølelse, struktur og overblik.
Du har erfaring med undervisning og formidling og gode kommunikative kompetencer, såvel skriftligt som mundtligt

Vi tilbyder
En tværfaglig arbejdsplads med tre teams bestående af tre psykologer, en socialrådgiver, en socialpædagog, en lærer, en administrativ medarbejder og en daglig leder
Et job præget af medindflydelse og højt engagement i et dynamisk miljø med mange års erfaring og høj faglighed
Mulighed for psykologfaglig sparring og supervison.
Fast supervision med kollegaer i de tre teams
Gode og engagerede kollegaer, som vægter både det sociale og det faglige fællesskab højt.

Vil du vide mere
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder af Center for Pårørende Jan Sandberg på tlf. 30 53 42 08 eller 97 64 37 89.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk og For nyansatte samt om Center for Pårørende på www.psykiatri.rn.dk/Information-og-raadgivning/Center-for-Paaroerende.

Det praktiske
  • Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Jan Sandberg
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    13600
  • Quick-nr.
    434881
  • Indrykningsdato
    04-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Jan Sandberg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    13600
  • Quick-nr.
    434881
  • Indrykningsdato
    04-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.