Region Midtjylland

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi - Fælles

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Introduktionsstilling til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Ved Hjerte- Lunge- og Karkirurgi, Thoraxkirurgisk Sektion, er en 1-årig introduktionsstilling (i-6620-26-34-i-01) ledig til besættelse den 01. november 2022, eller efter aftale. 

Hjerte- Lunge- og Karkirurgi er en specialafdeling med højt specialiserede behandlinger. Afdelingen varetager kirurgisk behandling og pleje af patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser samt en række hjælpefunktioner til hele AUH på det anæstesiologiske område.

Afdelingen består af tre lægefaglige specialer:
  • Hjerte- Lungekirurgisk sektion (brysthulens kirurgiske lidelser) 
  • Karkirurgisk sektion
  • Anæstesiologisk sektion

Hjerte- Lunge- og Karkirurgi er en dynamisk afdeling med ca. 360 ansatte. Afdelingen består af tre sengeafsnit, en operationsgang, et forberedelses- og opvågningsafsnit, et perfusionsafsnit, et antikoagulationscenter samt et forskningsafsnit.

Hvis du har interesse indenfor især kirurgi, men også ønsker at snuse til kardiologiske, lungemedicinske og anæstesiologiske problemstillinger samt evt. har et ønske om forskning, vil en stilling i Hjerte- Lunge- og Karkirurgi være interessant for dig. Der foreligger godkendt uddannelsesprogram, og afdelingen deltager i studenterundervisning.

Stillingen har vagt på tjenestestedet fælles med Karkirurgisk Sektion alle dage. Vagthyppigheden er otte-skiftet, og belastningen i nattetimerne er moderat. Ud over vagtfunktion er der dagtidsfunktion fra kl. 08 til kl. 15/16. Stuegang foregår med mulighed for supervision. Ambulatoriearbejde varetages af speciallæger, og journalskrivning udføres kun i begrænset omfang af afdelingens reservelæger.

Afdelingen tilbyder et uddannelsesmiljø med stærkt fokus på kirurgiske færdigheder og oplæring, da det daglige arbejde foregår på operationsgangen, hvor afdelingens reservelæger assisterer til hjerte- og lungekirurgiske indgreb. Der vil være god mulighed for træning af dissektions- og suturteknikker inkl. oplæring i mindre, selvstændige indgreb som veneudtagning til bypass kirurgi, pleuradræn anlæggelse og bronkoskopi. Endvidere vil man opnå erfaring med præ- og postoperativ optimering, vurdering og behandling af kirurgiske patienter fra indlæggelse til udskrivelse samt få basale færdigheder vedrørende kardiologiske og lungemedicinske problemstillinger og håndtering heraf (atrieflimren, hjerteinsufficiens, lungeødem, DVT, pleuraeffusion, KOL, lungeemboli, pneumoni, osv.).

Afdelingen har et tæt samarbejde med Kardiologisk og Lungemedicinsk Afdeling, hvorfor man også har mulighed for at opleve tværfagligt samarbejde samt snuse til samarbejdsspecialerne. Afdelingen har gode forskningsfaciliteter med et selvstændigt forskningsafsnit og en velfungerende dyreeksperimentel forskningskælder.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen er den 21. august 2022. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lars Ilkjær
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6620-26-34-i-01
  • Speciale
    Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    37022
  • Quick-nr.
    435034
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lars Ilkjær
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    6620-26-34-i-01
  • Speciale
    Thoraxkirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    37022
  • Quick-nr.
    435034
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job