Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bliv lægesekretær på afsnit for hjerte- og lungetransplantation – Et godt sted at være.

”Se en video om afdelingen” 

https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/secret/73247415/53e6e1e03622a48dce965501265cafb9

Her kommer muligheden for at blive en del af noget større. Som lægesekretær hos os, vil du have tæt samarbejde med engagerede læger og sygeplejersker i en hverdag, der er præget af ønsket, om det bedst mulige forløb for patienterne.

Afsnittet består af et sengeafsnit der er opdelt i et hjertespeciale og et lungespeciale. Herudover er der tilknyttet et ambulatorium samt daghospital, hvor der særligt er arbejdsopgaver tilknyttet daghospitalet.

Vi søger en sekretær til lungespecialet. Der er tæt samarbejde mellem dig og sekretæren der er ansat i hjertespecialet. Flere af arbejdsopgaverne deles imellem jer, og I hjælper/afløser hinanden ved behov.
I lungespecialet vil man, blandt andet, have at gøre med lungetransplanterede, patienter med forhøjet tryk i lungekredsløbet og emfysempatienter.
Vi følger patienterne fra udredning til evt. transplantation og herefter livslangt. Som ansat her vil man derfor følge patienter i tykt og tyndt, og man vil hurtigt lære mange af dem at kende. Som sekretær vil man ofte være det første kendte ansigt patienterne møder, samt det sidste de ser før de skal hjem. Da mange patienter har et tæt forhold til afdelingen, sætter vi herfor en ære i at møde dem med et smil og imødekommenhed, så patienterne føler sig ventet og velkommen.

Arbejdsopgaverne vil være varierede med bl.a. indlæggelser og tilhørende undersøgelser, arbejdslister i SP, reception, bookning af kørsler og tider i daghospitalet.
 

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær, uddannet i sundhed og informatik, eller har anden relevant uddannelse.
  • Er it-kyndig og gerne med kendskab til sundhedsplatformen.
  • Har lyst til at yde optimal service for vores patienter.
  • Har lyst til at samarbejde mono- som tværfagligt.
  • Tager ejerskab gennem tydelig involvering og er med til at øge kvaliteten og udviklingen af vores arbejde.
  • Kan have mange bolde i luften.

Vi tilbyder dig

  • 32-37 timer ugentligt, mandag til fredag.
  • Mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag
  • Varierede arbejdsopgaver med stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsdagen.
  • Deltagelse i sociale og faglige arrangementer.
  • At sætte dit potentiale, din viden og din erfaring i spil.
  • Godt og respekt-fyldt tværfagligt samarbejde.
  • Et job med kontakt til mennesker i hele landet.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning :)

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Tobias Salomon på 35 45 86 45 for yderligere information. Ansøgningsfristen er torsdag den 25. august 2022.


 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Tobias Brix Salomon
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    243134
  • Quick-nr.
    435051
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Tobias Brix Salomon
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    243134
  • Quick-nr.
    435051
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.