Region Hovedstaden
Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde
Sygeplejerske – Vil du styrke din faglighed indenfor det psykiatriske speciale og udvikle dine kompetencer indenfor kognitiv terapi?
På M22, psykiatrisk Center Sct. Hans, er der mulighed for at fordybe sig i det terapeutiske arbejde.
Du kommer til at arbejde med patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose). Hovedopgaven er derfor at arbejde recovery-orienteret og misbrugsforebyggende.
Forløbene er planlagte, af ca. 3 måneders varighed, og indlæggelserne er elektive. Udgangspunktet for arbejdet med patienten er derfor noget andet, da patienterne er forberedte og gerne vil have hjælp til at komme ud af deres misbrug og arbejde med dem selv.
Du bliver plejeforløbsansvarlig for en gruppe patienter. Hverdagen vil variere men dine opgaver vil fx indebære:
- ugentlige målrettede samtaler med patienterne, hvor I arbejder ud fra kognitive værktøjer
- deltagelse ved lægesamtale og behandlingsplansmøder
- støtte til patienter i forbindelse med eksponering, herunder før og efter samtaler når patienten tager hjem på weekend
- recidiv samtaler med patienterne
- gruppeforløb (ved interesse) f.eks. psykoedukation, misbrugsgrupper mm.
Tilknyttet M22 har vi også KISA som er et kognitivt indslusnings- og stabiliseringsafsnit, der tilbyder målgruppen tidligere behandling. Et behandlingsforløb på KISA-afsnittet er 2-4 uger, hvor du i høj grad kommer til at arbejde med motivation og stabilisering, så patienten efterfølgende kan indgå i et normalt forløb på afdeling M.
Afhængig af din faglige interesse er der både mulighed for at søge på M22 og KISA.
Et af kendetegnene ved M22 er, at der er tid til patienterne!
Det betyder selvfølgelig ikke, at du kommer til at sidde og kede dig inde på kontoret, men det betyder:
- at der er tid til at holde de ugentlige samtaler med patienterne, hvor I kan gå i dybden.
- at der er tid til at lave aktiviteter med patienterne eller være til stede ude i miljøet.
- at der er tid til faglig sparring – en halv time hver dag efter frokost samt ugentligt supervision. Et fagligt rum der er kendt for åben og ærlig dialog.
Faglige tilbud til dig
Afdeling M er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. Vi integrerer behandlingen og favner begge sygdomme og behandlingsbehov.
På afsnittet er der nogen rigtig dygtige og erfarne kompetencer, som giver dobbeltdiagnose behandlingen et højt fagligt niveau, og som er klar til at lære fra sig.
Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen. Vi tilbyder dig derfor at starte på den 1-årige grunduddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) indenfor det første år. Her lærer du om KAT som en miljøterapeutisk metode til at inddrage patienten i egen behandling gennem oplæring i teknikker, der styrker selvværdet og giver indsigt i egen sygdom. Derudover er der også mulighed for at tage en 6 dages overbygning i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT).
Om dig
- Du brænder for det psykiatriske speciale og vil gerne arbejde med kognitiv adfærdsterapi.
- Du er autoriseret sygeplejerske – gerne med psykiatrisk erfaring.
- Du har fokus på kerneopgaven og sygeplejefagligheden
- Du motiveres af det tværfaglige arbejde, hvor vi sammen finder de rigtige løsninger og bidrager til den fælles udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i blandede vagter (primært dag- og aftenvagter), som planlægges efter ønsker og behov.
Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale
Vi glæder os til at høre fra dig
Søg via linket på siden senest den 11. september 2022. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Cecilie Rasmussen på 53710117. Vi giver også gerne en rundvisning, hvis du vil se afsnittet og de smukke omgivelser ved Roskilde Fjord.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Charlotte Cecilie Rasmussen - Adresse
Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
243188 - Quick-nr.
435147 - Indrykningsdato
10-08-2022 -
Ansøgningsfrist
11-09-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Bistrup Alle 44, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Charlotte Cecilie Rasmussen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
243188 - Quick-nr.
435147 - Indrykningsdato
10-08-2022 -
Ansøgningsfrist
11-09-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinik for brystkræft, ambulatorium 4262, i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet søger sygeplejerske til en 37 timers stilling, fra 1/9 2025 eller efter aftale
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
10-07-2025 -
Sygeplejerske til attraktiv stilling i ambulatorie for Rygmarvsskade i Bodil Eskesen Centret
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
10-06-2025Ansøgningsfrist
29-06-2025 -
Dialyseafdelingen søger sygeplejersker til dagvagt og aftenvagt
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
13-06-2025Ansøgningsfrist
11-07-2025 -
Nervesystemet styrer
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
14-07-2025 -
Er du sygeplejerske og vil du arbejde som kontaktperson i psykiatrisk ambulatorie FACT Frederikssund?
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
SygeplejerskeOpslået
11-06-2025Ansøgningsfrist
29-06-2025