Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Reservelægestilling/klinisk assistent, Psykiatrisk Forskningsenhed
Er du interesseret i uddannelse? Og i at forbedre uddannelsen i psykiatri på medicinstudiet? Så er her en projektstilling for dig.
En et-årig klinisk assistent stilling ved Psykiatrien i Region Sjælland er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2022 til 30. september 2023.
Den aktuelle stilling er som forskningsassistent tilknyttet Psykiatrisk Forskningsenhed i Slagelse. Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen, men deltidsansættelse kan forhandles, lige som der er mulighed for delvis frikøb i anden stilling. Stillingen er vagtfri.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 22. august 2022.
Projektet omfatter udarbejdelse af undervisningsmateriale i psykiatri (e-learning via Københavns Universitets læringsportal Absalon) til medicinstuderende på bachelor-delen, og på 4.sem. kandidat. Derudover indeholder projektet også indsamling af evalueringer af de ny udviklede kursusmoduler. Projektet fordrer erfaring med psykiatri, gode samarbejdsevner og udadvendthed, da det udføres i samarbejde med professorer og lektorer på forskellige psykiatriske afdelinger og basalforskere på Panum.
For den interesserede kandidat vil der være mulighed for udarbejde en phd-protokol indenfor prægraduat eller post-graduat lægeuddannelse.
Professor, overlæge, dr.med. Sidse Arnfred, Forskningsenhed Vest, vil være vejleder for projektet og evt. artikelskrivning, og yderligere information om stillingen og projektet fås ved henvendelse til Sidse sidar@regionsjaelland.dk eller mobil 24227045.
Region Sjællands Psykiatrisk Forskningsenhed ligger i Psykiatrisygehuset i Slagelse, og der er et dynamisk lægeligt og tværfagligt forskningsmiljø, der udover medicinsk uddannelse også omfatter psykoterapi, psykopatologi, PTSD, krop & sind retspsykiatri, personlighedsforstyrrelse og tidlig opsporing ved psykose. Der er 15 phd -studerende og næsten lige så mange tilknyttede seniore forskere.
For rette ansøgere vil der være gode muligheder for længere tids tilknytning til Psykiatrisygehuset i Slagelse.
Løn efter gældende overenskomst med YL.
I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Sidse Arnfred - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
019265 - Quick-nr.
435269 - Indrykningsdato
12-08-2022 -
Ansøgningsfrist
21-08-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Sidse Arnfred - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
019265 - Quick-nr.
435269 - Indrykningsdato
12-08-2022 -
Ansøgningsfrist
21-08-2022 (udløbet)