Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 16, 2600 Glostrup

Lægesekretær med passion og drive til vores seneste ambulante skud på stammen i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Har du lyst til at blive en del af en lægesekretærgruppe, hvor vi:

  • ønsker at gøre en forskel for børn, unge og pårørende, så de føler sig både ventede og velkomne
  • har stort fokus på lægesekretærernes rolle og kompetencer
  • vægter tværfagligt samarbejde højt

Lyder det som et sted for dig, så læs videre.

 

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os indgår du i en stor sekretærgruppe på 16 lægesekretærer, der i fællesskab arbejder på at styrke lægesekretærernes arbejdsopgaver og sikre patienter, pårørende og afsnit en ensartet høj kvalitet. Vi har et godt samarbejde, og vi gør os umage med at inddrage hinanden i vigtige beslutninger.

Derudover arbejder vi fokuseret med at løft kompetencer hos alle sekretærer. Vores fysiske rammer byder på grønne omgivelser og vi har også en flextids ordning.

Citater fra kollegaer                                                                           

"Vi har verdens bedste team."    "Jeg har verdens bedste kollegaer."

Hvad kommer du til at beskæftige dig med?
Efter at du har gennemgået et grundigt introduktions- og oplæringsprogram, vil du arbejde med flere forskellige sekretærfunktioner.

Dine kerneopgave vil bestå i at give vores patienter en god start på deres behandlingsforløb. Du har første og sidste hånd på registreringen af vores patientforløb. Du vil få et tæt og givtigt tværfagligt samarbejde med vores behandlere. Vi er afhængige af hinandens kompetencer og gør vores bedste for at skabe gode patientforløb.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Booking og ombooking af tider
  • Afsendelse af indkaldelser, erklæringer, attester osv.
  • Opdaterer patientlister
  • Arbejde på diverse arbejdslister i Sundhedsplatformen.
  • Besvare telefoner

 

Om stillingen
Stillingen er i vores ambulatorie B299 for større børn og unge som startede i marts måned 2022. På afsnittet kommer børn og unge i alderen 9-17 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser af en sådan art eller sværhedsgrad, at de ikke lader sig undersøge/behandle i barnets hjemkommune eller hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Med tanke på at afsnittet er af nyere dato, er der et pågående arbejde med at få kørt arbejdsopgaver ind i de tilpassede BUC-rammer. Det giver mulighed for at man kan være med til at præge arbejdsgange og flowet i opgaveløsningen. Alt dette sammen med dine tre nærmeste kollegaer, som også vil være med til at sørge for god oplæring og generel sparring i hverdagen.

 

Hvad forventer vi af dig?
Du er uddannet lægesekretær, og du har erfaring med Sundhedsplatformen.

Vi ønsker os en kollega, som kan sætte flueben ved følgende:

  • Du trives med nye udfordringer eks. indkomne opgaver som kalder på nye løsningsforslag,
  • Du har et godt overblik og er god til at prioritere i dine opgaver, når der er travlt, og du trives med at have mange vekslende opgaver i løbet af en arbejdsdag.

 

Er du vores nye lægesekretær?
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingerne eller afsnittene, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Julie Baunsøe på julie.baunsoee@regionh.dk.

 

Løn og vilkår
Stillingen er på fuldtid og til besættelse snarest muligt eller pr. 1. oktober 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest den 22. august 2022.

Vi forventer at holde samtaler den 25. august 2022, om formiddagen.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. 

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret.
Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside 
www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Julie Baunsøe
  • Adresse
    Nordstjernevej 16, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    243244
  • Quick-nr.
    435273
  • Indrykningsdato
    12-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 16, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Julie Baunsøe
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    243244
  • Quick-nr.
    435273
  • Indrykningsdato
    12-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.