Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Vagtbærende bioanalytiker; Laboratorie og prøvetagning på Bornholms Hospital

Laboratorie og prøvetagning på Bornholms Hospital søger bioanalytiker på fuldtid med vagtforpligtelse til tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale. 

Hvem er vi?
Bornholms Hospital er en del af Region Hovedstadens hospitalsvæsen. Laboratorie og prøvetagning på Bornholms Hospital har 30 medarbejdere. Laboratoriet samarbejder med flere af regionens hospitaler, fx gennem blodbankssamarbejde med Rigshospitalet og mikrobiologisk samarbejde med Hvidovre Hospital.

Laboratoriet har et stort analyserepertoire, der dækker de 3 specialer og udfører ca. 1,2 mio. analyser årligt. Laboratoriet betjener hospitalets afdelinger og de praktiserende læger på Bornholm, og vi lægger vægt på en god kontakt med patienter og læger.

Her kan du se filmen, der præsenterer laboratoriet fra Bornholms Hospitals serie ” Vores lille hospital”.

Om dig
Vi søger en autoriseret bioanalytiker, som har en naturlig interesse for bioanalytikerfaget og har lyst til at bidrage, både fagligt og socialt, så vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø. 

Vi forventer også, at du:

  • trives med at have patientkontakt
  • er serviceminded og har let til smil
  • har humoristisk sans - også i en travl hverdag
  • kan håndtere en til tider travl hverdag, hvor omstillingsparathed og samarbejde er vigtige egenskaber
  • er kvalitetsbevidst, omhyggelig og struktureret i dit arbejde
  • er en hjælpsom og engageret kollega, der kan indgå i en gruppe
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og har en positiv indstilling til konstante forandringer og udfordringer.

Vi tilbyder
Med stillingen følger en spændende, travl og alsidig hverdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et dygtigt og engageret team med en synlig og støttende ledelse, der arbejder for åbenhed og dialog samt et godt fagligt og tværfagligt samarbejde. 

Du vil få en struktureret og grundig introduktion til laboratoriet med oplæring og supervision af en erfaren kollega. Du vil blive del af en afdeling med fokus på høj kvalitet og det gode patientforløb. Dine arbejdsopgaver, som både vil være dag, aften og nætter, samt weekend og helligdage, dækker alle 3 specialer; klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi og klinisk immunologi.

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge og på sigt får du dit eget individuelle vagtrul. Arbejdet tilrettelægges i et 3-skiftet rul med 2 bioanalytikere om aftenen og 1 bioanalytiker om natten, samt 3 bioanalytikere weekend/helligdage.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse skal, ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansættelsessted er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.

Bornholms Hospital har mulighed for at hjælpe nyansatte med bolig/værelse i ca. 4 måneder.

I oplæringsperioden vil man være vagtfri. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere. 

Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og dokumentation for tidligere beskæftigelse sendes via ”Søg job” her på siden senest mandag d. 26. september 2022.

Samtaler vil blive afholdt i ugerne 40-41.

Hvis muligt, indhentes der referencer.

Hospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef & afdelingsbioanalytiker Vinnie Pedersen på tlf.: 3867 1720 eller 2127 6154 eller på mail: vinnie.pedersen@regionh.dk

Du kan også kigge forbi og få en fornemmelse af afdelingen. Hvis du vil være sikker på, at vi er til stede, er det en god idé at ringe først.

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Vinnie Pedersen
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    243418
  • Quick-nr.
    435577
  • Indrykningsdato
    23-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Vinnie Pedersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    243418
  • Quick-nr.
    435577
  • Indrykningsdato
    23-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.