Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Er du vores nye læge med kirurgiske kompetencer her i Qaqortoq

Her i Qaqortoq mangler vi nu og indtil videre en læge med kirurgiske kompetencer; - enten som fastansat alternativt som vikar i mindst en måned ad gangen, som kan hjælpe os med at sikre vores borgerne, inklusive de fødende, en god service og faglighed i deres møde med sundhedsvæsenet.

Vi varetager langt det meste af svangre omsorgen, men kun fødslerne for hele regionen, når vi har en kirurg til stede.

Kan du lide at have fokus på målet – og finde den mulige vej dertil i tæt samarbejde med kollegerne, så er dette lige noget for dig.

Vi tilbyder:

  • En alsidig arbejdsdag i vores almen medicinske klinik
  • 7-9 månedlige døgnvagter på regionssygehuset, hvor man har ansvaret for de indlagte patienter og de akutte patienter, der kommer i vagten.
  • En vis operativ aktivitet, såvel planlagt som akut, især indenfor gynækologi og obstetrik
  • Høj grad af faglig sparring fra bagvagter på DIH, der også hjælper med visitation og planlægning af overflytning/evakuering af patienter, der kræver specialistbehandling.
  • Et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor vi er afhængige af hinanden

Vi søger dig, der:

  • Er nysgerrig på nye udfordringer og muligheder for vækst
  • Har en kirurgisk baggrund og føler dig tryg indenfor de mest almindelige obstetriske komplikationer som håndtering af postpartum blødning samt udførelsen af akut sektio
  • Kan lide at have indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag samt ønsker at bruge-alternativt få genopfrisket dine brede medicinske kompetencer

Om os:

  • Et stærkt tværfagligt team, med fokus på fællesskab og fælles mål, der blandt andet består af 4 læger samt 2 fastansatte jordemødre
  • Vores arbejdsplads rummer 4 lægekonsultationer, skadestue, operationsstue, sengeafdeling med 18 pladser, en fødestue, fysioterapi, apotek og meget mere
  • Bosiddende i en fantastisk skøn natur med rig mulighed for udflugter, - også med kollegerne
  • Qaqortoq har såvel folkeskole som gymnasium og tilbyder mange fritidsaktiviteter

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 23. marts 2023 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 30. juni 2023

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Rekrutteringskonsulent Pia Haar på phaa@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    23-03-2023
  • Regionens jobnr.
    22-306
  • Quick-nr.
    436097
  • Indrykningsdato
    31-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    23-03-2023
  • Regionens jobnr.
    22-306
  • Quick-nr.
    436097
  • Indrykningsdato
    31-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.