Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Psykolog til Center for Seksuelle Overgreb - Afdeling for Kvindesygdomme, Juliane Marie Centret

Vi søger en autoriseret psykolog 30 timer/ugen til en fast stilling i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet. Tiltrædelse 1. januar 2023 eller efter nærmere aftale.

Center for Seksuelle Overgreb
Center for Seksuelle Overgreb er en tværfaglig modtagefunktion for unge (fra 16 år) og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb. I centret er ansat psykologer, socialrådgivere, en videnscenterkoordinator, gynækologer, sygeplejersker og en sekretær.

Læs evt. mere på vores hjemmeside www.centerforseksuelleovergreb.dk

Om stillingen
Som psykolog i Center for Seksuelle Overgreb vil din primære arbejdsopgave være visitation samt psykologbehandlingen af unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb. Derudover vil der i perioder være andre arbejdsopgaver såsom faglig sparring til eksterne behandlere, undervisning af interne og eksterne samarbejdspartnere samt udvikling af projekter i samarbejde med videnscentret.

Vi tilbyder overgrebsfokuseret korttidsterapi, og vores psykologtilbud består som udgangspunkt af 5 individuelle psykologsamtaler. Vi har metodefrihed, men arbejder traumefokuseret, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med akutte kriser og traumer, så vel som erfaring fra behandling af mennesker udsat for seksuelle overgreb. I vores travle hverdag forventer vi desuden, at du kan arbejde selvstændigt.

Dine arbejdsopgaver vil være:  

  • Visitationssamtaler
  • Samtaleforløb med voksne
  • Samtaleforløb med unge 16-17-årige i samarbejde med socialrådgiver, som har samtaler med den unges forældre
  • Deltage i ugentlige visitationskonferencer
  • Koordinering med eksterne samarbejdspartnere
  • Udfærdigelse af erklæringer  
  • Vejledning og faglig sparring til professionelle
  • Undervisning af div. samarbejdspartnere
  • Deltagelse i projekter

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.  

Yderligere oplysninger kan indhentes hos psykolog og teamkoordinator Sara Hagström på tlf. 35454741/35454085 eller overlæge og daglig leder Malene Hilden på tlf. 35458216/28188985. 

Ansøgningsfrist torsdag d. 22. september. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 39.  

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.  

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Sara Hagström
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    243745
  • Quick-nr.
    436362
  • Indrykningsdato
    05-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Sara Hagström
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    243745
  • Quick-nr.
    436362
  • Indrykningsdato
    05-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job