Region Sjælland
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse
Fysioterapeut til det neurologiske speciale
Fysioterapeut med kompetencer inden for neurologi søges til Neurologisk-Geriatrisk Gruppe, Slagelse Sygehus
En afdeling i bevægelse – med patienten i fokus
Vi søger en faglig engageret fysioterapeut til vores Neurologisk-Geriatriske gruppe, med kompetencer inden for det neurologisk speciale. Arbejdet vil hovedsageligt ligge på den neurologiske afdeling, men man skal også dække arbejdsopgaver i forhold til geriatriske patienter.
Fysioterapiafdelingen er en dynamisk afdeling, med fokus på faglighed, faglig forankring, faglig sparring og udvikling. Vi er i konstant forandring fordi vi arbejder på en Akut Sygehus, hvor hverdagen sjældent er forudsigelig. I arbejdet med geriatriske og neurologiske patienter, sigter den samlede behandlingsproces mod genoprettelse af den fysiske og psykiske funktion, samt sociale tilpasning med sigte mod at kunne klare sig bedst muligt med størst mulig uafhængighed, selvbestemmelse og selvrespekt.
Geriatrisk-Neurologisk gruppe består af 10 fysioterapeuter, som varetager fysioterapi på to geriatriske sengeafsnit og et neurologisk sengeafsnit, samt et geriatrisk ambulatorium. Vi mangler en kollega, med særlige kompetencer inden for neurologi.
Som fysioterapeut i det geriatriske og neurologiske speciale vil du have din daglige gang på sengeafsnittene, hvor du udfører fysioterapeutiske interventioner i tæt tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter, logopæder, neuropsykolog, plejepersonale og læger.
Der kan forekomme vurderinger og træninger i resten af sygehuset, særligt på intensiv afdelingerne.
På neurologisk afdeling er patienterne komplekse, med stor variation i både alder og sygdomsforløb. Patienterne ses i alderen fra 20-80 år, diagnoserne er hyppigst apopleksi, hovedtraume eller cancer. De er gennemsnitlig indlagt i 7-14 dage. Som neurologisk fysioterapeut varetager man også vurderinger og træninger i resten af sygehuset, særligt på intensiv afdelingerne.
I fysioterapien prioriterer vi faglighed, arbejdsmiljø, udvikling og trivsel højt. Der skal være plads til forskelligheder, tolerance og humor i et rum med meningsfulde udfordringer og relevant støtte. Professionel udvikling vægtes højt, og vi er gode til at etablere udviklingsprojekter og processer for at højne og optimere vore patientforløb, hvilket giver vore medarbejdere en indholdsrig, spændende og udfordrende dagligdag. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men i arbejdet med geriatriske og neurologiske patienter er det en forudsætning, at du også har store samarbejdskompetencer i forhold til monofaglige kollegaer, men i allerhøjeste grad tværfagligt i forhold til læger og plejepersonale. Men også på tværs af specialer.
Med patienten i fokus, vægter vi tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde højt med henblik på at højne kvaliteten i behandlingen af vore patienter, og søger tæt samarbejde med læger, plejepersonale og ergoterapeutiske kollegaer.
Har du lyst til
- Et spændende og udfordrende arbejde
- En varieret arbejdsdag
- Et tæt samarbejde og sparring med engagerede kolleger
- Gode muligheder for kompetenceudvikling inden for geriatri og neurologi
- Et godt arbejdsmiljø
- En afdeling, hvor forskning og udvikling vægtes
Vi lægger vægt på, at du
- Har erfaring med undersøgelse og rehabilitering af neurologiske patienter
- Gerne har relevante kurser indenfor neurorehabilitering
- Trives i en kompleks og uforudsigelig hverdag
- Er fleksibel i forhold til opgavefordeling
- Trives med tværfagligt samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Er nysgerrig og positiv
Forskning i Fysioterapien
I samarbejde med vores tværfaglige forskningsenhed, PROgrez, lægges der vægt på praksisnær forskning, og stræber efter implementering af forskningsresultater i den kliniske virkelighed. PROgrez inkludere mere end 8 professioner, mere end 25 personer er involveret i en lang række projekter, støttet af diverse fonde, Regionen og afdelingen. Der er ansat PhD’ere, Postdocs og nogle af afdelingens fysioterapeuter.
Ansøgningsfrist søndag 18. september 2022
Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler i uge 38-39.
Stillingen er en fast stilling, på fuld tid. Der indgår weekend og helligdags arbejde.
Løn ifølge gældende overenskomst.
Har vi vakt din nysgerrighed kan du eventuelt læse mere på følgende links:
https://www.regionsjaelland.dk/slafys
https://www.youtube.com/watch?v=CSDXIjvgqFA
http://www.regionsjaelland.dk/nyheder/pressemeddelelser/Sider/Fysioterapeuter-hjaelper-dig-p%C3%A5-skadestuen.aspx
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overfysioterapeut fysioterapeut Kim Poulsen, tlf. 25 60 34 28
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Charlotte Parnes - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
019624 - Quick-nr.
436383 - Indrykningsdato
05-09-2022 -
Ansøgningsfrist
18-09-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Charlotte Parnes - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2022 - Regionens jobnr.
019624 - Quick-nr.
436383 - Indrykningsdato
05-09-2022 -
Ansøgningsfrist
18-09-2022 (udløbet)