Region Syddanmark

Region Syddanmark

OUH, 5000 Odense C

Vi venter på den helt rigtige kollega, er du min nye kollega i M-teamet

Vi venter på den rigtige kollega

Er du vores nye kollega i M-teamet?

Er du uddannet lægesekretær og trives med en varieret hverdag, så læs videre.

M-teamet varetager udredning og behandling af patienter med kroniske myeloproliferative sygdomme, som dækker over flere sygdomme i knoglemarven, hvor der produceres for mange blodceller. Denne overproduktion i blodet kan føre til mange alvorlige helbredsproblemer, hvis de ikke behandles og kontrolleres.

Til M-team søger vi en lægesekretær, som brænder for korrekt registrering, telefonpasning, indkaldelse af patienter samt alle de andre spændende sekretæropgaver, som hører til. Du er ambitiøs, god til at prioritere dine opgaver, besidder i stor grad selvbestemmelse, god til at samarbejde og har et godt humør.

M-teamet består af tre lægesekretærer, hvoraf du er den ene, og som en del af M-teamet hjælper man med at indstille nogle patienter til allogene knoglemarvstransplantationer, hvor der overføres stamceller fra en søskende eller en fremmede donor, som i nogle tilfælde kan være en helbredende behandling.

Det hæmatologiske sekretariat består af 15 dygtige og engagerede lægesekretærer, der er fordelt på receptionen i Ambulatorium X4 på 1. sal, indgang 90, og et sekretariat på 12. sal, der varetager opgaver i ambulatoriet og sengeafsnit. M-teamet sidder på 12. sal.

Hvem søger vi?

  • En kollega, som er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav)
  • En kollega, som har kendskab til EPJ SYD eller et tilsvarende elektronisk patientjournalsystem
  • En kollega, som kan lide at sikre den korrekte registrering og prioritere disse
  • En kollega, som trives i en travl hverdag og gerne vil være en del af et team, der løfter i flok
  • En kollega, som trives med at arbejde selvstændigt og struktureret
  • En kollega, som har gode kommunikations- og samarbejdsevner og har vilje til at arbejde tværfagligt
  • En kollega, som bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • En kollega, som har lyst til at gøre en forskel, til gavn for patienter og pårørende

 


Hvad tilbyder vi?

  • En grundig og tilrettelagt oplæring
  • Mødetid 08-15.30, fredag 08.00-15.00 eller efter aftale
  • Spændende og tværfagligt samarbejde
  • En afdeling, hvor vi er glade for at gå på arbejde
  • En spændende hverdag med store muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer
  • Fleksordning
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage efter gennemført oplæringsperiode
  • Specialopgave i form af indkaldelse til stamcellehøst

 

Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab – passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister, hospitalspræst og sekretærer arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Som lægesekretær vil du således indgå i mange forskellige tværfaglige arbejdsgrupper. Det er indgroet i kulturen, at vi har en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt forankret i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier. Som sekretærer tager vi særligt ansvar for, at patienter bliver indkaldt rettidigt, og det er en kerneopgave for os at sikre, at alle kræftpakker overholder forløbstiderne.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer ind i sengeafdelingerne. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer til delirøse patienter. Vi har en meget aktiv forskningsenhed, hvorfor du vil se projektsygeplejersker, der indsamler data på afsnittene. Vores hjemmeenhed tilbyder hjemmebehandling med kemoterapi, og vi har indført videokonsultationer til ambulante patienter. Vi arbejder tværfagligt med den Syddanske Forbedringsmodel og har hele tiden fokus på fremgang.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. I sekretærgruppen afholder vi fyraftensmøde to gange årligt med et aktuelt tema, hvor vi slutter af med fællesspisning. I december synger vi julesange i forbindelse med driftstavlemøderne.

Se og hør om lægesekretærernes arbejde her

Læs vores værdibog her

Se afdelingen LinkedIn-profil

Se afdelingens Facebook-profil

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem HK - Dansk Lægesekretærforening og regionernes lønnings- og takstnævn.

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 31.10.21022

Send din ansøgning via linket på siden

Er du blevet nysgerrig?

Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte ledende lægesekretær Mia Lund på tlf.nr.: 21 51 09 49 eller lægesekretær Lene Bolving og Heidi Dichmann Ludvigsen på tlf.nr.: 65 41 29 66

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Venlig hilsen fra

Lægesekretærerne i M-teamet,

Lene og Heidi

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Bettina Junker
  • Adresse
    OUH, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222318
  • Quick-nr.
    436388
  • Indrykningsdato
    05-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    OUH, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Bettina Junker
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222318
  • Quick-nr.
    436388
  • Indrykningsdato
    05-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.