Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Center for seksuelle overgreb i afdeling for kvindesygdomme på Rigshospitalet søger en erfaren sygeplejerske med start 1. december 2022 eller efter aftale
Juliane Marie Centret
Afdeling for kvindesygdomme modtager kvinder i alle aldersgrupper. Vi har højt specialiseret funktion indenfor cancerkirurgi og endometriose, og vi modtager patienter til udredning og operation for benigne gynækologiske sygdomme. Udover ambulatorium, akutmodtagelse og sengeafsnit består afdelingen af Center for Kønsidentitet (CKI) og Center for Seksuelle Overgreb (CSO).
Denne stilling er forankret i vores akutafdeling med vagter i CSO.
Vores akutafdeling modtager patienter hele døgnet med forskellige akutte gynækologiske problemer fx graviditetsgener, blødning, smerter og genindlæggelse af patienter, der har været igennem et større eller mindre operativt forløb.
CSO modtager ligeledes patienter hele døgnet til akutte undersøgelser. Vi har omkring 600 akutte patienter om året. Udover den akutte undersøgelse tilbyder vi et opfølgende forløb hos en sygeplejerske samt eventuelt socialrådgiver og psykolog. Arbejdet er præget af stort tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med politi, Retsmedicinsk Institut, psykologer, socialrådgivere, læger, sekretærer og sygeplejersker. I stillingen vil du have 3-4 rådighedsvagter om måneden samt selvstændige opfølgende samtaler i vores ambulatorium.
Vi vil tilbyde dig
- Veltilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram
- Supervision – både faglig og psykologisk
- Nogle meget dedikerede kollegaer
- En mentorordning
- Kompetenceudvikling
- Et komplekst speciale med en varieret hverdag
- Deltagelse i Journal Club
Vi forventer af dig
- at du har psykiatrisk erfaring eller anden relevant faglig erfaring
- at du eventuelt har efter- eller videreuddannelse indenfor terapeutisk kommunikation eller samtale
- at du kan være på Rigshospitalet indenfor 30 minutter de dage, hvor du har rådighedsvagt i CSO
- at du er imødekommende og nysgerrig
- at du reflekterer over det du ser og oplever
- at du er glad for at være sygeplejerske og er en god kollega
Som sygeplejerske hos os vil du opleve en mangfoldighed af sygeplejefaglige og etiske udfordringer. Du vil møde patienter og pårørende i chok, sorg og krise samt patienter præget af håb og kampgejst. Ligeledes vil du møde et væld af udfordrende kliniske problemstillinger karakteriseret ved akutte, komplekse og rehabiliterende forløb. Det betyder, at hos os kan du prøve kræfter med dine omsorgsfulde, kommunikative og faglige kompetencer.
Vi er en afdeling med fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor både det mono- og tværfaglige samarbejde prioriteres højt. Vores hverdag bærer præg af, at vi alle bidrager til det bedst mulige patientforløb.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til nye lønformer og gældende overenskomst.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte sygeplejefaglig leder af CSO Eva Jacobsen på 3545 5548 eller afdelingssygeplejerske Lene Sigaard på 3545 9807.
Ansøgningsfrist fredag den 30. september 2022.
Samtaler afholdes i uge 40-41
Søg stillingen via linket.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Eva Jacobsen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
243854 - Quick-nr.
436571 - Indrykningsdato
07-09-2022 -
Ansøgningsfrist
30-09-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Eva Jacobsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
243854 - Quick-nr.
436571 - Indrykningsdato
07-09-2022 -
Ansøgningsfrist
30-09-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Assisterende afsnitsleder søges til afsnit A4, på Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist søges til medicinsk lungeklinik 1, 2 og endoskopi, Herlev og Gentofte Hospital.
Herlev og Gentofte hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
02-06-2025 -
Erfaren lungemedicinsk sygeplejerske søges til projekt på lungemedicinsk sengeafsnit, Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Sygeplejerske søges til medicinsk søjle på Akutmodtagelsen Herlev
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
09-05-2025 -
Kontaktperson – social eller sundhedsfaglig med erfaring med familiearbejde til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025