Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Har du en drøm om at rejse til Paamiut, Grønland som sygeplejerske ultimo 2022 eller primo 2023?
Vi søger sygeplejersker løbende til Dr. Margrethes Sundhedscenter i Paamiut. Flere sygeplejersker, som har haft vikariater i Paamiut har ca. en måned forinden været forbi Skadestuen i Nuuk til intro i en lille måned forud for vikariatet i Paamiut. Dette er en mulighed også for dig, således at vikariatet samlet bliver af 3 måneders varighed.
Paamiut har godt 1200 indbyggere. I sundhedscentret er ansat 1 læge, 3 sygeplejersker, 2 sundhedsassistenter, sundhedshjælpere, tolke og en række andre medarbejdere. Dronning Margrethes Sundhedscenter er en del af Region Sermersooq, hvor Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk er det største.
Sundhedscentrets opgave er at varetage sundhedsfremme, forebyggelse, undersøgelse og behandling. En del opgaver varetages af støttepersonale, der er specielt oplært i eks. røntgen, planlagte blodprøver mm. Som sygeplejerske varetager man konsultations- og skadestuearbejde, ligesom man varetager arbejde med indlagte patienter i sengeafdelingen og apoteksfunktion. Der er ingen elektiv kirurgi på stedet, men mindre indgreb foretages. Der er fuldt udstyr til nødkirurgi, hvis vejret skulle forhindre en evakuering.
Som sygeplejerske i Paamiut har man ca. 10 døgnvagter/måned, hvor man er på tilkald fra hjemmet fra kl. 16-08.
Der er gode, engagerede kolleger. Og der er tale om et varierende og meget spændende job med gode muligheder for udvikling - både personligt og fagligt.
Vi tilbyder:
- Introduktion og sparring via de andre sygeplejersker og lægen
- Mange forskellige og spændende udfordringer
- Storslået natur
Vi søger dig, der:
- Har bred erfaring
- Kan arbejde selvstændigt
- Har gode samarbejdsevner og er fleksible
- Kan lide nye udfordringer
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. november 2022 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: 1. november 2022
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Yderligere information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Hanne Nyborg +299 991636 eller ledende regionssygeplejerske Inuuti Fleischer tlf. +299 34 44 20 samt e-mail inf@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
22-331 - Quick-nr.
436868 - Indrykningsdato
13-09-2022 -
Ansøgningsfrist
01-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
22-331 - Quick-nr.
436868 - Indrykningsdato
13-09-2022 -
Ansøgningsfrist
01-11-2022 (udløbet)
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Ittoqqortoormiit
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
09-03-2025Ansøgningsfrist
15-05-2025 -
Sommersygeplejerske til ambulatoriet på Qaqortoq Sygehus.
Grønlands Sundhedsvæsen
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
09-05-2025 -
Nanortalik Sundhedscenter søger en sygeplejerske/sygeplejersker
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Sygeplejerske søges til barselsvikariat på Upernavik Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
01-10-2025 -
Søger du faglige udfordringer og tid til dine patienter – Så er Aasiaat sygehus lige dig.
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
05-03-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025