Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup

Jordemoderfaglig uddannelseskonsulent til Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse

Er du jordemoder med akademisk videreuddannelse og stor viden om uddannelsesområdet? Brænder du for at Region Hovedstaden skal være et attraktivt uddannelsessted for studerende og elever?

Sektion for Grunduddannelse og uddannelsesudvikling søger en uddannelseskonsulent til koordinering, administration og udvikling af kliniske undervisningsforløb i Region Hovedstaden.  

Om jobbet
I Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse koordinerer vi grunduddannelsesopgaver på erhvervsuddannelses- og professionsbachelorområdet på tværs i regionen. Uddannelseskonsulenterne bidrager i tæt samarbejde med regionens mange praktiksteder, kommuner og uddannelsesinstitutioner til at styrke sammenhænge og samarbejde på tværs af fag, institutioner og sektorer. Du skal sammen med de andre uddannelseskonsulenter i sektionen koordinere, administrere og udvikle uddannelsesindsatser og understøtte den store uddannelsesopgave, regionens institutioner løfter.

Opgaverne
Du vil især have udviklende og administrative opgaver i forhold til at koordinere kliniske uddannelsesforløb for jordemoderstuderende i tæt samarbejde med de kliniske uddannelsesansvarlige jordemødre og afdelingsledelserne fra fødestederne. Væsentlige opgaver vil være at koordinere netværks- og mødeaktiviteter, udviklingsindsatser og kommunikation samt bidrage til sammenhæng mellem den kliniske og den teoretiske del af uddannelser. Stillingen indebærer tovholderfunktion for flere forskellige udvalg, processer og arbejdsgrupper og et tæt samarbejde med uddannelseslederen på Jordemoderuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Derudover vil du sammen med en anden konsulent i sektionen få ansvaret for opgaver med at koordinere og udvikle hospitalspraktikken for ambulancebehandlerelever og i øvrigt indgå i andre sammenhænge på tværs af sektionens øvrige uddannelser og opgaver.

Om dig
Vi søger en faglig stærk jordemoder med en akademisk overbygning på master- eller kandidatniveau og erfaring med at arbejde med uddannelse, læringsmiljøer og samarbejde. Du har pædagogisk viden om og erfaring med planlægning og organisering af klinisk uddannelse og med at understøtte læringsaktiviteter på tværs af organisationer, fag og uddannelser.

Derudover lægger vi især vægt på, at du:

  • er samarbejdsorienteret, fleksibel og har lyst til indgå positivt i mangeartede samarbejdsrelationer
  • har flair og interesse for komplekse organisatoriske sammenhænge, og forstår at navigere i disse
  • er god til at facilitere samarbejde på tværs af geografiske, organisatoriske og faglige skel
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og med stort overblik
  • har stærke formidlings- og kommunikationskompetencer – mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Du får gode muligheder for at udforske og udvikle dine kompetencer i et udviklingsorienteret og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi trives i et stærkt fagligt fællesskab. Du bliver en del af et erfarent team af uddannelseskonsulenter, hvor alle har som mål at bidrage til, at Region Hovedstadens hospitaler, centre og virksomheder er fremragende praktikuddannelsessteder. Du får adgang til et omfattende netværk på tværs af region og kommuner og på tværs af klinik og uddannelsesinstitutioner og en unik mulighed for at være med til at præge fremtidens sundhedsvæsen gennem uddannelses- og udviklingsopgaver.

Om os
Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling er en del af Enhed for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse. Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse, kompetence­udvikling, ledelses- og organisationsudvikling samt rådgivning og service inden for løn, personalejura, forhandling, personalepolitik og arbejdsmiljø.

I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte sektionschef Dorte Helving Rasmussen på tlf. 21 31 31 64

Læs mere om Center for HR og Uddannelse og sektionen på vores hjemmeside

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge gens. og arbejdsstedet er Center for HR og Uddannelse som har adresse på Gentofte Hospital, Kildesgårdsvej 28, 2900 Hellerup, men man må forvente mange aktiviteter rundt på regionens hospitaler og uddannelsesinstitutioner.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2022.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser senest den 9. oktober 2022

Vi forventer at holde samtaler den 13. oktober 2022

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Dorte Helving Rasmussen
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Jordemoder, Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    243980
  • Quick-nr.
    436873
  • Indrykningsdato
    13-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Dorte Helving Rasmussen
  • Stillingstyper
    Jordemoder & Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    243980
  • Quick-nr.
    436873
  • Indrykningsdato
    13-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.