Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

To funktionsbioanalytikere inden for det biokemiske område samt allergener søges til Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), Klinisk Diagnostisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg (SVS).

Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) er en unik afdeling, der dækker fem laboratoriemedicinske specialer. Vi er et højt udviklet laboratorium med mange automatiserede processer i de forskellige specialer. I KDA er der ansat ca. 200 medarbejdere med flere forskellige faglige baggrunde, hvor bioanalytikere udgør størsteparten. 

KBA er det største speciale i KDA med ca. 70 ansatte. Vi er fulgt med tiden, og har i dag en velfungerende apparaturpark; en stor del er automatiseret, mens der stadig er analysepladser, hvor meget skal udføres manuelt.

Hos KBA, SVS gennemgår vi i 2022/2023 en større organisationsændring, hvor ni funktionsbioanalytikere vil blive ansat til at varetage opgaver, der tidligere har ligget hos bl.a. specialeledelse, specialister, kvalitetsteamet, systemadministratorerne, m.fl. Det er en unik mulighed for at fordybe sig i et eller flere analyseapparaturer, gennemføre forbedringsopgaver, højne kvaliteten og være med til at sætte sit eget præg på området. Fem funktionsbioanalytikere er allerede ansat inden for henholdsvis præanalyse, hæmatologi/koagulation, specialanalyser og POCT. De er kommet godt i gang og vi søger derfor nu to funktionsbioanalytikere med flair for kommunikation, effektivisering, kvalitet og samarbejde til to nyoprettede stillinger inden for biokemi og allergener. Jeres ansvarsområder vil være vores biokemi udstyr Alinity (Abbott), allergianalyser på Immulite (Siemens) samt nogle få antistoffer og calprotectin;F på Phadia 250 (ThermoFisher SCIENTIFIC). Det forventes ikke, at I har kendskab til alle apparaturerne – det kan tillæres. Personlige kompetencer vægtes lige så højt, da trivsel, engagement, samarbejdsevner og god kommunikation er højt prioriteret på vores arbejdsplads, hvor vi ønsker at skabe de rette rammer for faglig- og personlig udvikling i et team af løsningsorienterede funktionsbioanalytikere, der støtter hinanden og netop vægter et godt arbejdsmiljø og samarbejde højt.

Som funktionsbioanalytikere vil I være vigtige brikker i laboratoriets daglige drift. I skal kunne trives i et miljø, hvor et tæt samarbejde med jeres kollegaer og ledelse er en vigtig præmis og samtidigt kunne bevare fokus på kerneopgaven for der igennem at skabe både trivsel og kvalitet i det analytiske område. Som funktionsbioanalytikere vil I også være essentielle brikker i oplæringen af nyansat personale, hvor en af jeres vigtigste opgaver vil være at hjælpe til at give en god og struktureret start på arbejdspladsen. I vil have en koordinerende rolle, hvor medansvaret for specielt kvalitet, men også trivsel, flow, forbedringer, opfølgning på nøgletal, afholdelse af daglige tavlemøder og tværfaglig kontakt vil være en vigtig del af jeres hverdag.

Vi tilbyder 

  • En stilling med stor selvstændighed, frihed og ansvarlighed
  • En uforudsigelig hverdag, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg
  • En spændende, men til tider travl hverdag blandt hjælpsomme, dygtige og engagerede kollegaer
  • En udviklende arbejdsplads såvel fagligt som personligt
  • En stilling i et moderne laboratorium, hvor patienten er i centrum

Dine primære opgaver som funktionsbioanalytiker bliver blandt andet at 

  • Afholde tavlemøder om morgenen i samarbejde med afdelingsledelsen
  • Følge op på forbedringsforslag, projekter og KPI’ere.
  • Arbejde med afvigelser og uregelmæssigheder som påvirker kvaliteten af laboratoriets ydelser i samarbejde med Kvalitetsteamet.
  • Varetage de opgaver der p.t. hører til funktionen – se funktions- og stillingsbeskrivelsen.
  • Medvirke til at holde fokus på personalets trivsel og faglige opgaver
  • Deltage i prøvetagningen på morgenrunderne
  • Stå for kontakten til afdelingerne udenfor KDA samt forskningen omkring emner relevant for dit ansvarsområde
  • Stå for indkøb af varer og utensilier samt godkendelse af fakturaer inden for eget kompetenceområde – i samarbejde med en sekretær
  • Vurdere analyseresultater samt afgive svar i samarbejde med kollegaer
  • Sikre at udstyr anvendes og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger
  • Supervisere bioanalytikere, studerende m.fl. under oplæring/træning i procedurer inden for eget kompetenceområde
  • Overvåge, godkende og registrere uddannelsesplaner inden for eget kompetenceområde i samarbejde med en sekretær
  • overvåge, godkende og registrere personalekompetence - i samarbejde med en sekretær og ledelsen
  • Være ansvarlig for afprøvning og ibrugtagning af kontrolmateriale
  • Udarbejde og vedligeholde retningsgivende dokumenter
  • Rådgive og vejlede brugere af laboratoriets ydelser inden for eget område
  • Have ansvar for udstyr og utensilier inden for eget ansvarsområde
  • Anvende en række IT-systemer på administrator/superbruger niveau
  • Være rollemodel ift. at gennemføre forandringsprocesser og drive forbedringsarbejdet
  • Understøtte god kommunikation og samarbejde med eksterne leverandører inden for eget område
  • Deltage i afprøvning og implementering af nyt udstyr, metoder og IT- systemer
  • Koordinere og deltage i løsningen af faglige problemstillinger i det daglige arbejde

 

Vi foretrækker en kollega der: 

  • Er uddannet bioanalytiker med minimum 2 års erfaring inden for det biokemiske område
  • Er fagligt dygtig, reflekterende, løsningsorienteret og kan arbejde selvstændigt på en struktureret måde
  • Har interesse/flair for biokemi
  • Kan inspirere, begejstre og motivere
  • Har interesse for forbedrings- og projektarbejde
  • Bidrager til det gode patientforløb ved at sætte patienten først
  • Er struktureret, fleksibel, ansvarsbevist, selvdisciplineret og god til at overholde deadlines
  • Er nysgerrig og troværdig i sin væremåde og i samarbejdet med personalet
  • Er serviceminded og har en positiv indstilling til arbejdet samt besidder humor og et godt humør
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Har et godt overblik - også i travle tider
  • Er engageret, resultatorienteret og kan drive forandringsprocesser i mål

Løn og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling afhængig af kvalifikationer.

Stillingen er en vagtfri fuldtidsstilling og er ledig til besættelse pr. 1. december 2022 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger:
Kontakt endelig afdelingsbioanalytikeren i KBA, for at få svar på spørgsmål: Alikka Kaalund: 7918 3331 

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er onsdag d. 5. oktober 2022.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 41 og 43, 2022.

Afdelingens mission og vision vedlægges.

Funktionsbeskrivelse, funktionsmatrix samt tidslinje vedlægges.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Alikka Birgith Omondi Kaalund
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222491
  • Quick-nr.
    437069
  • Indrykningsdato
    16-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Alikka Birgith Omondi Kaalund
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222491
  • Quick-nr.
    437069
  • Indrykningsdato
    16-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.