Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital søger en forskningsårsstuderende til PRECISE projektet
Interesserer du dig for obstetrik, arbejds- og miljømedicin og forskning, så læs videre her.
PRECISE projektet udgår fra Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og sker i samarbejde med fire obstetriske afdelinger på Sjælland samt forskere fra henholdsvis Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling i Holbæk og Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Formålet med projektet er at kortlægge danske gravides ergonomiske arbejdsbelastninger (løft, stående og gående arbejde, foroverbøjning) ved hjælp af objektive målinger, observationer og tidstro selvrapporteret data. Derudover vil vi i projektet undersøge om ergonomiske arbejdsbelastninger betyder noget i forhold til graviditetsgener og negative graviditetsudfald (præterm fødsel og small for gestational age).
Om afdelingen
Du vil få kontorplads i forskningsafdelingen på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, hvor den involverede ph.d.-studerende, projektleder og projektkoordinator også har kontor. Forskningsafdelingen består derudover af en forskningsleder, en statistiker, en datamanager, en professor emeritus, fem postdocs, to ph.d.-studerende og to forskningsassistenter. Den kliniske del af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ligger i forlængelse af forskningsafdelingen og der vil blive et tæt samarbejde med flere af lægerne her, som også kommer til at indgå i projektgruppen.
Opgaver
At bedrive forskningens mange forskelligartede opgaver, herunder særligt dataindsamling/feltarbejde og afhængig af evner og interesse vil du få mulighed for at deltage i mange aspekter af forskningsprocessen, eksempelvis:
- Forskningsadministration, herunder kontakt til involverede parter og rekruttering af deltagere
- Indsamling af data – særligt feltarbejde i form af observationer på arbejdspladser
- Akademisk arbejde i form af eksempelvis litteratursøgning, skrive fondsansøgninger og artikelskrivning
Vi søger: En kandidat, som læser på en videregående uddannelse (fx folkesundhedsvidenskab, medicin). Vi ser gerne at du:
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og effektivt
- Har gode kommunikative egenskaber
- Har lyst til feltarbejde og mod på at indsamle data ude på forskellige arbejdspladser
- Ikke er bange for at tillære dig nye værktøjer
Vi kan tilbyde dig:
- At være en del af et nyopstartet forskningsprojekt
- Praktisk projektarbejde/feltarbejde
- Et læringsmiljø præget af tillid og høj faglighed
- En arbejdsplads med et behageligt arbejdsmiljø
Er du interesseret?
Vi forventer at du kan tiltræde 1. januar 2023 eller snarest derefter, og lønnen vil være 10.000 kr./mdr.
Send kort motiveret ansøgning og CV snarest muligt til Katia Keglberg Hærvig katia.keglberg.haervig@regionh.dk. Har du spørgsmål til projektet eller ansøgningen er du velkommen til at ringe til Katia på 2339 9045.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Katia Keglberg Hærvig - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Forsker - Speciale
Arbejdsmedicin - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
244105 - Quick-nr.
437147 - Indrykningsdato
19-09-2022 -
Ansøgningsfrist
01-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Katia Keglberg Hærvig - Stillingstype
Forsker - Speciale
Arbejdsmedicin - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
244105 - Quick-nr.
437147 - Indrykningsdato
19-09-2022 -
Ansøgningsfrist
01-11-2022 (udløbet)