Ungdomshjemmet
Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg
Ungdomshjemmet og Bøgehuset søger jobrotationsvikarer til stilling på 30 timer
Området for Kommunikation og SpecialpædagogikAktivitets- og Botilbud – CDH
Ungdomshjemmet og Bøgehuset
Vikariatet er på 5 måneder.
Har du erfaring som pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper eller har anden relevant erfaring – og har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med vores beboere, så har vi lige nu et meningsfuldt job til dig.
For at søge dette job skal du være berettiget til at blive ansat som jobrotationsvikar. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis dit jobcenter har henvist dig til en Anden Aktør, er det dem, du skal kontakte.
Sammen med din ansøgning bedes du medsende dokumentation for, at du opfylder betingelserne for at
kunne ansættes som rotationsvikar (forhåndsgodkendelsesbrev). Dokumentationen får du ved henvendelse til enten din a-kasse eller dit jobcenter.
Som medarbejder vil du blive en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, specialisering og løbende uddannelse betyder, at beboerne altid er i gode hænder.
Du får et grundigt opstartsforløb og vi er altid flere på arbejde sammen, så der er altid mulighed for sparring hos en kollega.
Hverdagen og beboerne
Som ansat hos os er din vigtigste opgave at hjælpe og støtte den enkelte beboer. I dagtimerne har du ofte 1:1-kontakt med den enkelte beboer og om aftenen har du ansvar for 2-3 beboere. Uanset tidspunkt har du en stor relations- og kommunikationsopgave.
I dit arbejde vil alle opgaver have et pædagogisk sigte, hvor du inddrager den enkelte mest muligt. Dokumentation er en del af vores hverdag, og der vil desuden også være en del sundhedsfaglige opgaver knyttet til det daglige arbejde.
De daglige gøremål tager den tid de tager, og du skal indstille dig på at sætte tempoet ned og ”bare være” i situationen, uden at skynde dig videre. Beboerne mærker tydeligt, hvis ikke vi er nærværende og til stede.
Din opstart hos os
Bliver du ansat hos os, er der plads til at være ny. Vi planlægger altid ”følvagter”, hvor du får lejlighed til at se, hvordan vagterne forløber og hvordan dine kollegaer arbejder med beboerne. Herudover får du i løbet af kort tid en uges intro-kursus, hvor du bliver klædt godt på til opgaven. Bl.a. får du mulighed for at opleve og mærke et sansetab på egen krop.
I det daglige arbejde opnår du hurtigt et selvstændigt ansvar i forhold til beboerne. Det er i relationen, at du udvikler dine kompetencer og bliver klogere på, hvordan du bedst hjælper den enkelte.
Om dig
Vi leder efter en ny kollega, der kan nikke ja til flest mulige af nedenstående kvalifikationer og kompetencer:
- Du er nysgerrig af natur og tænker udviklingsorienteret i den pædagogiske praksis
- Du har lyst til at indgå i tætte relationer med beboerne, såvel fysisk som psykisk
- Du ønsker at være en del af et professionelt kommunikativt miljø, hvor der anvendes tegnsprog, taktilt tegnsprog og/eller visuel kommunikation. Det er ikke en forudsætning at du kan det på forhånd, men at du har lyst til at lære
- Du skal turde bringe dig selv fagligt i spil i forhold til dine kollegaer og beboerne. Der vil altid være tolkninger og observationer, hvor du skal tro og turde at prøve dig frem
- Du er engageret, udadvendt og arbejder selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til de mange forskellige opgaver
- Du er fleksibel og er en god omsorgsgiver
- Du er struktureret, formår at arbejde ud fra mål og delmål og prioriterer det skriftlige arbejde
- Du har kørekort
Om os
Afdelingerne er to af Aktivitets- og Botilbud - CDH's tilbud til børn, unge og voksne med funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som begge er essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for at begribe både den verden, som omgiver dem og i kommunikationen med personerne omkring dem. Det er vores fornemmeste opgave at støtte beboerne i at mestre eget liv, samt skabe udvikling og trivsel for den enkelte. Vi er en gruppe med en rummelig kultur og et støttende sammenhold. Der er plads til faglig sparring og vi er aldrig for kedelige til et godt grin.
Læs mere om os her: Gør karriere (rn.dk).
Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at skrive eller ringe til afdelingsleder Louise Valbak på mail: lom@rn.dk eller på tlf.: 2042 5039 eller afdelingsleder Mads Kopperholdt på mail: mads.kopperholdt@rn.dk eller tlf.: 2056 9299
Praktisk
Stillingen er et jobrotationsvikariat på 30 timer i 5 måneder. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes. Alle beboere er i dagtilbud 4 dage om ugen, hvilket betyder, at du overvejende arbejder i aften- og weekendvagter.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Vi forventer at afholde samtaler ultimo oktober 2022.
Hos os får du mening, faglighed og fællesskab
Mange af medarbejderne har været ansat længe, for som én af de ansatte siger: ”Det bedste er samspillet med beboerne. Dagene er aldrig ens, og du kan ikke bare køre på rutinen eller melde pas. Du får stærke og dybe relationer til beboerne, og du er med til at give dem tryghed, hvilket er meget tilfredsstillende at mærke. Du bliver tolk og talerør for den enkelte beboer, og du er med til at give dem en oplevelse af en forudsigelig verden og en sammenhængende hverdag, hvor de kan være trygge. Vi er dygtige til det, vi laver og vi har et højt fagligt niveau og prioriterer løbende uddannelse højt”.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Helena Moldt Gaardbo - Adresse
Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2022 - Regionens jobnr.
13839 - Quick-nr.
437271 - Indrykningsdato
20-09-2022 -
Ansøgningsfrist
09-10-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Sohngårdsholmsvej 59, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Helena Moldt Gaardbo - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2022 - Regionens jobnr.
13839 - Quick-nr.
437271 - Indrykningsdato
20-09-2022 -
Ansøgningsfrist
09-10-2022 (udløbet)