Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder til klinisk stilling i kombination med videreuddannelse på Erhvervskandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab på Syddansk Universitet
Juliane Marie Centret
Går du med et ønske om at udvikle dine akademiske kompetencer, men fortsat beholde din tilknytning til klinikken?
Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel på Rigshospitalet ønsker at prioritere, udvikle og vedligeholde en evidensbaseret jordemoderpraksis og søger derfor 2 jordemødre, som har lyst til og mod på at kombinere en stilling i klinikken med gennemførelsen af en erhvervskandidatuddannelse i Jordemodervidenskab på Syddansk Universitet.
Om stillingen:
Erhvervskandidatuddannelse i Jordemodervidenskab:
Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab på SDU tager sit udgangspunkt i jordemoderfaglig praksis og din kliniske virkelighed og integrerer dette med en stærk akademisk profil inden for videnskabelige metoder. Gennem uddannelsen opnår du konkret viden, samt nye kompetencer, som kan anvendes til blandt andet udvikling, evidensbasering og projektledelse.
Læs mere om uddannelsen her:
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/jordemodervidenskab
Uddannelsen er startet pr 1/9-2022 (alternativt 1/9-2023) og er planlagt som et deltidsstudie over 4 år, så studielivet kan kombineres med klinisk arbejde.
Læs mere om erhvervskandidaten og opbygning her:
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/erhvervskandidat/jordemodervidenskab
Klinisk stilling:
Det er et krav for optagelse på erhvervskandidaten, at du arbejder i gennemsnit 25 timer/uge i klinikken.
Din stilling i klinikken vil derfor indebære klinisk arbejde i skiftende vagter i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel svarende til 25 timer/uge.
Arbejdstiden aftales løbende med vicechefjordemoderen/vagtplanlæggeren i den pågældende afdeling, så timerne planlægges med størst muligt hensyn til uddannelsen.
Om Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel på Rigshospitalet:
Rigshospitalet varetager ca. 5.600 fødsler om året. Vi varetager en række højtspecialiserede funktioner, herunder gravide med diabetes, gravide med hjertesygdom, specialiserede intrauterine indgreb, gravide med immunisering, samt ekstremt for tidligt fødte. Udover det højt specialiserede er der mulighed for at arbejde med hjemmefødsler, fødselsforberedelse, fødeklinik og forskellige typer af jordemoderkonsultationer. Vi vægter højt, at arbejdsopgaverne kombineres, så det passer til den enkelte medarbejder, som vi ved er vigtig for både trivsel og faglighed.
Introduktion
Vi arbejder med stor respekt for hinandens faglighed og viden, uanset hvilken faggruppe man tilhører, og vi vil rigtig gerne høre fra dig, der er erfaren jordemoder. Her hos os får du muligheden for at dygtiggøre dig indenfor den patologiske obstetrik og være en del af vores fremragende tværfaglige samarbejder, hvis det er det du vægter. Vi udarbejder en individuel plan med afsæt i din erfaring og dine ønsker. For erfarne jordemødre har vi et socialt og fagligt initiativ kørende, hvor der er planlagt faglige temadage, særligt for denne gruppe jordemødre.
Kvalifikationer:
Autorisation som jordemoder.
Du skal opfylde adgangskravene for optagelse på Erhvervskandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, læs mere her:
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/erhvervskandidat/jordemodervidenskab/adgangskrav
Vi tilbyder:
- Danmarks mest komplekse fødested, med alt fra de helt stille fødsler på klinikken, til det meget patologiske obstetrik på fødegangen
- En afdeling med fokus på udvikling og forskning og implementering heraf
- Et dynamisk fødested – med en engageret personalegruppe
- Et velfungerende og inspirerende tværfagligt samarbejde
- Mulighed for supervision, særligt for nyuddannede
- Tværfaglig obstetrisk træning
- Ugentlig fagligt jordemoderforum og fast pop-up undervisning
- Daglig Teatime – med et jordemoderfagligt fokus
- En frivillig engageret Personaleforening SIS med attraktive sociale arrangementer og fordele
- Daglig lydhør ledelse
Vil du vide mere?
Ved spørgsmål, kontakt:
Trine Lind, chefjordemoder, RH trine.lind@regionh.dk eller Ane L. Rom, klinisk jordemoderspecialist, RH og adjunkt, Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab, Klinisk Institut, SDU ane.lilleoere.rom@regionh.dk
Løn:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Ansøgningsfrist den 4. oktober.
Samtaler afholdes fredag den 7. oktober.
Søg stillingen via linket.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Trine Lind - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
244191 - Quick-nr.
437357 - Indrykningsdato
22-09-2022 -
Ansøgningsfrist
04-10-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Trine Lind - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
244191 - Quick-nr.
437357 - Indrykningsdato
22-09-2022 -
Ansøgningsfrist
04-10-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Erfaren Jordemoder med speciale i efterfødselssamtaler
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
16-06-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
31-08-2025 -
5 Jordemødre til faste stillinger på Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og fødsler på Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
JordemoderOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
21-08-2025 -
Sonografer til Ultralydsskanning af Gravide, Herlev Hospital – Tiltrædelse 1. september 2025
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
27-07-2025