Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund

Psykolog med lyst til at arbejde med lange rehabiliterende forløb på afsnit 5641, De Særlige Pladser i Frederikssund

Vil du i tæt samarbejde med en tværfaglig behandlergruppe være med til at sikre, at patienter med komplicerede forløb, indlagt på De Særlige Pladser (DSP), får den bedst mulige aktivitetsbaserede behandling?

Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på udviklingen af afsnittet både med hensyn til behandling, kultur og udvikling.

Du bliver en del af et miljø med et godt fagligt niveau og stort engagement. Kompleksiteten i patientforløbene er høj, og vi bestræber os på, at give patienterne en helhedsorienteret behandling.
 

De Særlige Psykiatriske Pladser

DSP tilbyder et særligt behandlingstilbud til sårbare patienter med komplekse sygdomsbilleder, hvor psykiatri, somatik, misbrug og sociale forhold spiller ind i varierende grad. Behandlingen kan både involvere misbrugsbehandling, sikring af relevant somatisk behandling og terapi.

Behandlingsforløbenes varighed er mellem 6-12 mdr. med målsætningen om at afdække og øge patientens generelle funktionsniveau.

Patienterne er diagnosticeret med skizofreni, svære personlighedsforstyrrelser og misbrug og har svære sociale forhold samt for nogles vedkommende også behandlingsdomme. Der er derfor et tæt samarbejde med kommunerne samt en løbende dialog med sagsbehandlere og andre relevante parter.

Du bliver tilknyttet det næsten nyåbnede afsnit 5641, hvor der er 10 sengepladser og en skærm med op til 4 patienter.
 

Dine arbejdsopgaver på afsnittet og på tværs af DSP

Du bidrager til udredning, tilrettelæggelse og varetagelse af intensive patientforløb, herunder udarbejdelse af behandlingsplaner i samarbejde med den enkelte patient.

Dertil vil dine opgaver bl.a. være:

  • Diagnostiske interviews, psykologisk testning og risikovurdering.
  • Støttende og motiverende samtaler med patienter samt pårørendesamtaler.
  • Psykoedukation og undervisning af personale, patienter og pårørende.
  • Skriftlige opgaver med tværfaglige status til kommunerne og andre skriftlige opgaver.

De komplekse forløb kræver kompleks sammensat viden, og vi lover, at dine kompetencer dagligt bliver sat i spil, udfordret og videreudviklet. Du får mulighed for at sætte dit præg på organiseringen af afsnittet og arbejdsopgaver.

 

Vi tilbyder

Vi prioriterer løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdergruppen. Det er desuden vigtigt for os at få praksisforskning integreret i afsnittene.

Fagligt bliver du tilknyttet Psykiatrisk Center Nordsjællands psykologgruppe på i alt 42 – bestående af psykologer, specialpsykologer, specialpsykologer under uddannelse samt chefpsykologen.

Du får mulighed for at deltage i faggruppemøder samt relevante supervisions- og undervisningstilbud. Desuden vil du komme til at:

  • Lede tværfaglige behandlingskonferencer.
  • Supervisere personale samt supervisere og vejlede yngre kollegaer og psykologistuderende
     

Hvem er vi?

Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af specialpsykolog, psykiatere, psykolog, almen mediciner, sygeplejersker, ergoterapeuter, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, misbrugsbehandlere og musikterapeut.

Vi ønsker at skabe en kultur, hvor vi tør lære af hinanden og aktivt anerkender hinandens faglige styrker.
 

Hvem er du? 
Du er autoriseret psykolog, gerne specialpsykolog eller psykolog med specialistuddannelse. Du har en interesse for komplekse patientforløb og misbrugsbehandling og gerne psykiatrisk erfaring.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Ønsker at være med til at udvikle 5641’s behandlingstilbud med fokus på den tværfaglige indsats.
  • Evner at arbejde tværfagligt og har gode kommunikative evner.
  • Er motiveret for eksternt samarbejde, bl.a. med kommunerne i Region Hovedstaden.

Du skal have lyst til at tænke nyt indenfor rammen af recovery-forståelsen, kognitiv miljøterapi og Safewards.
 

Løn og vilkår 

Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker, at du starter snarest muligt efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 
 

Vil du vide mere?

Har du lyst til at besøge os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lisbeth Lund Pedersen på 23 74 97 80, specialpsykolog Lene Sørensen, 38 64 33 05 eller oversygeplejerske Sara Toor, 21 67 05 11.

Du kan også besøge vores hjemmeside, hvor du kan høre os fortælle mere om arbejdspladsen eller læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
 

Interesseret i stillingen?

Så send os din ansøgning allerede i dag eller senest den 17. oktober 2022. Ansøgning, CV, kandidatbevis og autorisationsbevis sendes online via linket på siden.

Vi glæder os til at høre fra dig og forventer at afholde samtaler d. 20. oktober.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Rajvinder Sara Toor
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244199
  • Quick-nr.
    437374
  • Indrykningsdato
    22-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
  • Kontaktperson
    Rajvinder Sara Toor
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244199
  • Quick-nr.
    437374
  • Indrykningsdato
    22-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.