Region Hovedstaden
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske til Opvågningen – meget gerne med kirurgisk erfaring
Tænk nu, hvis du hver dag kunne gå hjem fra arbejde med god samvittighed samt følelsen af at have gjort dit bedste og udført alle dine sygeplejeopgaver? Det kan du, hvis du bliver sygeplejerske hos os!
Vi er 11 sygeplejersker i dagsfremmøde, 5 i aftenvagt og 2-3 i nattevagt. Vi har meget fleksible arbejdstider, og udover dagstid vil du få 6-8 vagter på en 4-ugers plan. De første 8-10 måneder har du dog kun dag- og aftenvagter i tidsrummet 07.30-24.00. Efter 10-12 måneder bliver du ansvarshavende med blandede vagter og mulighed for at møde kl. 7.00. Men du arbejder kun hver 4. weekend inkl. fredag aftenvagt, så det bliver nemmere at få familielivet til at gå op.
Vores nye kollega:
- Har minimum to års erfaring som sygeplejerske og gerne kirurgisk erfaring
- Har lyst til at arbejde i en spændende og varieret hverdag
- Er bevidst om egne kompetencer og tilhænger af åben faglig refleksion
- Er engageret og har en opsøgende tilgang
- Har interesse for elektive såvel som akutte patientforløb
En arbejdsdag på Opvågningen
Vi modtager patienter hele døgnet, og på hverdage er patientflowet 50–60 patienter. Du kommer bl.a. til at anlægge centrale venekatetre, epiduralkatetre, bloodpatch og perifere nerveblokader.
Vi fungerer til tider som en form for intermediært afsnit for postoperative ustabile patienter, indtil de opnår en stabil status og kan udskrives til stamafdelingen. Vi går desuden dagligt smertetilsyn på nyopererede patienter ude i huset. Endelig er vi buffer for Intensiv i perioder med høj intensiv belastning.
Du kan læse mere om afdelingen på Hvidovre Hospitals hjemmeside.
Hvad kan du forvente?
Du kan se frem til at arbejde på en alsidig afdeling med mange forskellige sygeplejeopgaver samt både lange og korte, intensive patientforløb. Du kommer til at arbejde selvstændigt og i skiftende tempo, men du vil også opleve et rigtig godt samarbejde på tværs af faggrupper. En af dine kommende kolleger beskriver det således:
”Vi er en god blanding af både nyere og mange erfarne sygeplejersker, og vi kender hinandens kompetencer. Vi er gode til at bruge hinanden og reflektere, hvilket giver en høj faglighed. Det bruger vi til at tage et stort ansvar sammen, og jeg oplever også stor tillid fra lægerne til sygeplejerskerne.”
Derudover har vi:
- Struktureret introduktionsforløb med to makkere
- Løbende fokus på kompetenceudvikling af både nye og erfarne sygeplejersker
- Intern og ekstern undervisning, fagligt fokus, gennemgang af lokale og regionale instrukser, kompetencekortforløb og 5 ugers praktikophold på Intensiv som led i det at blive ansvarshavende opvågningssygeplejerske
- En studieunit med sygeplejestuderende, ambulanceredderelever og interne kursister
- En specialerettet opvågningsuddannelse i samarbejde med CAMES og KP, som du efter 2 år kan indstilles til.
Har du brug for mere information, inden du søger?
Du kan høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske Christina Kjær Ritter på tlf.nr. 5140 8572 eller assisterende afdelingssygeplejerske Marlene Kjær Hansen på tlf.nr. 2440 7992. Du er også velkommen til at komme forbi og se afdelingen og tage en uformel snak.
Vil du blot kigge helt uforpligtende indenfor i vores hverdag, så tjek vores Instagramprofil.
Ansøgningsfrist er d. 16/10-2022. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital -
Kontaktperson
Christina Kjær Ritter - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
244248 - Quick-nr.
437477 - Indrykningsdato
26-09-2022 -
Ansøgningsfrist
16-10-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Christina Kjær Ritter - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
244248 - Quick-nr.
437477 - Indrykningsdato
26-09-2022 -
Ansøgningsfrist
16-10-2022 (udløbet)