Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Semi-intensivt afsnit søger sygeplejerske

Har du et ønske om at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer, får du muligheden for at fordybe dig med ansvaret for 2-3 patienter i vores afsnit som modtager patienter fra alle specialer på Nordsjællands Hospital.

Vi er et afsnit med dygtige, dedikerede og erfarne medarbejdere, som alle brænder for sygeplejen til den komplekse og akut kritisk syge patient, og vi deler gerne ud af vores viden.

Vi vil gerne tilbyde dig et arbejdsfællesskab med plads til både nyuddannede og erfarne sygeplejersker.

Vi har fokus på dig i et individuelt og struktureret introduktionsforløb med kompetencekort, hvor der prioriteres tid til både praktisk og teoretisk læring.
Du bliver tilknyttet mentorer, som er dem du primært følges med i din introduktionsperiode.
Vi har fokusbaseret undervisning for alle, både erfarne som mindre erfarne.

Du vil blive en del af et team med engagerede kollegaer, kollegial omsorg, støtte, praktisk hjælp og tværfaglig sparring.
Vi har en kultur med tæt faglig sparring i hverdagen.

Vi afholder dagligt tværfaglig konference med speciallæger hvor der er fokus på læring og undervisning.

Du vil komme til at arbejde i et afsnit med en åben ledelsesstil hvor dine synspunkter tæller og hvor afdelingssygeplejersken er kliniknær.

Samtidig med vi har stor fokus på den faglige udvikling, har vi også stor opmærksomhed på de sociale relationer fx prioriterer vi at mødes og spise sammen.

Du har mulighed for at arbejde skiftevis hver 2. og hver 4. weekend i 8 timers vagter.

Din vagtplan er fleksibel og med ønskeplan.

Vi har brug for dig der

  • har interesse i sygeplejen til den komplekse og kritisk syge patient
  • har lyst til at arbejde med sygepleje på et højt niveau til patienter fra mange forskellige specialer
  • ønsker en alsidig hverdag med faglige udfordringer og udviklingsmuligheder i et afsnit med et stærkt kollegialt sammenhold
  • vil bidrage med dine kompetencer og få muligheden for at videreudvikle din faglighed

Lidt om vores afsnit

Intermediær afsnit er et semi-intensivt afsnit med 10 monitoreringspladser, hvor patienterne har et højere behov for observation og behandling. Intermediær afsnit modtager patienter fra alle specialer på Nordsjællands Hospital hvilket giver muligheden for en bred palette af viden og læring.

Du kan følge os på Instagram: ima_for_altid

Vi arbejder med drift og forandringer

Vi vil gerne have dig med til at forme Intermediær afsnit henimod det nybyggede hospital, som forventes færdigt i 2025.

Med vores nye hospital følger ikke bare nye fysiske rammer, men også helt nye måder at arbejde sammen på.  Du skal derfor være åben for at kunne gå ind i konkrete forandringsopgaver og være med til at afprøve og implementere nye koncepter.

Ambitionerne for vores afsnit er store, og der er meget, vi ønsker at opnå de kommende år, så vi kan fortsætte med at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på patient flow, patientsikkerhed og høj faglighed.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er til besættelse 01.12.22 eller efter aftale, og er på 37 timer/uge eller efter aftale i blandede vagter. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
På Intermediær afsnit har vi herudover 3 løntillæg, som udløses efter henholdsvis ½ år, 1 år og 4 år.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. 

Ansøgningsprocedure:

Hvis du vil vide mere om stillingen, arbejdstider og indhold er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Christensen telefon 4829 2039 også hvis du ønsker at komme på et uforpligtende besøg.

Ansøgningsfrist 10.11.22, vi afholder samtaler løbende.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Birgitte Christensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244263
  • Quick-nr.
    437524
  • Indrykningsdato
    26-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Birgitte Christensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244263
  • Quick-nr.
    437524
  • Indrykningsdato
    26-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.