Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Bioanalytiker til vores prøvetagerkorps på KBA i Hillerød
Er du god til at kommunikere med børn og voksne, og har du flair for den gode patientkontakt – samtidig med at du selvfølgelig kan håndtere det uforudsigelige og ofte hektiske miljø, som opleves på et akuthospital? Er du frisk på dag- og aftenvagter, hverdag og weekend, og har du lyst til at være en del af vores professionelle prøvetagerkorps, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der også er plads til et godt grin, så hold dig ikke tilbage! Send os din ansøgning – stillingen er til besættelse 1. november eller snarest derefter.
Om dig
Du er uddannet bioanalytiker eller har anden relevant uddannelse – også gerne nyuddannet.
Du er ansvarsfuld og ambitiøs og har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er god til at samarbejde med dine kollegaer fra Klinisk Biokemisk Afdeling og ligeledes med andre faggrupper fra de kliniske afdelinger.
- Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde
- Du er nærværende, imødekommende, hjælpsom og klar til at gøre en indsats for patienterne
- Du bevarer roen og prioriterer mellem opgaverne
- Du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- Du er indstillet på at deltage i et vagtrul (dag- og aftenvagter på hverdage og i weekender).
Om jobbet
Hvis du har dagvagt, starter din dag med blodprøvetagning på morgenrunden, hvor du tager prøver på patienter i de kliniske afdelinger. Når morgenrunden er afsluttet, er det dig (sammen med din kollega i prøvetagerkorpset), der samler op på morgenrunden, og resten af dagen passer du akuttelefonen og tager blodprøver – med særligt fokus på børn, da du kommer til at indgå i vores børneteam. Du går selvfølgelig også med ud på 13-runden.
Når du har aftenvagt (kl. 15-23), passer du akuttelefonen, tager blodprøver og EKG på børn og voksne og går på børnerunder kl. 17.30 og 21.30.
Alle i KBA hjælper hinanden med prøvetagningen på hospitalet – men du og din nærmeste kollega i prøvetagerkorpset har et særligt ansvar for den akutte prøvetagning, og I har et tæt samarbejde i løbet af dagen/aftenen.
Vagter kører efter et fast rul, men der er heldigvis mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv.
Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os vil blive introduceret til dine kollegaer, afdelingen, hospitalet og de forskellige opgaver, som du skal varetage. Du får også en mentor, som du vil have et samarbejde med det første år.
Vi har desuden forskellige tilbud til afdelingens medarbejdere – fx har vi en fælles løbeklub, hyggelige krea-eftermiddage, lidt fælles motion i den travle hverdag og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, sommerfest og fælles cykeltur.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er organiseret i syv afsnit – seks i Hillerød og ét i Frederikssund. Hvert afsnit har tilknyttet en overbioanalytiker og nogle specifikke faglige områder – du vil komme til at være knyttet til hæmatologiafsnittet. Blodprøvetagning og EKG-optagelse er en vigtig og naturlig del af bioanalytikernes funktion i alle afsnit.
Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Vi varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord, og vi har adresser både i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Desuden huser vi CEK (Central Enhed for Kvalitetssikring af praksissektoren på laboratorieområdet) og analyserer prøver fra de praktiserende læger i hele Nordsjælland.
Samlet har 1 mio. patientkontakter, udfører 12 mio. analyser om året og beskæftiger lige nu ca. 280 medarbejdere.
Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi. Desuden kan du følge os på Instagram på biokemisk_nordsjaelland.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker for HæmatologiLab: Birgit Krindel Beyer, birgit.krindel.beyer@regionh.dk / 20 15 85 23.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. oktober 2022. Vi afholder samtaler løbende – og vil også ansætte løbende.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig. Du er også velkommen til at komme forbi og se vores laboratorie.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Birgit Krindel Beyer - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2022 - Regionens jobnr.
244290 - Quick-nr.
437585 - Indrykningsdato
27-09-2022 -
Ansøgningsfrist
16-10-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Birgit Krindel Beyer - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2022 - Regionens jobnr.
244290 - Quick-nr.
437585 - Indrykningsdato
27-09-2022 -
Ansøgningsfrist
16-10-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Den Mobile Blodbank – GivBlod – søger en sygeplejerske eller bioanalytiker med lyst til at tappe vores donorer
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025 -
Er det din drøm at arbejde med molekylærgenetik? Afd. for Genetik på Rigshospitalet søger bioanalytiker
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Til nuværende og kommende bioanalytikere
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
04-06-2025 -
Bioanalytiker til Patologiafdelingen Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 36, 2650 Hvidovre
BioanalytikerOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
09-06-2025 -
Laboranter/bioanalytikere søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025