Region Nordjylland

Rehabiliteringscenter for Flygtninge

Havrevangen 1, 9000 Aalborg

Psykolog søges til barselsvikariat på Rehabiliteringscenter for Flygtninge.

Her er stillingen, hvor du har mulighed for at arbejde klinisk med patienter på en velfungerende arbejdsplads hvor tværfaglighed vægtes højt.

Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) i Aalborg søger en psykolog der går højt op i det kliniske arbejde og vil gøre en forskel for vores patienter i behandlingsarbejdet.
Da én af vores psykologer skal have barselsorlov, er stillingen tidsbegrænset med opstart 1.2.2023

Dine arbejdsopgaver er:
  • At varetage udredningssamtaler
  • Psykoterapi med fokus på traumebearbejdning
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner, vurderinger og epikriser
  • Deltagelse i konferencer og behandlingsplanlægning
  • Bidrage til dataindsamling

Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF) er en del af Området for rehabilitering og socialt udsatte borgere i Specialsektoren i Region Nordjylland. RCF varetager regionsfunktionen for traumatiserede flygtninge med PTSD i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan. Der anvendes de IT- platforme, som er eksisterende på sundhedsområdet i Region Nordjylland.

I ambulatoriet er der er ansat i alt 18 medarbejdere. Der behandles ca. 230 patienter årligt. Medarbejderne er fordelt på følgende faggrupper: Psykiater, sygeplejerske, psykologer, fysioterapeuter, socialkonsulent, tolke og administrativt personale.

Du vil som psykolog komme til at indgå i en velfungerende arbejdsplads, hvor både det monofaglige og tværfaglige arbejde vægtes højt.

Vi er meget optaget af kvalitetsudvikling herunder at bidrage til evidensbaseret behandling på området. Vi deltager aktuelt i et nationalt klinisk forskningsarbejde i samarbejde med fem andre behandlingscentre.

Hvem er du?
  • Du er uddannet psykolog og gerne autoriseret
  • Du har lyst til at arbejde med målgruppen – måske har du allerede et vist kendskab til den.
  • Vi er kun 18 medarbejdere, så det er vigtigt, at du kan samarbejde og være med til at fastholde vores gode fællesskab.

Hvad tilbyder vi?
  • Stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Behandlingsansvar for egne patienter
  • Agilt arbejdsmiljø med nem og hurtig implementeringskraft.
  • En arbejdsplads hvor vi har stor fokus på patientens behandlingsbehov
  • Et stærkt fagfællesskab med 5 andre psykologer
  • Godt tværfagligt miljø, hvor vi prioriterer tværfaglig arbejdspladsundervisning
  • Stor fokus på faglig udvikling p.t. med monofaglig supervision hver 3. uge og tværfaglig supervision én gang om måneden.
  • 37 timer inden for normal arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst forhandles efter principper i Ny løn. I henhold til Region Nordjyllands indhentes straffeattest. Der er røgfri arbejdstid på RCF. Det betyder at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden hverken inde eller ude.

Er du nysgerrig, men har lige et par spørgsmål inden du sender din ansøgning – så ring endelig

Fagansvarlig specialpsykolog Kirstine Bruun Larsen kan kontaktes på tlf. 61106573 mandag til torsdag.
Tilbudsleder Tonie Bunch Bertelsen kan kontaktes på tlf.: 23618150

Du kan også se mere om os på www.flygtning.rn.dk.


Ansøgningsfrist: 1.12.2022 
Samtaler forventes afholdt 14.12.2022

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Kirstine Louise Bruun Larsen
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    13905
  • Quick-nr.
    437953
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Kirstine Louise Bruun Larsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    13905
  • Quick-nr.
    437953
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.