Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ortopædkirurgisk afdeling har brug for flere dygtige Social og sundhedsassistenter

Hvis brækkede ben og hofter er noget for dig kombineret med den skrøbelige ældre patient med komplekse problemstillinger -så er det ortopædkirurgiske speciale, måske vejen for dig? Hos os får du et stærkt sygeplejefagligt fundament, som styrker dig i din kliniske beslutningstagen samt i dine medmenneskelige kompetencer.

 

Hvad kommer du til at lave?

I ortopædkirurgisk afdeling vil din opgave være at yde sygepleje til patienter med akutte brud og planlagt kirurgi.

Du vil modtage patienter med akutte brud, som enten kommer direkte fra vores skadestue hvor de afventer en operation eller direkte fra opvågningen, efter at de er blevet opereret.

Du vil også modtage patienter som er planlagt til en operation på forhånd.  Vi uddanner dig til at arbejde stringent omkring patientforløbene, således at patienten oplever at få en sygepleje af høj faglig kvalitet. Du vil få ansvaret for din egne patientforløb. Du vil opleve at patientens tilstand kan variere fra at være akut og kompleks, til at omhandle kortere udskrivelser hvor patienten kan udskrives efter få dage til eget hjem.

Hos os har vi mange forskellige faggrupper samlet omkring patienten. Det betyder, at patientens behandling sættes i fokus og at vi tværfagligt støtter og udvikler hinandens styrker, til gavn for patientens forløb.  

Sygeplejen har mange nicher hos os, du kan brænde for den ældre skrøbelige patient, for at lave gode overgange til primær sektor eller måske brænder du for at fordybe din viden indenfor sår behandling.

 

Vi tror på dig

Vi ønsker at du får den bedste start hos os. Du vil blive tilknyttet en mentorordning, som sammen med dig planlægger din oplæring.  I de første 4 uger bliver du tilknyttet en fastansat, som vil følge dig i din introduktionsperiode.

Vi ved at læring tager tid, derfor uddanner vi dig løbende. Vi har fastlagt introduktion, hvor du sammen med andre nye kollegaer vil modtage undervisning, som er målrettet til den ortopædkirurgiske patient.

 

Hvem er vi?

Vi er to sengeafsnit med både korte og længere varende indlæggelser. Vi har plads til hhv.  26 og 28 patienter og den gennemsnitlig liggetid er 4 døgn.

Vores afsnit er ved at blive genopbygget efter en periode med mange vakante stillinger. Det betyder at vi er omstillingsparate og løbende afprøver nye arbejdsgange, for at kunne udøve de bedste patientforløb.

Vi ved at genopbygning af et afsnit tager tid, vi er som ledelse åbne, nysgerrige og lydhøre. Vi ved at gode ideer og tiltag ofte opstår i klinikken.

Hos os er der et godt socialt fællesskab. Vi er som gruppe bredt repræsenteret, vi har både erfarne og nyuddannede kollegaer. Alle er hjælpsomme, glade, humoristiske og åbne.

Vi ønsker os flere nye social og sundhedsassistenter med gå-på mod, godt humør og med lyst til at bidrage med viden og ideer til at udvikle den ortopædkirurgiske sygepleje.

 

Et par praktiske detaljer

Vi kan tilbyde en ansættelse i fast stilling på 32-37 timer/ ugentligt pr. 1/12 2022 eller efter aftale.

Du skal forvente 6-8 vagter på en 4 ugers periode, med mulighed for at ønske to vagttyper samt weekendvagt hver 2 eller 3 weekend. Vi bestræber os på at imødekomme dine ønsker og vi prioriterer work/life balance højt, da vi tror på, at tilfredse medarbejdere giver den bedste arbejdsplads i et trygt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke -ledende personale på sundhedskartellets område.

Send os din ansøgning- senest fredag d. 28. oktober 2022 via linket. Vi afholder samtaler løbende.

 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøge os så kontakt

Oversygeplejerske på afsnit 1551 Cathrine Seistrup Schmidt på telefon: 48295325

Oversygeplejerske på afsnit 0661 Meta Jørgensen 48296860

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Cathrine Seistrup Schmidt
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244499
  • Quick-nr.
    438009
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Cathrine Seistrup Schmidt
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244499
  • Quick-nr.
    438009
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.