Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Specialeansvarlig interventionsradiograf med indkøbsfunktion til Røntgen og Scanning, Kolding Sygehus

Brænder du for intervention og trænger du til nye og spændende udfordringer? Vi søger en specialeansvarlig radiograf med indkøbsfunktion til vores interventionsafsnit pr. 1/1-23 eller efter aftale.

Kolding sygehus er Patienternes Akutsygehus, og en del af Sygehus Lillebælt. Sygehuset, såvel som afdelingen, er meget optaget af forbedringsarbejde og forsøger hele tiden at rykke grænser for at optimere patienternes oplevelser, når de har brug for vores hjælp.

Afdelingen: Røntgen og Scanning

Hos os står udviklingen aldrig stille. Vi er kendt for vores visionære og innovative tilgang. Vi har bl.a. udviklet et særligt børnemiljø i MR med leg og informationer på en app, har uddannet børneteam og en indretning, der tilsammen giver tryghed og gør behovet for anæstesi i forbindelse med MR-scanning mindre.  Derudover har vi et udekørende team, der tager ud til plejehjem for at fotografere patienter, der ikke er i stand til at komme til sygehuset.

Også inden for interventionsspecialet sker der en løbende udvikling hele tiden. Vi er et stort speciale, hvor dagene og procedurerne sjældent er ens. I tæt samarbejde med karkirurgisk afdeling har vi speciale i det vaskulære område, hvor vi hjælper patienter med stenoser og forsnævringer i blodkarrene. Dette gøres, som oftest, ved hjælp af ballonudvidelser og stentbehandling, hvilket foregår i sterilt område via adgang i lysken. Vi har desuden speciale indenfor venetrombolyse hvor vi, for Fyn og Jylland, varetager trombolysebehandling af dyb venetrombose. Vi udfører desuden coiling – og anacondaprocedurer. Foruden det vaskulære område hjælper vi patienter med forsnævringer i galdevejene vha. PTC samt udfører kolangiografier og ventrikelundersøgelser.

 

Hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan en interventionsbehandling foregår ved os, kan du se videoen på følgende link: https://fb.watch/f68__Sx9Fo/

 

Selve afdelingen Røntgen og Scanning består af 85 engagerede medarbejdere, heraf ca. 55 radiografer, bl.a. 4 beskrivende radiografer inden for ortopædiske røntgenundersøgelser og 2 beskrivende radiografer i UL.

Årligt udføres der ca. 130.000 undersøgelser, hvor vi bemander 2 interventionsstuer samt 1 hybridstue, 3 MR-scannere, 3 CT-scannere, 6 DR stuer, 4 UL rum, 3 mobile DR apparater samt vores udekørende enhed. 

Vi har egen ”afdeling” integreret i Akutafdelingen med CT, DR og UL. Herfra varetages alt vagtarbejde. Vi indgår desuden i det regionale set-up med tilbud om MR-trombolyse døgnet rundt, alle ugens dage, 365 dage om året.

Der er høj grad af tværfagligt samarbejde imellem radiografer, læger og sekretærer for at skabe optimale patientforløb og arbejdsgange, hvilket især kommer til udtryk i interventionsafsnittet, da man her arbejder tæt sammen radiografer og radiologer imellem.

Vi søger dig, der brænder for længere patientkontakt i forbindelse med komplicerede interventionsprocedurer, og som har lyst til, sammen med vores anden specialeansvarlige inden for intervention og indkøb, at gå forrest i den fortsatte udvikling af vores interventionsområde. Foruden de specialemæssige opgaver kommer du, ligeledes sammen med din specialeansvarlige kollega, til at have ansvaret for indkøb af utensilier i afsnittet.

 

Stillingen:

Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge. Stillingen er vagtfri med dagvagter mandag til fredag, og har som udgangspunkt fast tjeneste i interventionsafsnittet. Her kommer du foruden arbejdet på interventionsstuerne og hybridstuen til at have dine specialeansvarlige - samt indkøbsmæssige opgaver. Vi forestiller os, at vi, i samarbejde med dig og vores anden specialeansvarlige interventionsradiograf, får tilrettelagt jeres administrative tid.

Vi leder efter dig, der:

  • Gerne har erfaring med intervention, men vigtigst af alt har lysten til at lære det og arbejde med det
  • Brænder for længere patientforløb med muligheden for, og tiden til, at gøre en forskel for den enkelte patient
  • Drømmer om at blive en vigtig del af et tværfagligt team, med højt specialiserede procedurer, i samarbejde med nogle af DK’s bedste interventionsradiologer og karkirurger
  • Har lysten til, som specialeansvarlig, at have et gennemgående og større ansvar inden for et specialiseret team

Dine arbejdsopgaver og ansvar:

  • Ansvar for protokolopsætninger og vejledninger til vores interventionsstuer og hybridstue
  • Sikrer kvaliteten og udviklingen af interventionsområdet med særlig fokus på billedkvalitet, strålebeskyttelse, sterile principper samt patientpleje
  • Medansvar for booking og koordinering af driften i samarbejde med anæstesi og operationsafsnit
  • Indkøb af utensilier og sterile varer herunder sikring af varelager samt kontinuerlig kontakt med firmarepræsentanter

Hos os passer du ind, hvis du kan lide:

  • En uforudsigelig hverdag med patienten i fokus
  • At tingene ind imellem går lidt stærkt
  • Planlagte og akutte forløb
  • Tæt tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt

Der forventes at du:

  • Er autoriseret radiograf
  • Har erfaring som radiograf og meget gerne med intervention
  • Trives med varierende arbejdsmængde
  • Kan og vil yde en høj faglig kvalitet og stadig have overskud til at være en god kollega
  • Brænder for at yde patientservice i topklasse – i Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først
  • Har lyst til udvikling, og ser muligheder i forandring – i Sygehus Lillebælt er der stor aktivitet med forbedringsarbejde
  • Har et imødekommende væsen, og kan bevare overblikket i en travl hverdag

Vi kan tilbyde dig:

  • Et grundigt oplæringsprogram og uddannelse som tilpasses dine forudgående kompetencer
  • Fantastiske og dygtige kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
  • ”Ønskeplan”, hvor du selv er aktiv deltager i planlægningen af dine timer
  • En afdeling med det nyeste udstyr, beliggende i ”Patienternes Akutsygehus

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Overradiograf Tine Abildgaard Johannesen via mail: tine.abildgaard.poulsen@rsyd.dk eller på tlf. 76362972

Ansøgning og CV samt uddannelsespapirer og andet relevant materiale sendes elektronisk.

Ansøgningsfrist: d. 6. november 2022 
Der forventes afholdt samtaler: d. 15. november 2022

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Tine Abildgaard Johannesen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    222772
  • Quick-nr.
    438116
  • Indrykningsdato
    06-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Tine Abildgaard Johannesen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    222772
  • Quick-nr.
    438116
  • Indrykningsdato
    06-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job