Region Nordjylland

Afsnit for Arvelige Sygdomme

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Attraktiv lægesekretærstilling på Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig!

Klinisk Genetisk Afdeling varetager genetisk udredning og rådgivning af patienter med arvelige sygdomme. Patienterne henvises fra kliniske afdelinger og almen praksis og ses udelukkende ambulant.

Vi er en mindre afdeling med ca. 26 ansatte. Specialet er i vækst, og afdelingen er vokset betydeligt i de senere år. Afdelingens sekretariat består af 5 sekretærer og i perioder en lægesekretærelev.
 
Vi forventer at:
  • Du har et højt fagligt niveau.
  • Du deler vores ambition om ”patienten i centrum”
  • Du kan arbejde selvstændigt, er god til at tilrettelægge, strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver.
  • Du har gode samarbejdsevner og indgår konstruktivt og effektivt i samarbejdsrelationer både indenfor egen faggruppe og tværfagligt.
  • Du er mødestabil, bidrager med en positiv energi og har en positiv indstilling til forandringer.
  • Du er hurtig på tasterne og trives med notatskrivning.
  • Du har en godkendt uddannelse som lægesekretær (i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Lægesekretærforening/HK).
  • Det er en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til sygehusets elektroniske systemer, men det er ikke et krav.

Vi kan tilbyde:
  • God og grundig oplæring.
  • Variation i arbejdsopgaver.
  • En afdeling med engagerede kollegaer og god energi.
  • En afdeling med et dokumenteret godt arbejdsmiljø og fortsat fokus på dette.
  • Et tæt samarbejde i sekretariatet, hvor vi hjælper hinanden og er gode til at dække ind for hinanden.
  • En arbejdsplads med et godt og værdsat tværfagligt samarbejde.
  • Et spændende og udfordrende job på en afdeling i vækst og med gode muligheder for indflydelse på egne arbejdsopgaver.
  • Mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag efter oplæringsperiode.

Arbejdsopgaver:
En vigtig del af dine arbejdsopgaver er journalskrivning i NordEPJ.
Din arbejdsstation vil være i vores sekretariat med de øvrige kollegaer, hvor du vil varetage funktionen med modtagelse af vores ambulante patienter. Du vil ligeledes indgå i sekretariatets vagtrul (dagtid), hvor opgaverne bl.a. består af håndtering af korrespondancer, henvisninger, booking af tider, koordinering af patientforløb, håndtering af diverse fejllister, løbende forespørgsler fra øvrige faggrupper, telefonpasning med patienter, pårørende og tværgående afdelinger samt blodprøvebestillinger.

Ansøgningsfrist: 
Fredag d. 11. november 2022.   
Samtalerne forventes at blive afholdt d. 16.-17. november 2022. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen. Du vil få indflydelse på egne arbejdstider. Du har fri i weekender og på helligdage.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat fra d. 1. januar 2023 eller efter aftale.
 
Vil du vide mere:
Er du velkommen til at kontakte afsnitssekretær Charlotte Andersen, 97 66 49 90, charan@rn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Andersen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    13932
  • Quick-nr.
    438168
  • Indrykningsdato
    07-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Charlotte Andersen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    13932
  • Quick-nr.
    438168
  • Indrykningsdato
    07-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-11-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.