Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Vil du deltage i behandlingen af affektive lidelser? Bliv specialpsykolog hos os og få rig mulighed for at brug din specialviden.

Vil du bruge din viden om psykopatologi til at lave kliniske vurderinger, som giver patienten en god og meningsfuld behandling?

Vi har behov for din skarphed i udredninger til et velfungerende affektivt afsnit C121 på Psykiatrisk Center København (PCK), Frederiksberg.

 

Hvad indeholder jobbet?

I samarbejde med afsnittets læger og den tværfaglige medarbejderstab er det dit ansvar at bidrage til en kvalificeret behandlingsindsats ved at sikre, at psykologfaglig viden og psykologisk behandling af høj faglig standard præger afsnittets behandling.

Blandt arbejdsopgaverne kan nævnes:

  • Kliniske vurderinger, udfærdigelse af behandlingsplaner og opfølgning som led i effektive patientforløb
  • Deltagelse i den daglige stuegang og varetage stuegangsopgaver i samarbejde med afsnittets læger
  • Implementering og udvikling af kognitiv miljøterapi
  • Medvirken ved pårørendesamtaler, netværksmøder og behandlingskonferencer
  • Undervisning af studerende, tværfagligt personale og gennemførsel struktureret klinisk observation
  • Deltagelse i psykologgruppens opgaveløsning på tværs af PCK efter nærmere aftale f.eks. supervision og vejledning af SPU’er.

Vores forventninger til dig

Du er specialpsykolog i psykiatri og har

  • Gode samarbejdsevner
  • Interesse for affektive sindslidelser
  • Supervisions- og undervisningserfaring
  • Gerne testpsykologisk erfaring eller interesse
  • Lyst og evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • Interesse for udvikling og forskning

 

Kort om afsnit C121

C121 er et subspecialiseret døgnafsnit med 16 senge. Vi modtager primært patienter inden for det affektive spektrum. C121 arbejder med kognitiv adfærdsterapeutisk miljøterapi, og personalet har netop samlet været på kognitiv uddannelse.

Du bliver en del af et fagligt udviklende miljø i et nært tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver.

Afsnittet har et tæt samarbejde med de ambulante enheder; Ambulatorium for Affektive Lidelser (AAL), Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA), FACT og ikke mindst KAG-bipolar, hvor Frederiksbergafdelingen bliver pilot for udviklingen af bedre behandling under indlæggelse for mennesker med bipolar lidelse.

Løn og vilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. marts 2023 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Ulla Knorr på 27 64 66 68.

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning bilagt CV.

Søg stillingen via link på siden senest den 28. oktober 2022

Om Psykiatrisk Center København

PCK er et ambitiøst og nyskabende center, som arbejder med at udvikle effektive metoder til at sikre bedre patientbehandling og gode patientforløb og som samtidig prioriterer ledelse, uddannelse og forskning. Centeret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, der bl.a. udspringer af centerets anerkendte forskning på blandt meget andet det affektive område. PCK har ca. 1200 medarbejdere inkl. forskningsenhederne (LINK)

PCK står overfor en spændende forandring, idet centeret indenfor en årrække vil blive samlet fysisk og organisatorisk i nye tiltagende faciliteter på Bispebjergmatriklen.

I 2022 byder Frederiksbergafdelingens nuværende 7 døgnafsnit velkommen til yderligere to åbne afsnit, IAA, AAL og forskningsafdelingen inkl. professorer, forskningslektor, post-docs, ph.d.-studerende, kliniske assistenter og tværfagligt personale fra Rigshospitalet. I 2024 flytter en række sengeafsnit til Bispebjerg. De affektive afsnit inklusive afsnit C121, bliver på Frederiksberg, indtil alle med tiden samles på Bispebjerg.

Denne udvikling har skabt grundlaget for at udvikle en afdeling for affektive lidelser på Frederiksberg med mulighed for at skabe synergi mellem patientbehandling, uddannelse og forskning i de specialiserede døgnafsnit, specialiserede ambulatorier og forskningsafdelingen.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Ulla Benedichte Knorr
  • Adresse
    Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    244554
  • Quick-nr.
    438171
  • Indrykningsdato
    07-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Ulla Benedichte Knorr
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    244554
  • Quick-nr.
    438171
  • Indrykningsdato
    07-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.