Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgervænget 7, 2100 København Ø

En dygtig og engageret studentermedhjælper på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Har du lyst til at lære nyt og tage ansvar, samt arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger i sektionen Almen Medico på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Om os
Center for It og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden. Medicoenheden er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af medicoteknisk udstyr på samtlige af regionens hospitaler. 

Sektionens overordnede formål er at servicere det tekniske udstyr på hospitalerne, herunder; indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i tæt samarbejde med hospitalets brugere. Her vil det være en fordel, hvis du har erfaring med medicoteknisk udstyr, men det er absolut ikke et krav. Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder.

Vi servicerer et bredt udsnit af medicoteknisk udstyr, ofte i tæt tilknytning til de kliniske afdelinger.  Dette kan være alt fra operationsrobotter over hjerte/lungemaskiner til sprøjte- og infusionspumper. Vores opgaver omfatter daglig drift og støtte til den kliniske virksomhed, men også deltagelse i projekter, aktiviteter i relation til Sundhedsplatformen, flere større byggeprojekter samt en række større og mindre flytninger.

Du kommer til at indgå i sektionen ”Almen Medico”, som rummer medarbejdere på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital, Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet. Stillingens base er på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Men der kan forekomme tværgående opgaver på flere af regionens hospitaler. 

Dine vigtigste arbejdsopgaver 
Som studentermedhjælper hos Almen Medico på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil du komme til at arbejde med et bredt spænd af opgaver, hvor du bl.a. skal varetage praktiske opgaver som indkøb og registrering af udstyr. 

Personlige egenskaber og kompetencer 
Vi forventer at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor it, teknisk, natur- eller sundhedsvidenskabelig retning, og at du 

  • har mere en 2 år tilbage af din uddannelse 
  • kan arbejde 10-15 timer om ugen indenfor normal arbejdstid

Vi ser desuden gerne, at du

  • kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst 
  • har situationsfornemmelse og kendskab til, hvordan man færdes på et hospital 
  • er nysgerrig og går ind i alle opgaver med en engageret tilgang
  • er serviceminded, og kan betjene alm. håndværktøj
  • er nysgerrig og gerne vil lære nyt og udvikle dig

Vi tilbyder 

  • et afvekslende ansættelsesforløb, hvor læring er i fokus
  • fleksible arbejdstider, som kan planlægges ud fra dit studie
  • engagerede og teknisk dygtige kollegaer, som kan bidrage til at give et større indblik i medicoteknisk udstyr, samt dets brug og begrænsninger  
  • generel indsigt i en stor og spændende organisation, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael Østermand på telefon 2035 3833 eller e-mail michael.oestermand@regionh.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er 10-15 timer om ugen, og Løn- og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV elektronisk til os ved at benytte vores e-rekrutteringssystem. Vi ser frem til at høre fra dig, og vi vil gerne have din ansøgning snarest muligt - dog senest den 31. oktober 2022. 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Michael Østermand
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244600
  • Quick-nr.
    438263
  • Indrykningsdato
    10-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Borgervænget 7, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Michael Østermand
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244600
  • Quick-nr.
    438263
  • Indrykningsdato
    10-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    31-10-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job