Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Vi søger en dagkirurgiske sygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Roskilde, med primær funktion som operationssygeplejerske
Har du interesse for sygeplejen til korte kirurgiske patientforløb (modtagelse - operation – udskrivelse) er du måske en af de nye kollegaer, vi søger.
Velkommen til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Roskilde
Vi tilbyder stillingen som dagkirurgisk sygeplejerske 37 timer/uge til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Roskilde. Organisatorisk hører Dagkirurgisk under Anæstesiafdelingen og har afsnit både i Roskilde og Køge.
Dagkirurgisk Afsnit har 5 operationslejer inden for specialerne plastik, gynækologi, urologi og brystkirurgi. Du vil arbejde indenfor operationssygeplejen og den præ/postoperative sygepleje. Du vil have en veksling imellem de mere korte simple operationer til de mere længerevarende komplicerede operationer. Fremtiden byder på stor udvikling inden for det dagkirurgiske område med flere specialer både i Roskilde og Køge.
Du vil være tilknyttet flere mentorer og en buddy, som vil sørge for din oplæring og ikke mindst, at du kommer godt ind i vores fællesskab. Vi har et oplæringsprogram, som dine mentorer vil sørge for, at du kommer igennem. Vores introduktion udspringer af SUH On-Boarding projekt med flere samtaler, hvor vi gør status og sørger for en kontinuerlig udvikling af dine kompetencer. Hvis du ikke har tidligere erfaring indenfor dagkirurgien, skal du ikke holde dig tilbage. Hvis motivationen og interessen er til stede, så sørger vi for resten.
Du vil få tilbudt efteruddannelse i operation- og opvågningssygeplejen for sygeplejersker i Region Sjælland i et struktureret forløb på 2-3 uger.
Vi er en personalegruppe på 26 sygeplejersker med forskellige kompetencer. Vores afsnit har vokseværk og er under opbygning, som du kan være med til at sætte dit præg på.
Vi har åbent mandag - fredag kl. 7.30 – 18.30. Vores vagter er på 8-10 timer inden for dette tidsrum. Vi har lukket i weekend og helligdage samt nedlukning til færre stuer i sommerferien samt uge 8 og uge 42. Altså en arbejdsplads med attraktive arbejdstider. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvilket du mærker, når du kommer ind i afsnittet. Vi holder af kager og har sociale arrangementer udenfor arbejdstid.
Vi varetager hele patientforløbet
Patientforløbet i dagkirurgisk afsnit omfatter modtagelse, operation, opvågning samt udskrivelse. Vi opererer patienter både i generel anæstesi og lokalbedøvelse. Vi har et tæt samarbejde med anæstesisygeplejerske/-læge og de kirurgiske læger, som har deres daglige gang i Dagkirurgisk Afsnit.
Vores sygepleje tager udgangspunkt i den enkelte patient, og dagkirurgiske kerneydelser i hele patientforløbet udføres i høj kvalitet, således at behandling og pleje lever op til gældende kvalitetsstandarder, nyeste viden og evidens på området. Vi tilstræber patienten har samme sygeplejerske ved modtagelse og udskrivelse fra afsnittet.
Udvikling af afsnittet
Fremtiden byder på stor udvikling inden for det dagkirurgiske område. Vi ønsker, at vores afsnit udvikles i takt med patienters behov, forbedrede organisatoriske arbejdsgange, kvalitets- og udviklingsarbejde, samt forskning. Vi har patienten i centrum, og det ”gode patientforløb” har en høj prioritet i det daglige arbejde. Vi stiler mod, at alle sygeplejersker har kompetencer indenfor operation- og opvågningssygepleje og ønsker at styrke et godt fællesskab og skabe en attraktiv arbejdsplads.
Du vil have mulighed for projekter i klinisk praksis i samarbejde med vores klinisk sygeplejespecialist og vores sygeplejefaglige forskningsleder.
Din profil
Vi ønsker en sygeplejerske med erfaring indenfor operationssygepleje, eller som ønsker at tilegne sig disse kompetencer. Du er positiv og engageret, er visionær og kreativ med gode samarbejdsevner. Du er interesseret i udvikling af det dagkirurgisk område. Du medvirker til at skabe et godt patientforløb for den enkelte patient i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere. Du kan lide at have flere bolde i luften samtidig i en travl hverdag.
Hvis det har vakt din interesse, så kontakt:
- Souschef Connie Hentze tlf. 47 32 50 32 eller
- Oversygeplejerske Tina Buggeskov tlf. 47325039.
Du er velkommen til en kaffeaftale, hvor vi kan vise dig afsnittet.
Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2022. Vi holder dog løbende ansættelsessamtaler.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Karina Nielsen - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
020988 - Quick-nr.
438316 - Indrykningsdato
10-10-2022 -
Ansøgningsfrist
24-10-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Karina Nielsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2022 - Regionens jobnr.
020988 - Quick-nr.
438316 - Indrykningsdato
10-10-2022 -
Ansøgningsfrist
24-10-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til SL12
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
03-06-2025Ansøgningsfrist
26-06-2025 -
Sikringsafdelingen søger mandlig sygeplejerske til SL15
Psykiatrien | Grønningen 15, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
13-06-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Sygeplejerske til skleroseteam
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
11-07-2025 -
Sygeplejerske/Jordemoder
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
24-06-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Klinisk Udviklingssygeplejerske i fast stilling på Lungemedicinsk sengeafsnit, Slagelse sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
23-05-2025Ansøgningsfrist
26-06-2025