Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Tværfaglig stærk ergoterapeut til en ny stilling på Kolding Sygehus

Vi har igennem det sidste år styrket indsatsen over for vores indlagte patienter på Kolding Sygehus. Vi slår endnu to nynormerede stillinger op, hvor du som ergoterapeut bliver fast tilknyttet vores traume-, sår- og amputationsafsnit i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O2O3, samtidig med, at du er ansat i Fysio- og ergoterapien og har tæt faglig sparring med kollegaerne der.
Begge stillinger er en faste stillinger (37 t/u) med mulighed for deltid og er til besættelse snarest.
Der vil være en arbejdsweekend hver 3. weekend samt dag – og aftenvagter.

 

Opgaverne er blandt andre:

  • ADL-vurdering og -træning
  • Vurdering af behov for hjælpemidler
  • Vurdering og træning omkring spisesituationen (FOTT)
  • Udarbejdelse af plejeforløbsplaner
  • Mobilisering

....... alt sammen for at give patienten de bedste kort på hånden, så patienten opnår højest mulige funktionsniveau ved udskrivelsen.

Vi søger en kollega, der:

  • har dansk autorisation som ergoterapeut
  • er god til at samarbejde – både tvær- og monofagligt
  • brænder for at hjælpe en sårbar målgruppe med komplekse problemstillinger
  • har erfaring med FOTT
  • har gode pædagogiske og kommunikative evner
  • har lyst til at engagere sig i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde omkring patienten
  • har en løsningsfokuseret tilgang til de daglige udfordringer
  • har et godt humør og bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder dig:

  • et godt introduktionsforløb med fokus på såvel det faglige som din trivsel
  • dygtige kollegaer og en varieret arbejdsdag
  • rig mulighed for at arbejde på et højt fagligt niveau i et tæt tværfagligt samarbejde 
  • tæt sparring med kollega ergoterapeuter i tilsvarende stillinger på de andre kirurgiske sengeafsnit

 

 

Om os:

Fysio- og ergoterapien er en klinisk serviceafdeling. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores kolleger i de kliniske afdelinger. Sammen med dem sætter vi patienten først. Vi arbejder tværsektorielt med fokus på overgangen mellem sygehuset og patientens eget hjem. Vi er ca. 60 medarbejdere; udover fysio- og ergoterapeuter, består afdelingen af et sekretariat, et hjælpemiddeldepot, en forskningsenhed og op til 12 fysio- og ergoterapeutstuderende i praktik.
Du bliver ved din tilknytning til Ortopædkirurgisk sengeafsnit O2O3 en del af en gruppe af både meget erfarne og nyere tilkomne personaler, der sammen har det mål at udvikle sig fagligt ved at have en kultur med humoristisk tilgang og vilje til faglig forbedring. Vi er meget stolte af vores afdeling, der bidrager til udviklingen på vores sygehus og vi har flere udviklingsprojekter i gang – både tværfagligt og tværsektorielt. Vi har derfor stort fokus på læring i praksis og stiler højt mod at forblive et godt være- og lærested.
Afsnittet har plads til 25 patienter. Det er et udviklende og alsidigt speciale, der giver nogle spændende forløb af kortere og længere varighed. Vi modtager traumepatienter med mange forskellige skader og har separat team til patienter med håndskader. Endvidere har vi et tværfagligt team omkring patienter med sår, fodkirurgi og amputationer.
Vi arbejder meget målrettet med patientsikkerhed og læring, har derfor fokus på at udvikle et velfungerende samarbejde med vores patienter og deres pårørende om at få planlagt et meningsfuldt forløb, der tilgodeser både patienter og pårørendes interesser.

 

Praktiske oplysninger:

  • Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte chefterapeut Aswine Rasmussen på telefon 24 76 94 79 eller aswine.e.r.franckaert.rasmussen@rsyd.dk
  • Ansøgningsfristen er søndag d. 23. oktober 2022
  • Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 28. oktober 2022
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222857
  • Quick-nr.
    438451
  • Indrykningsdato
    12-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Rikke Lund Andersen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    222857
  • Quick-nr.
    438451
  • Indrykningsdato
    12-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job