Region Sjælland
Ringstedgade 37, 4700 Næstved
Sygeplejerske til Kompetencecenter for lungesygdom i funktionsområdet eHospitalet
Drømmer du om at arbejde med undervisning og kompetenceudvikling af sundhedsfaglige på tværs af sundhedsvæsnet?
Er du optaget af at styrke faglighed og forbedrede indsatser til kronisk lunge- og hjertesyge borgere og patienter?
Motiveres du af at anvende evidensbaseret viden kombineret med Best Practice for at skabe brugbare kompetenceudviklingsforløb?
Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.
Om jobbet - vi tilbyder dig
Kompetencecenter for lungesygdom, KC:
KC er et kompetence- og videnscenter der i et tværsektorielt samarbejde understøtter alle sundhedsfaglige i kommunerne, på sygehuse og almen praksis, som arbejder med borgere der har kroniske lungesygdomme.
Derudover er KC i gang med udvikling og implementering af telemedicin til KOL patienter - TeleKOL, men også udvikling af telemedicin til hjertepatienter: Her inddrages borgerne aktivt i eget forløb mhp. større mestring af egen sygdom, øget fleksibilitet og tryghed i hverdagen.
Vi arbejder med- og tilbyder flere sundhedspædagogiske indsatser indenfor kompetence- og vidensudvikling, bl.a.:
- Undervisning og rådgivning
- Kursusafvikling
- Årlig konference
- Sundhedsfaglig kompetenceudvikling ift. Telemedicin
- Vidensdeling
Du vil sammen med teamet blive involveret i patientforløb, hvor der er gentagne forebyggelige indlæggelser. Vores fokus er at støtte og styrke de sundhedsfaglige indsatser i klinisk praksis.
Vi ser kompetenceudvikling i et bredt perspektiv og tror på at læring kan udvikles på mange måder.
I Kompetencecentret er vi et team, der består af en daglig leder og 4 medarbejdere.
Vi har til huse på Næstved Sygehus, men varetager kompetenceudviklingsopgaver på alle sygehuse og i de 17 kommuner i Region Sjælland.
Vi er organiseret i eHospitalet, som en del af Det Nære Sundhedsvæsen. Vi har en særlig rolle i den fortsatte udvikling af eHospitalet og en opgave i at støtte kompetenceudviklingen.
Vi kan tilbyde:
- Et fagligt og opdateret lærings- og udviklingsmiljø centreret om kronisk lungesygdom.
- En arbejdsplads med plads til oplæring, udvikling, refleksion og ideer.
- En stor kontaktflade og bredt netværk på sygehuse, i kommuner og med andre institutioner.
Vi prioriterer personlig og faglig udvikling og tror på at vi bedst udvikler vores kompetencer i samspil med hinanden. Vi er rummelige og benytter vores forskelligheder til at udvikle de bedste muligheder.
Kompetencer - vi forventer at du:
Vi forventer at du:
- Har sundhedsfaglig professionsuddannelse, gerne suppleret med relevant efter og videreuddannelse
- Har sundhedspædagogiske kompetencer og lyst til at undervise og formidle
- Har viden om sundhedsvæsnets organisering og samarbejdet mellem primær og sekundær sektor.
- Har interesse i at være med til at udvikle eHospitalet og kommende telemedicinske løsninger
- Har gode kommunikative kompetencer, -såvel mundtligt som skriftligt
- Det er en fordel at du har viden og erfaring fra det lunge eller hjerte medicinske område.
- Har du erfaring med undervisning og udvikling, samt med telemedicin kan det være en fordel
Vi søger dig, som har faglige og personlige kompetencer til:
- At indgå i et lille engageret og dynamisk team, som vægter det gode samarbejde og det gode læringsmiljø meget højt
- At udnytte og udvikle fleksible muligheder for læring og vidensdeling i og på tværs af sundhedsvæsnet.
- At du er imødekommende og proaktiv, og at du er god til at skabe og bevare relationer på medarbejder- og lederniveau i og på tværs af organisationer.
- At du er innovativ og vedholdende, både i forhold til produkt og proces
Det er vigtigt at du har kørekort.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen er et virksomhedsområde i Region Sjælland, der er etableret for at realisere strategien ”Sundhed tæt på dig” som er overskriften for alt, hvad vi arbejder med.
Det handler primært om at skabe større sammenhæng for borgerne i Region Sjælland.
Vi vil flytte sundhedsvæsenet tættere på borgerens hverdagsliv, og vi er klar til at gå nye veje og gentænke den måde, vi tilbyder sundhedsydelser. I fremtiden kan regionens borgere i stigende grad møde sundhedsvæsenet i eget hjem.
Vi har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset Sorø, i Næstved og i Corona-testcentre rundt i regionen. I alt har vi en medarbejderstab på mere end 1000 mennesker.
I Det Nære Sundhedsvæsen arbejder vi målrettet med at udvikle vores forbedringskultur. Dataunderstøttelse af vores indsatser, systematisk opfølgning og ugentlige tavlemøder er blandt de værktøjer, vi anvender til at sikre innovation, koordination, overblik, videndeling, læring og et godt arbejdsmiljø.
Vores udviklingsarbejde sker i løbende dialog med borgerne i Region Sjælland, så vi hele tiden lever op til deres forventninger og behov.
Løn og ansættelsesforhold
Det er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat senest den 1. januar 2023 eller snarest muligt.
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Kompetencecenter for lungesygdom, Ringstedgade 37, 4700 Næstved.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt daglig leder Marianne Neerup på 93566152.
Du kan læse mere om strategien ”Sundhed tæt på dig” og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 7. november 2022.
Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Marianne Andersen - Adresse
Ringstedgade 37, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
021139 - Quick-nr.
438623 - Indrykningsdato
13-10-2022 -
Ansøgningsfrist
07-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 37, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Marianne Andersen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
021139 - Quick-nr.
438623 - Indrykningsdato
13-10-2022 -
Ansøgningsfrist
07-11-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Kompetence- og læringskonsulent til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
06-06-2025 -
Sygeplejerske til kombinationsstilling i Mave-Tarm medicinsk afdeling, Slagelse sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 11, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Sygeplejerske til OPUS-team, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, Roskilde - kopi
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
14-04-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025 -
Chefsygeplejerske til Sjællands Universitetshospital, Medicinsk Afdeling, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske & ChefsygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025 -
Klinisk sygeplejespecialist til at sikre udviklingen af sygeplejen – er det dig?
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025