Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 7, 2750 Ballerup

Vil du hjælpe med at gøre simulation til ’det nye sort’ i psykiatrien?

Trives du i en hverdag med fokus på udvikling, og hvor kun fantasien sætter grænser?  Brænder du for at skabe fantastisk undervisning? Drømmer du om at styrke forskellige personalegruppers mestring af kliniske færdigheder?

Så er du måske den kursusleder vi søger.

Din hverdag som kursusleder i Campus for Psykiatrisk Simulation (CAPS)

Du udvikler simulationsbaserede aktiviteter, der giver medarbejdere i psykiatrien mulighed for at træne udvalgte kliniske færdigheder. Til det arbejder vi med full-scale simulation med skuespillere, der spiller patienter eller pårørende, e-læring og VR-løsninger. Aktiviteterne udvikles sammen med arbejdsgrupper bestående af klinikere, patienter og/eller pårørende samt øvrige kursusledere.

Du hjælper med at udbrede den gode lærerige oplevelse i CAPS, så vi bliver en go-to enhed, når ledelser og medarbejdere skal løse kliniske problemer eller blive klædt på til fremtidens psykiatri.

Du sørger for, at dine aktiviteter afvikles efter planen. Du skal planlægge, producere materiale, indrette lokaler til simulation, briefe skuespillere og klæde undervisere på, så de kan levere simulationsbaseret træning af høj kvalitet og meget mere. På nogle kurser, underviser du selv.

Dine arbejdsopgaver varierer og bliver bl.a. at:

  • Udvikle kurser, herunder søge litteratur, lave PowerPointoplæg, skrive drejebøger m.v.
  • Facilitere arbejdsgruppemøder, der kvalificerer dit udviklingsarbejde
  • Undervise i de anvendte metoder og facilitere simulationer
  • Planlægge din hverdag, så du når i mål med dine opgaver
  • Bidrage med sparring i CAPS
  • Bidrage med drift af aktiviteter

Din hverdag forgår hovedsageligt i CAPS’ faciliteter på Psykiatrisk Center Ballerup, men der vil også foregå undervisning ude lokalt på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden Psykiatri. Du vil også få mulighed for at arbejde hjemme op til 1 dag om ugen, afhængigt af dine og øvrige opgaver i huset.

Du refererer til lederen af CAPS.
 

Derfor skal du søge stillingen!

  1. Du får en hverdag med fokus på udvikling og kreativitet.
  2. Du bliver en del af et sprudlende team, der drives af udvikling, løfter i flok og hjælper hinanden.
  3. Du får mulighed for at arbejde med simulationsbaseret træning som læringsmetode.
     

Vores forventninger til dig

Den præcise og stærke formidling er central i CAPS’ undervisning. Derfor er du en dygtig kommunikator, både skriftligt og mundtligt. Du skaber gode og inddragende læringsmiljøer, og mestrer at præsentere komplekse problemstillinger på en enkel måde.

Du har ’drive’, griber selv opgaverne og sætter en ære i at udføre et ordentligt stykke arbejde og hjælpe andre, så de kan udføre deres.

Du har en relevant akademisk eller sundhedsfaglig uddannelse, eventuelt suppleret med pædagogisk eller klinisk efteruddannelse eller erfaring fra klinisk praksis.

Du har teknisk snilde og flair. Hvis du ikke allerede har erfaring med at arbejde med Virtual Reality og E-læring, er du interesseret i at sætte dig ind i området.
 

Ansættelsesvilkår

Vi har både en fast stilling og et barselsvikariat ledigt.

Begge ansættelser kan tiltrædes fra 1. januar 2023 eller efter aftale. Barselsvikariatet løber foreløbigt frem til d. 1. oktober 2023.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst for en administrativ stilling.
 

Ansøgningsprocessen

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CAPS leder Barbara Hoff Esbjørn på 21 28 44 19, kursusledere Sabine Schmidt-Johansson på 20 48 68 18 eller Freja Moltke-Aaen på 51 97 22 12.

Ansøgning, cv og relevante dokumenter sendes via linket på siden. Ansøgningsfristen er den 9. november 2022. Skriv gerne i din ansøgning, hvis du også er interesseret i at blive taget i betragtning til barselsvikariatet.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler d. 16. november.
 

Vil du vide mere om CAPS?

CAPS er den første enhed i Danmark med fokus på simulationsbaseret træning i psykiatrien og skal fungere som et kraftcenter for simulationsbaseret træning i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at styrke medarbejderudviklingen og tage kompetenceudviklingen af psykiatriens forskellige faggrupper til et nyt og højere niveau.

Desuden skal CAPS medvirke til, at lærte færdigheder i højere grad bliver brugt i klinisk praksis. Dermed bliver det enhedens vigtigste opgave at bidrage til bedre patientbehandling og pleje. Det er visionen, at CAPS leverer ydelser af høj international kvalitet, bidrager til evidensbaseret kompetenceudvikling, og gør en forskel for medarbejdere og patienter i psykiatrien

Se hvad vi har gang i af spændende projekter på Linkedin, vores hjemmeside: https://www.psykiatri-regionh.dk/caps, eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Babara Esbjørn
  • Adresse
    Maglevænget 7, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    244800
  • Quick-nr.
    438746
  • Indrykningsdato
    18-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 7, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Babara Esbjørn
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    244800
  • Quick-nr.
    438746
  • Indrykningsdato
    18-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Administrativ medarbejder søges til Afdeling for Genetik, Rigshospitalet Blegdamsvej

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Administrativ sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025