Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Sygeplejerske til stomiambulatorium, Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

 

Stomiambulatoriet søger sygeplejerske til nyoprettet stilling på Sjællands Universitetshospital Køge.

 

Hej, vi hedder Trine og Marie og er specialuddannede stomisygeplejersker. Da vi opnormeres, søger vi en tredje sygeplejerske til vores team. Stomiambulatoriet er et selvstændigt sygeplejeambulatorie, der hører under kirurgisk ambulatorium, og vi har et tæt samarbejde med sengeafsnittene. Klik her for at møde os

Kirurgisk ambulatorium er en del af en stor kirurgisk afdeling. Vi varetager behandling af patienter med maligne og benigne sygdomme i tynd-, tyk- og endetarm. Derudover har vi regionsfunktion i operation af patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og parastomale hernier. Klik her for at høre om stomiambulatoriet fra et patientperspektiv

Der anlægges årligt 260-310 stomier i kirurgisk afdeling, hvor indlæggelsesforløbene er organiseret efter ERAS principperne. Vi samarbejder desuden tæt med medicinsk gastroenterologisk afdeling, som varetager regionsfunktionen for korttarmspatienter.

Stomisygeplejerskerne er et fagligt stærkt team på ekspertniveau, som selvstændigt og på systematisk vis varetager:

  1. Præoperative samtaler og planlagt ambulant opfølgning efter operation med stomi
  2. Vejledning og behandling af patienter med tidlige- og senkomplikationer ved stomi
  3. Undervisning af sundhedsprofessionelle og tilsyn på andre afdelinger
  4. Afholdelse af rehabiliteringsforløb ”Stomiskolen”
  5. Ideudvikling, opstart og implementering af flere udviklings- og forskningstiltag herunder præhabilitering af patienten med stomi og forebyggelse af genindlæggelse grundet dehydrering ved nyanlagt ileostomi

 

Hvad kan du forvente?

  • Et mono- og tværfagligt engageret team med fokus på høj faglighed, god kommunikation og en respektfuld omgangstone. Vi stomisygeplejersker ”bliver lyttet til”
  • Et godt kollegialt fællesskab med en hverdag, hvor det er sjovt og rart at gå på arbejde
  • En grundig og længere oplæringsperiode i forhold til dine kompetencer, hvor du de første 4-8 uger er udenfor normeringen. Du vil opleve at blive ”taget dig godt af” og, du kommer ikke til at ”stå alene”
  • En faglig entusiasme, hvor vi kontinuerligt og struktureret i klinisk praksis udvikler patientforløb
  • En arbejdskultur hvor vi hele tiden bestræber os på at møde den enkelte patient og pårørende med venlighed samt forstå og følge patientens perspektiv med fokus på at ”tage os af” og ”følge til dørs”.
  • Et arbejdsmiljø hvor vi sætter nye dagsordner samt udfører og implementerer udviklings- og forskningsprojekter i tæt samarbejde med vores forskningsenhed
  • Fokus på at implementere og fastholde standarder og klinisk retningslinjer, herunder ”gå forrest og vise hvordan” for eksempel i form af bed-side undervisning og afholdelse af undervisningsforløb
  • En arbejdsdag der i høj grad bærer præg af at arbejde selvstændigt og fleksibelt
  • Mulighed for at deltage i nationale- og internationale konferencer
  • Arrangere konferencer for sundhedsprofessionelle i primær- og sekundærsektor i relation til stomipleje
  • Deltage i regionalt samarbejde med øvrige stomisygeplejersker
  • Mulighed for at uddanne dig til stomisygeplejerske

 

Vi ønsker en kollega som:

  • Gerne har 2 års erfaring indenfor mavetarm-kirurgi eller som enten er uddannet eller ønsker at uddanne sig til stomisygeplejerske
  • Trives med at arbejde selvstændigt, systematisk og evidensbaseret
  • Møder patienter og pårørende respektfuldt, nysgerrigt og inkluderende; herunder styrke patient og pårørendes mulighed for inddragelse i eget forløb
  • Trives med kontinuerlig udvikling, ”gå nye veje” og selv sætte nye faglige standarder i det mono- og tværfaglige samarbejde
  • Ønsker at arbejde 32-37 timer i hverdagene uden vagter

 

Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller besøge afdelingen?

Vi vil meget gerne fortælle mere om stillingen, så tøv ikke med at kontakte os. Du er også meget velkommen til at besøge os helt uforpligtende, så du kan få et indtryk af os og din måske kommende arbejdsplads. Sjællands Universitetshospital er blot 28 minutters kørsel i bil fra København.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 13. november 2022 og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Kontaktpersoner:

Stomisygeplejerske Trine Borglit og Marie Uth Pilebo. Telefon daglig kl. 8-9: 47 32 31 84 eller 93 56 97 93 hele dagen. Mail: koe-stomi@regionsjaelland.dk
Oversygeplejerske Inge Bang-Achton. Telefon 47 32 31 82. Mail: ingb@regionsjaelland.dk

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Inge Bang-Achton
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    021262
  • Quick-nr.
    438860
  • Indrykningsdato
    20-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Inge Bang-Achton
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    021262
  • Quick-nr.
    438860
  • Indrykningsdato
    20-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Projektsygeplejerske søges til Klinisk Forskningsenhed

Næstved Sygehus  |  Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Projektsygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til fast stilling på mave-tarm medicinsk sengeafsnit, Sjællands Universitetshospital, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
21-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til OPUS-team, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1, Roskilde - kopi

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
21-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til spændende stilling i vores psykiatriske ambulante akutteam, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Kofoedsminde, Rødbyhavn.

Socialområdet Kofoedsminde  |  Højbovej 9, 4970 Rødby
Sygeplejerske

Opslået
16-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025