Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Reservelæge til Rigshospitalet, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser

En stilling som 1. reservelæge på Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet til snarlig besættelse.

Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet er landets største neurofysiologiske afdeling og dækker hele Region Hovedstaden. Klinikkens mål er, at patienter oplever gode forløb med høj faglighed og kvalitet.

Lægegruppen består af 1 professor og 12 overlæger, 6 afdelingslæger samt et antal læger under uddannelse. I alt har klinikken ca. 120 ansatte.

Afdelingen har tre hovedafsnit beliggende på to matrikler:

Blegdamsvej: Afsnit for EEG, EP, nerveledning og EMG, intraoperativ monitorering og undersøgelser af det autonome nervesystem.
Glostrup: Afsnit for EEG, EP, nerveledning og EMG og ultralydsundersøgelser af perifere nerver.
Glostrup: Dansk Center for Søvnsygdomme med søvnmedicinske undersøgelser og ambulatorievirksomhed.

Desuden er der bemandede satellitter på NOH Hillerød og Bispebjerg Hospital samt udefunktion på Herlev-Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital.

Der udføres årligt ca. 16.000 neurofysiologiske undersøgelser. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden og desuden patienter fra hele landet i de højtspecialiserede funktioner.

 

Afdelingens kernefunktioner er:

Afdelingen udfører såvel basale som specialiserede undersøgelser indenfor EMG/ENG, EEG, EP, autonom udredning, UL af perifere nerver samt udredning og behandling af søvnlidelser.

Du kan finde flere oplysninger afdelingen på www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nerveundersoegelser/Sider/default.aspx

Dine arbejdsopgaver

Stillingen ønskes besat med en ansøger, som kan varetage afdelingens arbejdsopgaver på højt fagligt niveau. De præcise arbejdsfunktioner aftales nærmere i forhold til ansøgerens kvalifikationer og interesseområder. Ansøgere med dokumenteret erfaring med neurofysiologiske undersøgelser vil blive foretrukket.

Da klinikken har mange uddannelsessøgende, læger i introduktionsstilling, hovedkursusstilling og i neurofysiologisk fagområdeuddannelse lægges stor vægt på interesse og erfaring i supervision og feedback til de uddannelsessøgende, ligesom der også lægges vægt på daglig kvalitetssikring af undersøgelser udført af afdelingens neurofysiologiassistenter og bioanalytikere gennem konstruktiv feedback.

Hovedarbejdsstedet er på en af afdelingens hovedmatrikler, men afdelingen lægger vægt på at ansøgeren udviser fleksibilitet og fremmer samarbejdet på tværs af matrikler ved at fungere enkelte dage på anden matrikel eller ved behov udføre undersøgelser på indlagte patienter på de andre hospitaler, som afdelingen betjener.

Der er behov for gode evner til kommunikation og samarbejde med såvel klinikkens forskellige faggrupper og med vore mange samarbejdspartnere indenfor og udenfor Rigshospitalet.

Stillingen er ind til videre vagtfri.

Forventninger og kvalifikationer

  • Ansøgere med særlige kompetencer og erfaring indenfor afdelingens udviklingsområder vil blive foretrukket
  • Du har et højt fagligt niveau og rutine indenfor ansvarsområdet.
  • Du har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • Der forventes deltagelse i forskningsaktiviteter indenfor ansvarsområdet
  • Du skal bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og god trivsel i klinikken
  • For evt.  udenlandske ansøgere gælder regler for opnåelse af danskkundskaber

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen (37 timer/uge) vil finde sted i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde dokumentation for autorisation og CV. For evt. udenlandske ansøgere accepteres ansøgning på engelsk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Steffen Birk, mobil 31476073, mail steffen.birk@regionh.dk

Ansøgningsfrist 6/11 2022.

Ansøgningen skal ske elektronisk via link.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Steffen Birk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244869
  • Quick-nr.
    438871
  • Indrykningsdato
    20-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Steffen Birk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244869
  • Quick-nr.
    438871
  • Indrykningsdato
    20-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job