Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske søges til Maniitsoq Sundhedscenter

Vi har en sygeplejerske stilling ledig, til besættelse ved vores sengeafdeling fra 16. januar 2023

Stillingen kan søges som en fast stilling eller i et vikariat af minimum 6 måneder. 

Du kommer til at samarbejde med de fleste ansatte ved vores sundhedscenter, men særligt med vores læger og det sygeplejefaglige team i vores sengeafdeling. Vores arbejdssprog er dansk fagpersonerne imellem, men vi kommunikere fortrinsvis på grønlandsk med vores borgere, hvorfor der stilles tolk til rådighed for vores dansksprogede personaler.

Vi tilbyder:

  • En faglig spændende og attraktiv arbejdsplads, med mulighed for arbejde med arktisk sygepleje. 
  • Sundhedsfaglig vejledning/undervisning hver 14. dag.
  • Mulighed for samarbejde med kommune, socialvæsen, politi og personalet ved vores sygeplejestationer i vores 3 bygder.
  • Gode, engagerede og kompetente kollegaer i et to-kulturelt arbejdsmiljø.
  • Personalepleje på flere niveauer – herunder bl.a. årlig ski – og hytteudflugt i fantastiske naturomgivelser og mulighed for forskellige former for fysisk aktivitet sammen med kollegaer.
  • En røgfri arbejdsplads.
  • Enestående arktisk natur. Alle vikarboliger har fjeld- og havudsigt – til pukkelhvaler i sommerhalvåret.

Vi søger dig, der:

  • Minimum har et par års erfaring som sygeplejerske.
  • Er en moden, selvstændig og stabil sygeplejerske der er i god balance med dig selv.
  • Er dedikeret og struktureret i dit arbejde.
  • Besidder gode samarbejdsevner.
  • Er et godt match med os og som har lyst til nye eventyr i Arktis.

Om os:

  • Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa og har omkring 60 ansatte fordelt på sundhedscenteret og de tre tilhørende sygeplejestationer i distriktets bygder.
  • Sundhedscenterets sengeafdeling har plads til 18 indlagte patienter i alle aldre med forskellige sygdomsmønster - medicinske og kirurgiske patienter, ligesom der også med mellemrum er psykiatriske patienter indlagt. Personaleteamet består af 4 sygeplejersker, 4 sundhedsassistenter og 4 sundhedshjælpere. Sygeplejerskerne går i dag- og aftenvagt og har efter aftenvagt tilkald om natten fra eget hjem - med en læge i bagvagt. Mellem kl. 16.00 og 08.00 fungere sengeafdelingen som skadestue – vi forventer dog ikke, at du har skadestueerfaring.
  • Sundhedscenteret varetager på primærområdet somatisk- og psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangeromsorg, fysioterapi, venerea- og præventions klinik samt 3 læge konsultationer. Der udover har centeret et laboratorie, røntgen, sygeplejekonsultation, skadestue/modtagelse, operationsstue, apotek. Vi vægter den forebyggende og sundhedsfremmende tankegang højt.
  • Vi lægger stor vægt på, at plejen af og omgangen med vores patienter, indeholder værdier, såsom respekt, ordentlighed, anerkendelse og tillid. De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.

Lidt om Maniitsoq

Maniitsoq ligger på Grønlands vestkyst, lige syd for polarcirklen mellem Nuuk i syd og Sisimiut i nord. Maniitsoq området er meget flot, omgivet af høje og savtakkede fjelde med gletsjer, der stækker sig ned til dybe fjorde. Der er ca. 3800 indbyggere i distriktet fordelt med ca. 2.800 i byen og resten i distriktets tre bygder. Bygderne besøges flere gange om året, og transporten foregår med båd. Byen har de fleste moderne bekvemmeligheder, dagligvareforretninger, indenrigslufthavn, ugentlig forbindelser med kystskibet og i sommerhalvåret en hurtiggående bådrute til Nuuk.

Fritidsaktiviteterne om sommeren er bl.a., vandring i fjeldene og sejlads blandt pukkelhvalerne, som bl.a. kendetegner vores distrikt. I vinterhalvåret danser nordlyset på aften- og nattehimlen og om dagen er der mulighed for alpin- og langrendsski. Der udover har Maniitsoq en aftenskole med mange spændende aktiviteter og året rundt er der mulighed for forskellige sportsaktiviteter.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 16. januar 2023

Ansøgningsfrist: 16. december 2022

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Mia Harbo Sørensen på tlf. (+299) 816139 eller på e-mail: MISO@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: personale@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    16-01-2023
  • Regionens jobnr.
    22-394
  • Quick-nr.
    439295
  • Indrykningsdato
    31-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    16-01-2023
  • Regionens jobnr.
    22-394
  • Quick-nr.
    439295
  • Indrykningsdato
    31-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.