Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C

Afdelingslæge til Allergicentret, Odense Universitetshospital

Afdelingslæge til Allergicentret ved Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital

Ved Hudafdeling I og Allergicentret er en stilling som afdelingslæge med fast funktion i Allergicentret ledig til besættelse 1. februar 2023. Vi kan tilbyde et spændende og alsidigt job i et miljø kendetegnet af høj faglighed og rig forskningsaktivitet.


Om Hudafdeling I og Allergicentret

Hudafdeling I og Allergicentret er den eneste specialafdeling i Region Syddanmark, der varetager undersøgelse og behandling af patienter med alle former for hudsygdomme, allergologiske sygdomme og seksuelt overførbare sygdomme.

Afdelingen varetager behandlinger på såvel hovedfunktionsniveau som regionsfunktionsniveau og har højt specialiseret funktion for hereditært angioødem (HAE), kontakteksem og arbejdsdermatologi, mastocytose, udredning og behandling af komplicerede allergiske lidelser inklusiv insulinallergi. Patienter modtages efter henvisning fra praktiserende læger, praktiserende speciallæger i hudsygdomme og andre hospitalsafdelinger.

Afdelingen er opdelt i 3 afsnit, der i alt modtager ca. 300 ambulante patienter dagligt.

Hudambulatoriet, Indgang 142 stuen
Foretager udredning og behandling af patienter i alle aldersgrupper med hud- og kønssygdomme (seksuelt overførbare sygdomme, genitale dermatoser, hudtumorer, operationer, lys og laserbehandling samt behandling for hyperhidrose).

Hudambulatoriet, Patienthotellet 7.sal
Modtager patienter i alle aldre til udredning og behandling af svære og kroniske hudsygdomme (psoriasis, HAE, patienter med immunologiske sår, kontakteksem, håndeksem, atopisk eksem, bindevævssygdomme i huden, medfødte hudsygdomme og kronisk urticaria). Afdelingen har et allergi laboratorium, der foretager undersøgelse for kontaktallergi.

Allergicentret, Indgang 142, 1.sal
Modtager patienter, både børn og voksne, til udredning og behandling af komplicerede allergiske lidelser (lægemiddelallergi, fødevareallergi, insektstiksallergi) i samarbejde med forskellige afdelinger på OUH.  Allergicentret har tilknyttet Mastocytose centret (MastOUH).

Klinisk forskningsenhed Hud og Allergi
Forsker i anvendelsesorienterede videnskabelige projekter med udgangspunkt i diagnostik, forebyggelse og behandling. Forskningsenheden samarbejder med andre forskningsenheder i både ind- og udland. Endvidere har afdelingen eliforskningscentret ORCA, som har fokus på den kliniske og laboratoriemæssige forskning i anafylaksi.
Forskningsenheden er forankret på Syddansk Universitet.

Sengepladser
Afdelingen råder over sengepladser på FAM til brug ved akutte/subakutte indlæggelser.

Ledelse
Hudafdeling I og Allergicentrets afdelingsledelse består af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Afdelingen har indført sektionsopdelt ledelse for at styrke afdelingens kerneydelser og samtidig synliggøre afdelingens højt prioriterede indsatsområder. Sektionsledelserne består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge i hvert af de 3 afsnit (Hudambulatoriet stuen, Hudambulatoriet 7.sal og Allergicentret). Endvidere varetager den ledende lægesekretær den daglige ledelse for afdelingens sekretariater.

Personale
Afdeling er normeret til 101 fuldtidsstillinger og fordeler sig ca. som følger:
1 diætist, 2 social- og sundhedsassistenter, 18 lægesekretærer og administrative sekretærer, 50 sygeplejersker og 35 læger.

Læs mere om Afdeling I her

Denne stilling
Stillingen kan søges af speciallæger i dermatologi, pædiatri, lungemedicin og arbejds-/miljømedicin. Vi ønsker ansøgere med forskningserfaring på ph.d. niveau og godkendt/påbegyndt fagområdeuddannelse inden for allergologi under Dansk Selskab for Allergologi (DSA) eller Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS).

Allergicentret er en del af - og er ledelsesmæssigt forankret i Hudafdeling I. Centret har til opgave at varetage komplicerede allergologiske forløb hos børn og voksne, ved behov i samarbejde med relevante specialafdelinger.

Allergicentrets personale består af 4 overlæger (3 dermatologer, 1 pædiater), 1 afdelingslæge (pædiater), 1 fagområdestilling (aktuelt pædiater), 2-3 reservelæger, 12 sygeplejersker, 1 bioanalytiker, 1 diætist og 3-4 sekretærer.

Centret huser Mastocytosecentret OUH (landsfunktion) og Eliteforskningscentret ORCA (Odense Research Center for Anaphylaxis), som er del af afdelingens kliniske forskningsenhed (KFE).

Allergicentrets kerneydelse er type 1 allergi, det vil sige udredning af anafylaksi, fødevareallergi, lægemiddelallergi, insektallergi og inhalationsallergi, herunder sygdomme som astma, høfeber, atopisk eksem, urticaria/angioødem og mastocytose. Centret har 10.000-12.000 ambulante besøg/år.

Stillingen indebærer udelukkende ambulatoriearbejde i dagtid, ingen vagtfunktion.

Funktionsbeskrivelse for afdelingslæger ved Hudafdeling I og Allergicentret finder du her 

Supplerende oplysninger
Du bedes i din ansøgning forholde dig til de 7 lægeroller

  • Medicinsk ekspert
  • Kommunikator
  • Samarbejder
  • Organisator/Leder/Administrator
  • Sundhedsfremmer
  • Akademiker
  • Professionel

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.

Ansættelse er betinget af en ren børneattest, som vil blive rekvireret ifm. ansættelse.

Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte Allergicentrets sektionsleder, ledende overlæge Henrik Fomsgaard Kjær, e-mail: henrik.kjaer@rsyd.dk, tlf. 2381 5362.

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 15. december 2022.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Pia Skov Greve Hanfgarn
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin & Dermato venerologi & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223069
  • Quick-nr.
    439324
  • Indrykningsdato
    01-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 142, 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Pia Skov Greve Hanfgarn
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Arbejdsmedicin & Dermato venerologi & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223069
  • Quick-nr.
    439324
  • Indrykningsdato
    01-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallægestilling i Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Afdelingslæge  |  Pædiatri

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025