Social- og Sundheds assistenter til Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling
Social- og Sundheds assistenter til Rigshospitalet, Neurocentret, Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling
Har du mod på at have verdens mest spændende job, der hele tiden er fagligt udfordrende og givende ift personlig udvikling? – Så er her et lille indblik i vores hverdag:
På stue 204 står Maiken sammen med Janne – Maiken er medansvarlig for vores introunit og er i gang med at undervise i mundpleje hos en intuberet patient. Janne udfører opgaven og har været hos os i 10 uger. Hun skal om 2 uger selvstændigt passe patienter.
På 218 står Mie og er ved at lære Jacob op ift donor sygepleje. Patienten har en stor SAH, hvor man ikke har haft nogen behandlingsmuligheder. 2. hjernedødsundersøgelse er lige udført af anæstesilægen og neurokirurgen. De pårørende er meget påvirkede af situationen, og Mie og Jacob skaber ro og tryghed i dette svære forløb.
På 207 står Nils sammen med 2 fysioterapeuter. Patienten er blevet ramt af et tog og har pådraget sig svære frakturer på columna både cervikalt og thorakalt. Det er første gang patienten skal mobiliseres og de samarbejder omkring mobiliseringen.
På stue 201 ligger en mand der kom til skade for 6år siden med brækket nakke. Hans respiratoriske hjælpehold har desværre fået sygdom og han kan ikke være alene i hjemmet. Ida passer ham og hjælper ham med de opgaver han ikke kan selv. Senere i dag skal de en tur i Fælledparken for at han får lidt adspredelse i hverdagen.
På stue 201 ligger en 4-årige pige. Hun har haft en tumor i fossa posterior som hun er opereret for og ligger med dræn samt respiratorbehandling. Maja og Laura skaber ro og tryghed for pigen og hendes forældre, imens vi ved det bliver et langt og svært forløb.
Præsentation af afsnit 6021
Afsnit 6021 er en del af Neuroanæstesiologisk Klinik, som også omfatter operationsgang og anæstesiafsnit. Afsnit 6021 modtager patienter med skader og sygdomme i hjerne og nervesystemet. Patienttilgangen til afsnittet er overvejende akut, hvilket medfører et stort patientflow. I gennemsnit modtager afsnittet 3 akutte intensive patienter pr. døgn. Afsnittet modtager alle aldersgrupper, herunder børn over 2 år med neurokirurgiske eller neurologiske problemstillinger. Afsnittet modtager primært patienter både fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt patienter fra Bornholm, Grønland og Færøerne.
Aktuelt har vi 11 åbne sengepladser og vil på sigt gerne kunne åbne flere. Vi er beliggende i Nordfløjen og har derfor mulighed for at give vores patienter og pårørende optimale fysiske rammer bl.a. med enestuer og lys samt rigtig god plads på alle udenoms arealer.
Vi synes selv, vi har verdens mest spændende arbejdsdag og sætter en ære i tværfagligt at skabe det bedst mulige i svære og komplekse forløb.
Hovedparten af vores patienter har startet dagen som alle os andre og i løbet af meget kort tid skal de og deres pårørende forholde sig til den værste dag i deres liv. Det er enormt udfordrende, men giver en stolthed og fornyet energi når vi lykkes.
Har du mod og lyst til at være en del af vores tværfaglige hverdag, så forventer vi følgende:
- Du er engageret og kan arbejde struktureret. For dig er sygepleje ikke noget der skal overstås, du evner at arbejde ud fra tankerne i ”Fundamentals of Care”
- Du sætter pris på patient/pårørende kontakten og søger at skabe et respektfuldt samarbejde tværfagligt
- Du prioriterer det gode arbejdsmiljø og er selv parat til at investere og bidrage til det
- Du skal udvise stor respekt for specialet, de patienter og pårørende du møder samt tværfaglige kollegaer og være parat til at bidrage til at vi fælles finder de bedste løsninger i situationen
Vi søger Social- og Sundheds assistenter til at indgå i sygeplejen til vores patienter. Du vil sammen med en sygeplejerske få ansvaret for 2 patienter og ud fra en tydelig defineret stillingsbeskrivelse skulle løse de opgaver der relaterer sig til patienterne.
Der vil i begrænset omfang kunne være enkelte opgaver uden for patientplejen der skal løses, men som udgangspunkt har vi studerende ansat og andre faggrupper, der varetager store dele af dette.
Vi tilbyder til gengæld:
- Du tilbydes 12 ugers introduktion via vores Introunit med fast undervisningsplan og opfølgende samtaler
- Vi tilbyder en fleksibel vagtplan, hvor udgangspunktet er 3-holdsskifte, men vi er åbne for individuelle aftaler
- Du tilbydes en stilling med 8-timers vagter hver 2. weekend eller 12-timers vagter hver 3. weekend
- Løbende undervisning i afsnittet målrettet Introunitten og de opgaver du forventes at løse
- Vi har mulighed for fastsupervision hver mandag ved afsnittets egen psykolog samt let adgang til Rigshospitalets krisepsykologer
- Mange dygtige og dedikerede kollegaer der sætter en høj standard for sygeplejen og behandlingen
- Du bliver ansat i et afsnit hvor arbejdsglæden er i centrum, den sociale kapital er høj og hvor vi finder tolerance og respekt for vores forskelligheder betydningsfuldt
- Vi er 3 Oversygeplejersker og en Ledende Overlæge der alle arbejder ud fra en anerkendende tilgang og er fysisk til stede i afsnittet hver dag
Vi har en Instagram profil, der fortæller og viser lidt om vores afsnit – Du kan finde den her: neurointensivrh
Finder du ovenstående attraktivt, så ser vi gerne en ansøgning fra dig. Har nogle spørgsmål, er du velkommen til at rette dem til en af nedenstående Oversygeplejersker:
Lene Marie Kjær +4535451016 – mail: lene.marie.kjaer@regionh.dk
Kristina Dyreborg-Kragh +4535450584- Mail: kristina.kjaer.dyreborg-kragh.01@regionh.dk
John Skytte Hansen +4535453594: Mail: john.skytte.hansen.01@regionh.dk
Ansøgningsfrist:
1. december - 2022 inden kl. 12
Samtaler afholdes i uge 49
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter og Regionernes Lønnings-og Takstnævn
Ansættelse er betinget af blank børneattest
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Kristina Kjær Dyreborg-Kragh - Stillingstyper
Social- og sundhedshjælper - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2023 - Regionens jobnr.
245081 - Quick-nr.
439371 - Indrykningsdato
01-11-2022 -
Ansøgningsfrist
01-12-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×