Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Sygeplejerske søges til Smertecenter Syd, OUH

Drømmer du om at arbejde med patienter med kroniske non-maligne smerter i en tværfaglig kontekst med høj faglighed indenfor klinik, forskning og formidling, så er der her en spændende mulighed for en stilling som sygeplejerske i Smertecenter Syd.

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge, og ønskes besat pr. 1. januar 2023.
 

Hvem er vi?
Smertecenter Syd er en del af Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V OUH Odense, og er beliggende på Heden 9.
Centret har regionsfunktion i forhold til behandlingen af patienter med kroniske komplekse smerter, og har desuden et psykoedukationstilbud til patienter med en let til moderat grad af funktionelle lidelser.
Indsatsen for patienter med funktionel lidelse er under udvikling i samarbejde med andre sygehusafdelinger i Region Syddanmark.
Smertecenter Syd består af et funktionslederteam, en professor, overlæger, afdelingslæger, reservelæge, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeut, AC-medarbejder og sekretærer.
 

Hvordan arbejder vi
Omdrejningspunktet i vores behandling er en tværfaglige indsats i samarbejde med den enkelte patient og evt. pårørende ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv.
Behandlingen består af en kombination af individuelle samtaler og holdbehandling.
Hovedfokus ligger på, at støtte den enkelte patient til bedre accept af sin situation og smertetackling igennem et psykosocialt behandlings-set-up, med det formål at øge den enkeltes livskvalitet og om muligt funktionsniveau.
En stor del af det psykosociale behandlings-set-up er i form af psykoedukation på hold.

Sygeplejersker er bindeled i patienternes forløb i Smertecentret, og har til opgave at følge udviklingen i det enkelte patientforløb samt følge op på evt. medicinjusteringer. Sygeplejersker har både individuelle samtaler, samtaler sammen med læge, samt deltager i holdundervisning afhængig af kompetencer.

Vi konfererer løbende vores patienter på tværfaglig konference med henblik på at sikre kontinuitet og kvalitet i behandlingen. Vores tværfaglige samarbejde er båret af åbenhed, respekt og en god tone.

Smertecenter Syd har fokus på klinik, forskning og formidling og særligt samspillet mellem disse. Vores behandling er evidensbaseret og vi forsker løbende på de kliniske indsatser. Vi har forskningsprojekter både internt og eksternt med såvel nationale som internationale samarbejdsparter. Vi arbejder med formidling af viden om kroniske komplekse smerter, og har senest udviklet www.smerteinfo.dk som en platform for formidling af smerterelevant viden. Vi forestår desuden undervisning til Syddansk Universitet, primærsektor, kommuner og andre relevante samarbejdsparter, ligesom vi hvert år har mange studerende fra forskellige studieretninger.

Vores arbejde er båret af høj faglighed og engagement. Vi arbejder udviklingsorienteret og visionært med vores felt i forskellige interne og eksterne fora, og vi holder vores viden opdateret gennem deltagelse i såvel nationale som internationale konferencer.

Funktionsbeskrivelse kan læses her.


Hvad forventer vi af dig?

  • Du er uddannet sygeplejerske.
  • Har min. 5 års klinisk erfaring, gerne fra fagligt relateret områder.
  • Har gode evner til kommunikation og samarbejde.
  • Du arbejder inddragende over for patienter og pårørende såvel som kolleger og ledelse.
  • Du har erfaring med psykosociale vinkler på sygepleje, eller ønsker at erhverve dig erfaring og på sigt relevant videreuddannelse inden for feltet.
  • Du har erfaring med formidling til patienter og pårørende, såvel som samarbejdspartnere og andre interessenter - evt. erfaring med elementer af psykoedukation og holdundervisning.
  • Du formår at indgå i et tværfagligt team med fleksibilitet og samtidig respekt for hinandens forskellige ansvar, kompetencer og erfaringsgrundlag.
  • Du evner fordybelse, løbende refleksion, selvudvikling inden for specialet og sparring med kolleger og ledelse.
  • Du har evt. efteruddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi, afspænding og/eller mindfulness (MBSR).

 

Hvad kan du forvente af os?

  • Velfungerende tværfaglige teams omkring den enkelte patient.
  • Stor variation i udfordringer samt betydelig indflydelse på daglige opgaver i en organisation med meget flad struktur.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En afdeling hvor det sociale vægtes højt, og der er mulighed for, at deltage i sammenkomster uden for arbejdet.

 

Afdeling V
Smertecenter Syd hører under Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V.
Afdeling V er en stor og kompleks afdeling med omkring 1000 medarbejdere, som prioriterer og værdsætter tværsektorielt og fagligt samarbejde. Afdelingen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering, hvor vi supplerer hinanden og sygehuset på tværs af specialerne.
Vi prioriterer udvikling højt til gavn for patientbehandlingen, hvor patientsikkerhed og samarbejdet med patienter og pårørende spiller en central rolle. Ledelsesmæssigt tilstræber vi en fælles åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver. Vi lægger også vægt på at gøre brug af medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen, og det gør vi i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.

Hele Patienten er Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V´s specifikke strategi.
Vi sætter patienten først sammen med vores kolleger, og vi forpligter os til, at se hele patienten, og være med hele vejen.
Vi er en del af OUH. Patienten først er vores fælles tilgang og ambition, når vi på OUH i fællesskab skal skabe værdi for patienterne.
Det er samtidig vores løfte til patienterne om at være patienternes universitetshospital.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Anne-Mette Rasmussen tlf.: 2027 4685.


Ansøgningsfrist, samtaler og ansættelsesvilkår
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 17. november.
Samtaler afholdes tirsdag den 29. november.


Yderligere information
Tiltrædelse den 1. januar 2023 eller efter aftale.
Ansøgning stiles til Oversygeplejerske Anne-Mette Rasmussen.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Henriette Iversen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223124
  • Quick-nr.
    439483
  • Indrykningsdato
    03-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Henriette Iversen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223124
  • Quick-nr.
    439483
  • Indrykningsdato
    03-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2022 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger sygeplejersker til Ældrepsykiatrisk afsnit 04, på Psykiatrisk Afdeling Vejle.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Nordbanen 5, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Bliv en del af et dedikeret team som sygeplejerske i vores Medicinske Hjertelungeafsnit

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
24-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til transplantations- og nyremedicinsk sengeafsnit, Nyremedicinsk sengeafdeling Y1.

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 93, 10. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du klar til at gøre en forskel for psykisk syge børn og unge? Vi søger en sygeplejerske til Almenteamet i dag- og døgnafsnit ved børne- og ungdomspsykiatrien, Odense.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger en Sygeplejerske til vores spiseforstyrrelsesteam Dag- og døgnafsnit ved Børne- og ungdomspsykiatrien, Odense.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025