Region Sjælland
Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
Motiveres du af muligheden for hjemmearbejde, videreuddannelse og specialopgaver, har vi jobbet til dig!
Vi søger en lægesekretær/kontoruddannet med sundhedsrettet erfaring til fast stilling på 30-37 timer i Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.
Vil du arbejde på en velfungerende afdeling, hvor der er kort fra ord til handling, hvor du bliver mødt med et smil hele vejen fra skranken og op til ledelsesgangen, hvor du kan komme og gå til tiden, have fri i weekenden og på helligdage og nyde godt af et fantastisk mono- og tværfagligt kollegaskab – så læs videre her!
Øjenafdelingen i Roskilde er administrativt sammenlagt med Øjenafdelingen på Næstved Sygehus, og vi er p.t. et team på 7 lægesekretærer og en kontorassistent i Roskilde og har 9 gode kollegaer i Næstved. Vi medvirker til og sikrer, at de patientadministrative opgaver løses, og udfordrer i fællesskab optimering af metoder i opgaveløsningen.
Trives du med patientkontakt, direkte som indirekte, samt mangeartede opgaver med løbende udvikling i opgaveløsningen? Dertil et fantastisk tværfagligt samarbejde, samt en flad ledelsesstruktur med en uformel og positiv omgangstone – så er Øjenafdelingen med garanti noget for dig.
Vores fremtidsudsigter er en fysisk fusion på det nybyggede SUH i Køge i 2026, men vi arbejder allerede nu på at udvikle og ensrette vores arbejdsgange på tværs af geografierne - noget vi sekretærer er rigtig gode til!
Vi er en sekretærgruppe med stor aldersspredning, og med alt fra 2-25 års erfaring. Måske netop derfor trives vi så godt sammen, da vi alle har noget godt at byde ind med både på det faglige og det personlige plan.
Vi arbejder i rotation. Det betyder, at du som udgangspunkt har en funktion én uge ad gangen. Det være sig bl.a.
- Sagsbehandling af ambulant og kirurgisk aktivitet
- Telefonkonsultationer med patienter, pårørende samt arbejdspartnere
- Selvstændig visitation samt fordeling af Øjenafdelingens henvisninger
- Diverse ad hoc hasteopgaver med tæt samarbejde med primært akutlægen og akutsygeplejersken
- Patientlister
- Afløsning i skranken ved sygdom eller ferie/fridage
Derudover besidder sekretærerne i afdelingen tovholder-specialopgaver som bl.a. ansvarlig for elever og studerende, D4-ansvarlig, kalenderansvarlig, operationsansvarlig m.m. Vi har stadig brug for flere af den slags kompetencer i afdelingen, så besidder du sådanne, vil der være mulighed for, at disse kan komme i spil hos os.
Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær eller kontoruddannet med sundhedsrettet erfaring. Du har lyst til og mod på alle sekretærfunktioner og trives i et travlt miljø. Desuden skal du være i stand til at prioritere og arbejde med korte tidsfrister.
Vores erfaring er, at god introduktion og oplæring giver en god kollega. Du tilkobles derfor en mentor igennem hele din oplæring i rotationen. Dertil vil du i samarbejde med vores kollegaer blive tilbudt at se diverse undersøgelser og behandlinger mhp. at opnå viden om øjenspecialet.
Lyder ovenstående som noget for dig, så tøv ikke med at sende os en ansøgning senest d. 17. november!
Samtaler afholdes løbende og senest i uge 47.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Mia S Gadegaard, tlf. 23 43 45 97 eller via mail miaga@regionsjaelland.dk
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Mia Gadegaard - Adresse
Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
021655 - Quick-nr.
439513 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
17-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Mia Gadegaard - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
021655 - Quick-nr.
439513 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
17-11-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Hæmatologisk Afdeling i Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 5, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
28-03-2025Ansøgningsfrist
31-05-2025 -
Sjællands Universitetshospital søger 2 sundhedsadministrative medarbejdere i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
23-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Vi søger en uddannet lægesekretær til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser, afsnit U2, Roskilde
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025