Region Hovedstaden
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Forskningssekretær og personlig assistent søges til professor
Forskningsenheden på Psykiatrisk Center Glostrup søger en medarbejder til stilling som forskningssekretær og personlig assistent for professor. Vi tilbyder alsidige primært administrative og organisatoriske opgaver i et dynamisk og ambitiøst forskningsmiljø.
Stillingen er tilknyttet forskningsgruppen CARMEN (Centre for Applied Research in Mental Health Care), der beskæftiger sig med udvikling, afprøvning og implementering af sundhedsfremmende og patientnære interventioner i behandlingen af psykisk sygdom.
Gruppen ledes af professor Julie Midtgaard og er forankret i Forskningsenheden på Psykiatrisk Center Glostrup, som beskæftiger bl.a. læger, psykologer og sygeplejersker. Vi har et stærkt samarbejde med en række andre forskergrupper i Region Hovedstadens Psykiatri og øvrige hospitaler under Københavns Universitet samt patient- og pårørendeforeninger.
Arbejdsopgaver
- Økonomistyring i relation til CARMEN forskningsprojekter
- Forberedelse af projektanmeldelser til de videnskabsetiske komiteer samt databehandler- og samarbejdsaftaler
- Monitorering af muligheder og deadlines for ansøgning af eksterne forskningsmidler
- Bidrag til kursusplanlægning og selvstændig kursusadministration
- Vedligeholdelse af CARMENs hjemmeside og bidrag til promovering af gruppens aktiviteter på sociale medier
- Udarbejdelse af rapporter og statusopgørelser
- Diverse andre administrative opgaver, f.eks. rejse- og litteraturbestilling, korrespondance, håndtering af post, kalenderstyring/mødebookinger, telefonbetjening, arkivering
Vi forventer, at du har
- en relevant videregående uddannelse – gerne på kandidatniveau og gerne med en sundhedsfaglig baggrund og/eller erfaring fra sundhedssektoren
- kendskab til økonomi og regnskab
- kendskab til krav og procedurer for dataanmeldelser
- erfaring med projektstyring/-overvågning
- stærke skriftlige formidlingsevner (dansk og engelsk)
- kompetencer inden for Microsoft Office samt evt. Sundhedsplatformen, REDCap, SAP og PURE
Personligt skal du
- arbejde struktureret med sans for detaljer
- være imødekommende, udadvendt og god til at bygge relationer
- have lyst til at være det stabile, samlende punkt for nogle engagerede forskere
- sætte pris på og bidrage til et dynamisk og støttende arbejdsmiljø
- trives med den ene dag at skulle arbejde strategisk og analytisk og den anden at skulle løse ad hoc opgaver, herunder evt. indtaste data og transskribere interviews
Vi sætter pris på erfaring - både fagligt og i livet. Du er dog også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet, og vi regner ikke med, at du kan det hele på forhånd, og giver dig tid til at sætte dig ind i opgaverne. Du vil desuden få adgang til støtte fra en række administrative afdelinger på såvel det lokale psykiatriske center som i psykiatriens centrale enhed i regionen.
Psykiatrisk Center Glostrup
På Psykiatrisk Center Glostrup diagnosticerer og behandler vi patienter med alle typer af psykiske lidelser. Vi beskæftiger over 700 engagerede medarbejdere og centret består af en række almene og specialiserede døgnafsnit og ambulante enheder, der er placeret på fem forskellige matrikler. Centret har en stor internationalt anerkendt forskningsenhed og en stærk faglig profil, der tager udgangspunkt i vores fire professorers forskningsområder: sundhedsfremme, skizofreni, psykopatologi, psykofarmakologi og affektive tilstande.
Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer om ugen. Foretrækkes 30 timer om ugen kan dette aftales ved ansættelsessamtalen. Løn i henhold til overenskomst. Stillingen er med 3 måneders prøvetid. Ansættelse snarest eller efter aftale.
Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Ansøger skal være indstillet på, at der vil blive indhentet referencer.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Julie Midtgaard, mail: julie.midtgaard.klausen@regionh.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 5. december 2022. Vi forventer at afholde samtaler snarest derefter (uge 50).
Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV med oplysninger om universitetsgrad og hidtidige ansættelser samt kopi af eksamensbeviser. Kun ansøgninger via onlinesystemet vil komme i betragtning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup -
Kontaktperson
Lisbeth Jensen - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Ledende lægesekretær, Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-01-2023 - Regionens jobnr.
245168 - Quick-nr.
439532 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
05-12-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Lisbeth Jensen - Stillingstyper
Ledende lægesekretær & Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-01-2023 - Regionens jobnr.
245168 - Quick-nr.
439532 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
05-12-2022 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital – Hillerød og Frederikssund
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
18-06-2025Ansøgningsfrist
15-07-2025 -
Bliv vores nye SAK-vejleder og kollega i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 12, stuen, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
11-08-2025 -
Bliv Forløbskoordinator i vores Visitations-Team – Vi søger en engageret holdspiller med masser af energi!
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
18-08-2025 -
Er du vild med administrative opgaver, og har du lyst til at arbejde i en tværgående afdeling uden patientkontakt - så læs videre...
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
04-07-2025Ansøgningsfrist
27-07-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til døgnafsnit i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hilleræd
LægesekretærOpslået
24-06-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025