Region Sjælland
Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Projektstilling til forskning om multisyge patienter i afdeling for medicinske mave-tarm sygdomme
Projektstilling til udvikling og etablering af forskning om multisyge patienter i Medicin 1, Medicinsk Mave-Tarm Sygdomme og med tilknytning til Videncenter for multisygdomme og Forskningsenheden PROgrez ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus.
Medicin 1, Medicinsk mave-tarm afdeling skal deltage i det tværsektorielle projekt ”Tværsektorielle 4-parts videomøder for komplekse og multisyge patienter”, som er støttet af Novo Nordisk fonden. Vi forventer, at det kan bidrage til bedre patientforløb på tværs af sektorer for den multisyge medicinske patient. Det bliver der mere og mere behov for i fremtidens sundhedsvæsen.
Vi leder efter en forsker, der har lyst til at deltage i udviklingen af nye samarbejdsformer og organisering af sundhedsvæsenet med fokus på patienternes behov ved kronisk sygdom og multisygdom. Forskningsarbejdet omfatter bl.a. udvikling af en stratificeringsmodel til identifikation af komplekse og multisyge patienter.
Vi prioriterer, at forskeren er uddannet sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund og meget gerne Ph.d., samt har erfaring med forskning og udvikling gerne i relation til kronisk og multisyge patienters forløb på tværs af sektorer.
Det forventes, at du er en engageret og aktiv forsker med interesse for organisations- og kliniknær forskning. Du må meget gerne have erfaring med interventions- og aktionsforskning. Du skal besidde en høj grad af selvstændighed i din opgaveløsning og ikke være bleg for at finde og afprøve nye veje indenfor den samlede sundhedssektor. Du skal kunne gå forrest, når vi ud fra patienternes behov og ressourcer udvikler velfungerende forløb mellem hospital, kommuner og almen praksis. Samtidig skal du kunne tænke løsninger i lokal, regional, national og international kontekst.
For os er det vigtigt, at du som forsker arbejder for klinikken med tæt tilknytning til klinisk praksis med fokus på at forbedre såvel behandling som pleje af multisyge patienters særlige skrøbelige og sårbare situation. Herudover forventes, at du - ud over selv at være aktiv forsker - også kan være vejleder og være med til implementering af forskning og nye løsninger i klinikken. Det forestiller vi os sker, dels ved din tilstedeværelse i klinikken, og dels ved at videreudvikle samarbejdet med de kliniske sygeplejespecialister i afdelingen. Herudover skal du være med til at udvikle et stærkt netværk af aktører på området på tværs af sektorer.
Vi søger efter en person der
- Arbejder selvstændigt og er initiativrig
- Har interesse og gerne erfaringer med at arbejde med kroniske og multisyge patienter Gerne har erfaringer fra såvel primær som sekundær sektor
- Har erfaring med forskning, herunder udarbejdelse af projektbeskrivelser, fondsansøgninger, implementering og styring af forskningsprojekter samt formidling af forskningsresultater
- Har gode samarbejdsevner
- Har interesse i at kombinere forskning og klinik
- Fortløbende søger midler til forskningen i afdelingen
Vi tilbyder
- Et spændende forskningsfelt tæt på klinisk praksis
- Udvikling af samarbejdsrelationer på tværs af sektorer
- Inspirerende kollegaer
- Udviklings- og forsknings minded klinisk praksis
- Et inspirerende forskningsmiljø
Medicin 1 er en stor medicinsk afdeling, der ud over Medicinske mave-tarm sygdomme omfatter lungemedicin og reumatologi. Sengeafsnit for Medicinske Mave-Tarm sygdomme er et visionært afsnit med plads til 20 patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og sygdomme i mavetarmkanalen, infektiøse tarmsygdomme, alkoholisme og udredningsforløb inden for disse områder. Fra januar 2023 åbner vi fire dagafsnits pladser. Vi har stort fokus på at styrke pleje og behandling for multisyge og kronisk syge patienter. Vi har et tæt tværprofessionelt samarbejde, hvor vi vægter høj faglighed under patientens indlæggelse og en tryg udskrivelse i samarbejde med patienter og pårørende.
Forskeren vil blive tilknyttet forskningsheden PROgrez (https://www.progrez.org/) og Videns- og forskninscenter for multisygdom og kronisk sygdom ved Næstved, Slagelse og Ringsted sygehus i Region Sjælland.
PROgrez er en multiprofessionel forskningsenhed med ca. 30 ansatte, som arbejder ud fra strategien Liv i bevægelse. Det er en forskergruppe, hvor forskerne har forskellige sundhedsprofessionelle baggrunde og som alle er optaget af at skabe liv i bevægelse. Liv i bevægelse forstås som mere end fysisk træning, fordi der også fokuseres på, at mennesket er i bevægelse igennem hele livet og på tværs af sektorer. Forskerne arbejder med kvantitative og kvalitative metoder og med en kombination af metoder i praksisnære forskningsforløb. PROgrez har et tæt samarbejde med Syddansk Universitet og de øvrige forskningsinstitutioner i Region Sjælland.
Videncenter for Multisygdom er et regionalt center placeret på Slagelse Sygehus, hvis optageområde er kendetegnet ved at have en høj forekomst af borgere med multisygdom og kroniske sygdomme. Til centeret er knyttet en styregruppe bestående af repræsentanter fra sygehuse, almen praksis, patientforeninger og uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland og i Region Hovedstaden.
Centeret har et stærkt og aktivt forskningsmiljø bestående af klinikere og forskere med kompetencer indenfor både kvantitative, kvalitative og epidemiologiske forskningsmetoder og har desuden samarbejde med hospitalet, praktiserende læger og kommuner. Centeret samarbejder med Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Stillingen er 3-årig, og på 37 timer pr. uge. Ansættelsesvilkår iht. overenskomst. Ansættelsessted er Medicin 1, Slagelse Sygehus.
Har du lyst til at vide mere om stillingen, så kontakt Chefsygeplejerske Anne Sofie Malmberg tlaf. 29 60 61 94 anmm@regionsjaelland.dk og adjunkt og projektleder Ditte Høgsgaard dmae@regionsjaelland.dk tlf. 20 48 67 71
Ansøgningsfrist 22.11.22. Samtaler forventes gennemført 25.11.22.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Anne Malmberg - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
021667 - Quick-nr.
439534 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
22-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 11, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Anne Malmberg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
021667 - Quick-nr.
439534 - Indrykningsdato
03-11-2022 -
Ansøgningsfrist
22-11-2022 (udløbet)