Region Syddanmark
Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
Udskrivningskoordinator til Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Ønsker du at gøre en forskel for psykiatriske patienter ved at sikre koordinering af de tværsektorielle indlæggelses- og udskrivningsforløb?
Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Afsnit A og B søger en udskrivningskoordinator, der skal være med til at skabe sammenhæng og tryghed for patienter, pårørende og kollegaer i planlægning og udførelse af udskrivelser for patienter med komplicerede forløb.
Du kan søge stillingen med flere uddannelsesmæssige baggrunde. Du skal være uddannet minimum på bachelorniveau og have erfaring fra psykiatrien.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. januar 2023, eller efter aftale.
Om stillingen:
Som udskrivningskoordinator vil du blive ansat i sengeafsnit A, men skal dække afsnit A og B. Her skal du i tæt samarbejde med dine kollegaer sikre en daglig screening af patienter ved indlæggelsen, som skal have en udskrivelsesaftale eller koordinationsplan.
Udskrivningskoordinatoren skal have fokus på de patienter som har § 85-støtte i hjemmet, er tvangsindlagt eller har været udsat for tvang, er genindlagt (inden for 30 dage efter sidste udskrivelse). Disse patienter skal i forbindelse med udskrivelsen have en udskrivningsaftale (med patientens samtykke) eller en koordinationsplan (uden patientens samtykke).
Det bliver din opgave at planlægge, udføre og samle op i forhold til udskrivningsaftalerne og koordinationsplanerne. Du får en rolle mellem mange forskellige eksterne- og interne samarbejdsparter: Primærsektor, Sydvestjysk Sygehus, bosteder, socialrådgivere, læger, kontaktpersoner og mange flere.
Hele funktionen kredser om at give patienten den bedste udskrivelse, således der er gode overgange på tværs af sygehuse og kommuner.
For at blive en succes i funktionen, er det vigtigt, at
- Du har ekstraordinære relations- og samarbejdsevner og arbejder konstruktivt sammen med øvrige samarbejdspartnere både internt og eksternt
- Du har flair for at koordinere diverse tiltag, sådan at patienter med komplekse tværsektorielle forløb får den bedste udskrivelse
- Du sammen med dine kolleger er garant for at sikre medinddragelse af patienten og dennes eventuelle pårørende med et recovery-perspektiv
- Du fungerer som sparringspartner, videndeler og rådgiver i både afsnit A og B, sådan at dine kollegaer er godt klædt på til SAM:BO- og sundhedsaftalerne
- Du kan arbejde selvstændigt og lave systemer, så du har overblik over mange opgaver på én gang
- Du udvikler funktionen i samarbejde med de øvrige tværsektorielle udskrivningskoordinatorer ved psykiatrisygehuset
- Du samtidig får et tæt og integreret samarbejde med forløbskoordinatorer, socialrådgivere og socialsygeplejersker
- Du har interesse i at udvikle det nære sundhedsvæsen og arbejde ud af huset
- Du er god til at formidle dig i skrift og tale
I forlængelse heraf, vil du også indgå i introduktionen af nye medarbejdere, samt have ansvar for indkaldelse og afholdelse af løbende samarbejdsmøder med samarbejdspartnere.
Om Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Psykiatrisk Afdeling Esbjerg behandler voksne i alderen 20 år og opefter. På alle afsnit arbejdes der ud fra en bæltefri tilgang ligesom forebyggelse af tvang er en del af dagligdagen.
Vores optageområde er Fanø, Esbjerg, Varde og Vejen kommune. Afsnit A har optageområde Esbjerg og Fanø og Afsnit B har optageområde Vejen kommune.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tenna Bloch Olesen på tbo@rsyd.dk.
Løn i henhold til gældende overenskomst herunder psykiatritillæg.
Oplysninger om psykiatrisygehuset fås på www.psykiatrienisyddanmark.dk
Ansøgningsfrist er fredag den 11. november 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 18. november 2022.
Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg -
Kontaktperson
Tenna Olesen - Adresse
Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
223154 - Quick-nr.
439567 - Indrykningsdato
04-11-2022 -
Ansøgningsfrist
11-11-2022 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg - Adresse
Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N -
Kontaktperson
Tenna Olesen - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2023 - Regionens jobnr.
223154 - Quick-nr.
439567 - Indrykningsdato
04-11-2022 -
Ansøgningsfrist
11-11-2022 (udløbet)