Region Hovedstaden

Rigshospitalet

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Udviklingsfysioterapeut på Rigshospitalet, Blegdamsvej

Brænder du for at udvikle fysioterapien som fag og vil du være en del af et fantastisk udviklingsteam? Så bliver stillingen ledig, når vores nuværende udviklingsfysioterapeut opstarter i en Ph.d.-stilling.

Stillingen som udviklingsfysioterapeut er ledig pr. 1. marts 2023. Stillingen er organisatorisk placeret i Team 5, som varetager forskellige specialer, herunder børnefysioterapi til indlagte og ambulante børn, bl.a. indenfor neuropædiatri, onkologi og ortopædkirurgi. Teamet varetager også fysioterapi til voksne patienter indenfor ortopædkirurgi, plastikkirurgi/brandsår, samt veteranrehabilitering. Stillingen er på 37 timer ugentligt og er fordelt med 50% udvikling og 50% klinisk praksis.

Vi søger en udviklingsfysioterapeut der kan arbejde struktureret med kompetenceudvikling, kvalitetssikring og projektledelse, og som har lyst til at arbejde med implementering i teamets varierede specialer - selvfølgelig sammen med andre super, engagerede kolleger.

Arbejdsområde

Som udviklingsfysioterapeut hos os forventes du at:

  • Bidrage til udvikling af den fysioterapeutiske behandling indenfor teamets specialer
  • Facilitere og understøtte et højt fagligt niveau hos fysioterapeuterne
  • Indgå aktivt i tværfagligt samarbejde både i udviklingsopgaver og i klinisk praksis
  • Understøtte faglige prioriteringer i teamet med udgangspunkt i evidensbaseret praksis
  • Initiere udviklingsprojekter i eget team og på tværs i afdelingen
  • Være vedholdende med implementering af prioriterede indsatser
  • Bidrage aktivt i afdelingens samlede strategiske arbejde med forskning og udvikling
  • Være med til at præge fysioterapiens fremtid i det kommende Mary Elizabeths Hospital
  • Have lyst til at arbejde med kompetenceudvikling både hos kolleger og hos dig selv
  • Indgå i udviklingsaktiviteter i det fælles regionale forum for forsknings- og udviklingsterapeuter i Region H, fx symposier, EBP-kurser, mv.

 

Alt i tæt samarbejde med teamets overfysioterapeut, specialeansvarlige fysioterapeuter, afdelingens øvrige udviklingsterapeuter, samt forskningsterapeuter.

 

Du har den rette profil hvis du:

  • Er uddannet fysioterapeut med minimum 5 års erfaring fra klinisk praksis
  • Har en kandidat-, master- eller lignende videreuddannelse
  • Har viden og erfaring indenfor sundhedsvidenskabelig kvalitetsudvikling/forskning
  • Har viden og konkret erfaring indenfor kompetenceudvikling og implementering
  • Er god til at arbejde struktureret og følger opgaver i mål
  • Er visionær og kan facilitere udviklingsprocesser i samspil med andre
  • Er stærk i kommunikation og formidling
  • Er god til at samarbejde både med kolleger og med ledelsen

 

 

Vi kan tilbyde:

  • Et engageret team med et højt fagligt niveau
  • Fantastisk samarbejde med gode forsknings- og udviklingskolleger på tværs af afdelingens to matrikler
  • Faglig og personlig udvikling med spændende arbejdsområder som du i høj grad får mulighed for at sætte dit præg på

 

Lidt om os

Rigshospitalet er et af Danmarks førende hospitaler for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Afdeling for Ergo- og Fysioterapi er beliggende på to matrikler, Glostrup og Blegdamsvej, din ansættelse vil være på Blegdamsvej. Afdelingen er bestående af ca. 140 ergo-og fysioterapeuter. Vi er organiseret i 7 teams, hvert team har en overterapeut og en udviklingsterapeut. Herudover er vi 2 forskningsterapeuter, 4 kliniske undervisere i fysioterapi og 1 klinisk underviser i ergoterapi, samt 3 sekretærer.

For yderligere information henvises til klinikkens hjemmeside:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/klinik-for-ergo-og-fysioterapi/Sider/default.aspx

 

Yderligere oplysninger om stillingen

Kontakt gerne overfysioterapeut Karen Berget på tlf. 35451263 for at høre nærmere om stillingen.

 

Ansøgningsfrist mandag d. 5. december 2022

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50 og 51

 

Løn og ansættelsesvilkår

Fast stilling 37 timer/ugentligt
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

 

Ansøgningsprocedure 

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og evt. øvrige relevante dokumenter sendes online via link (i stillingsopslag) her på siden.

 

Afdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.


Hvis ovenstående har din interesse, ser vi frem til at høre fra dig.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Karen Berget
    Karen.Berget@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    245265
  • Quick-nr.
    439757
  • Indrykningsdato
    08-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Karen Berget
    Karen.Berget@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    245265
  • Quick-nr.
    439757
  • Indrykningsdato
    08-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.